Hvis alle gjorde en lille grøn forskel...

LANGØ Mens himmelen mest af alt ligner en grågrumset Limpopoflod denne formiddag, strækker det farvestrålende blomsterflor sig taknemmeligt mod dråberne, der falder fra oven. Og blomster, ja dem er mange af i Pernille Kruse Pedersens villahave på Langø. Hultur til bulter kommer de op fra jorden uden skelen til tæmmet ordentlighed og kantklippede bede.

Nogle ville nok kalde haven her en naturlig rodebutik, men ikke Pernille Kruse Pedersen. Som vild ambassadør i Lolland Kommune er hun med til at udbrede budskabet om, at naturen bør vokse mere frit:

- Jeg vil gerne have folk til at indse, at de planter, nogle vil kalde ukrudt, er lige præcis dem, insekterne har brug for. Kunne vi måske til en start afsætte bare et hjørne af haven og lade det stå vildt, så fik insekterne allerede lidt bedre livsvilkår, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil gerne give den bedst mulige natur videre til mine børn og de kommende generationer, og det er derfor, jeg er vild ambassadør i Lolland Kommune. Mit ønske er at gøre bare en lille forskel for de dyr, der kommer efter. Naturen behøver ikke kun være en fryd for øjet, den skal være en fryd for dyrene.

Fra samtaler med naboerne i kvarteret ved Pernille Kruse Pedersen godt, at der er mange, der ikke deler hendes syn på, hvordan en villahave skal se ud. Det får dog ikke langøboeren til at bremse sit grønne korstog:

- Mange af de dyr og insekter, der lever i vores natur, og som vi anser for at være normale, er desværre for nedadgående. Det skyldes blandt andet, at vi holder vores haver så pæne og rene, at vi fjerner deres naturlige levesteder. Det er naturligvis ikke sådan, at vi kan redde hele vores økosystem bare ved at have et vildt hjørne i vores have, men hvis vi alle gør lidt, så kan det have en stor betydning, hvis vi er nok, der gør den lille forskel.

Selv om Pernilles have i dag er mere naturlig, end haver er flest, så er det ikke så længe siden, at tingene så ganske anderledes ud:

- Jeg kender følelsen af at ville holde sin have pæn. Det er ikke ret længe siden, at min mand og jeg også klippede kanterne, for vi er vokset op med, at en have skal se sådan ud, siger hun.

Vaner er som bekendt ikke umulige at ændre, det begynder med intentionen:

- Det er vigtigt at tænke på, hvad det er for en havementalitet, vi giver videre til vores børn. Min egen søn på fire år er begyndt at sige, at græsplænen skal være kort, fordi det er det rigtige. Det har han lært, fordi vi selv klippede græsset indtil sidste år, så 2021 er også år nul for os i forhold til at have en vild have, siger den vilde ambassadør.

Gennem det første halve år som den vilde naturs fortaler, har Pernille Kruse Pedersen opdaget, at det langtfra er nok at smide lidt vilde blomsterblandinger og lade plænen stå uklippet. Vild natur kræver viden, og den er hun nu med til at udbrede, men folk må også selv gøre en indsats:

- De erfaringer, jeg gør mig på Langø, passer måske ikke andre steder på Lolland, og det kan være en udfordring, når jeg er ude som vildtambassadør i Lolland Kommune. Derfor må folk også selv søge viden, og det kan godt holde nogen tilbage, siger hun.

Som skolelærer er Pernille Kruse Pedersen dog vant til at undervise, og hun udbreder gerne sine erfaringer omkring det at få en vild have til at passe ind i en travl hverdag:

- Min oprindelige tanke med vores have var, at vi skulle lade græsset vokse vildt og så bare lave stier over til køkkenhaven og kompostbunken med videre. Desværre viste det sig, at mine to drenge lider af græspollenallergi, og så måtte vi indse, at den vilde plæne var et problem, fordi vores have er deres legeplads, når vi er hjemme, fortæller Pernille Kruse Pedersen og fortsætter:

- Min plan er derfor nu, at jeg vil lave øer rundt i haven, hvor det hele kan få lov til at vokse vildt. Min egen drøm var selvfølgelig, at hele haven kunne stå vildt, men det passer bare ikke sammen med at have to små børn, der skal kunne lege og boltre sig udenfor, og så må man finde de alternativer, der passer bedst til alles behov.

I august inviterer vild ambassadøren indenfor i sin egen have, hvor man kan lade sig inspirere af hendes forsøg på at bringe den vilde natur ind i hverdagen.