Annonce
Bolig og livsstil

Undgå uren hud fra sumpen af sved og solcreme

Du må endelig ikke skippe den beskyttende solcreme af frygt for at få urenheder. Det handler bare om at have styr på rutinen og ingredienserne. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Når temperaturerne banker derudad, kan ansigtet komme til at sejle i sved og solcreme - og måske også sminke. Se, hvordan du undgår urenheder af den grund.

Bagende sol kræver kølende is og luftigt tøj.

Men de høje varmegrader kan alligevel give de fleste lidt sved på panden.

Og når der så skal smøres et godt og beskyttende lag solcreme oven på - og måske endda makeup som et yderligere lag - så har du desværre ofte opskriften på en klæbrig masse i ansigtet.

Og det kan resultere i urenheder, fortæller Helle Bach, som er formand for Dansk Kosmetolog Forening.

- Det miks er ikke særligt godt. Så man skal virkelig huske at rense sin hud, siger hun.

Hud er forskellig, og nogle kan måske slippe afsted med at rense huden med en vaskeklud, mens andre skal have fat i et mere dybdegående renseprodukt.

Det gælder særligt, hvis man har hudtilstanden akne, som giver en overproduktion af bakterier på huden.

- En vaskeklud med lunkent vand kan ikke tage alle de bakterier, man har for mange af i en aknehud, siger Louise Rosenstjerne, som er kosmetolog og underviser på Nordsjællands Kosmetologskole.

Huden bør renses både morgen og aften, men særligt om aftenen skal du have fjernet sved og solcreme.

- Brug derefter noget til at give fugt, for jo tørrere huden er, jo mere tilstoppede bliver porerne, siger Helle Bach.

Louise Rosenstjerne peger på hyaluronsyre, som en ingrediens stort set alle kan have gavn af for at fugte huden.

- Og så selvfølgelig en sund kost og livsstil, tilføjer hun.

Din hud er lavet så smart, at den gerne vil smøre sig selv. Men hvis du kan holde den fugtet, kan du undgå, at den overproducerer fedt.

Det betyder omvendt også, at jo mere den bliver tørret ud, jo mere producerer den selv af smørelse.

- Hvis man bruger nogle ingredienser, der udtørrer huden, så mangler den barriere, og så laver den bare en ny. Og det gør den hurtigst med talg, forklarer Louise Rosenstjerne.

Udtørrende ingredienser kan eksempelvis være alkohol.

Der kan også være ingredienser i din solcreme, som kan give problemer for nogle.

- Nogle ingredienser kan virke tilstoppende. Undgå en ingrediens som paraffin, der også kaldes mineralske olier, for det ved vi, er tilstoppende for huden, siger Louise Rosenstjerne og fortsætter:

- Det bliver brugt meget i børnesolcremer, hvor det fungerer godt. Men hvis man har tendens til uren eller fedtet hud, så er det ikke så godt. Så kan huden ikke komme af med affaldsstofferne, og så danner det urenheder.

Helle Bach råder til at minimere brugen af makeup i de varme måneder. Men hvis du ikke vil undvære makeuppen på huden, har hun et forslag, så du kan slå to fluer med ét smæk.

- Hvis man vil bruge noget makeup med farve, så vil jeg anbefale, at man vælger noget med SPF (solfaktor, red.). Der findes så mange farvede dagcremer, der også har solbeskyttelse, siger Helle Bach.

/ritzau fokus/

Du må endelig ikke skippe den beskyttende solcreme af frygt for at få urenheder. Det handler bare om at have styr på rutinen og ingredienserne. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
  • Sarah Christine Nørgaard
    Du må endelig ikke skippe den beskyttende solcreme af frygt for at få urenheder. Det handler bare om at have styr på rutinen og ingredienserne. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
  • Sarah Christine Nørgaard
    Du må endelig ikke skippe den beskyttende solcreme af frygt for at få urenheder. Det handler bare om at have styr på rutinen og ingredienserne. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt