Annonce
Lolland

Hvis alle gjorde en lille grøn forskel...

Pernille Kruse Pedersens have får lov at vokse vildt, og som vild ambassadør i Lolland Kommune hjælper hun gerne andre med også at gøre en grøn forskel. Foto: Benedicte Lorenzen

Som vild ambassadør gør Pernille Kruse Pedersen op med de velfriserede haver i insekternes tjeneste.

LANGØ Mens himmelen mest af alt ligner en grågrumset Limpopoflod denne formiddag, strækker det farvestrålende blomsterflor sig taknemmeligt mod dråberne, der falder fra oven. Og blomster, ja dem er mange af i Pernille Kruse Pedersens villahave på Langø. Hultur til bulter kommer de op fra jorden uden skelen til tæmmet ordentlighed og kantklippede bede.

Nogle ville nok kalde haven her en naturlig rodebutik, men ikke Pernille Kruse Pedersen. Som vild ambassadør i Lolland Kommune er hun med til at udbrede budskabet om, at naturen bør vokse mere frit:

- Jeg vil gerne have folk til at indse, at de planter, nogle vil kalde ukrudt, er lige præcis dem, insekterne har brug for. Kunne vi måske til en start afsætte bare et hjørne af haven og lade det stå vildt, så fik insekterne allerede lidt bedre livsvilkår, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil gerne give den bedst mulige natur videre til mine børn og de kommende generationer, og det er derfor, jeg er vild ambassadør i Lolland Kommune. Mit ønske er at gøre bare en lille forskel for de dyr, der kommer efter. Naturen behøver ikke kun være en fryd for øjet, den skal være en fryd for dyrene.

De vilde blomster kommer i mange former og farver og danner en smuk kulisse for insekternes Velfærdsdanmark. Foto: Benedicte Lorenzen

Insekterne er pressede

Fra samtaler med naboerne i kvarteret ved Pernille Kruse Pedersen godt, at der er mange, der ikke deler hendes syn på, hvordan en villahave skal se ud. Det får dog ikke langøboeren til at bremse sit grønne korstog:

- Mange af de dyr og insekter, der lever i vores natur, og som vi anser for at være normale, er desværre for nedadgående. Det skyldes blandt andet, at vi holder vores haver så pæne og rene, at vi fjerner deres naturlige levesteder. Det er naturligvis ikke sådan, at vi kan redde hele vores økosystem bare ved at have et vildt hjørne i vores have, men hvis vi alle gør lidt, så kan det have en stor betydning, hvis vi er nok, der gør den lille forskel.

De vilde blomster i Pernille Kruse Pedersens have er et smukt syn, og så er de gode til at tiltrække insekter som humlebier og sommerfugle. Foto: Benedicte Lorenzen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Den grønne havementalitet

Selv om Pernilles have i dag er mere naturlig, end haver er flest, så er det ikke så længe siden, at tingene så ganske anderledes ud:

- Jeg kender følelsen af at ville holde sin have pæn. Det er ikke ret længe siden, at min mand og jeg også klippede kanterne, for vi er vokset op med, at en have skal se sådan ud, siger hun.

Vaner er som bekendt ikke umulige at ændre, det begynder med intentionen:

- Det er vigtigt at tænke på, hvad det er for en havementalitet, vi giver videre til vores børn. Min egen søn på fire år er begyndt at sige, at græsplænen skal være kort, fordi det er det rigtige. Det har han lært, fordi vi selv klippede græsset indtil sidste år, så 2021 er også år nul for os i forhold til at have en vild have, siger den vilde ambassadør.

Gennem det første halve år som den vilde naturs fortaler, har Pernille Kruse Pedersen opdaget, at det langtfra er nok at smide lidt vilde blomsterblandinger og lade plænen stå uklippet. Vild natur kræver viden, og den er hun nu med til at udbrede, men folk må også selv gøre en indsats:

- De erfaringer, jeg gør mig på Langø, passer måske ikke andre steder på Lolland, og det kan være en udfordring, når jeg er ude som vildtambassadør i Lolland Kommune. Derfor må folk også selv søge viden, og det kan godt holde nogen tilbage, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hverdag og vild natur

Som skolelærer er Pernille Kruse Pedersen dog vant til at undervise, og hun udbreder gerne sine erfaringer omkring det at få en vild have til at passe ind i en travl hverdag:

- Min oprindelige tanke med vores have var, at vi skulle lade græsset vokse vildt og så bare lave stier over til køkkenhaven og kompostbunken med videre. Desværre viste det sig, at mine to drenge lider af græspollenallergi, og så måtte vi indse, at den vilde plæne var et problem, fordi vores have er deres legeplads, når vi er hjemme, fortæller Pernille Kruse Pedersen og fortsætter:

- Min plan er derfor nu, at jeg vil lave øer rundt i haven, hvor det hele kan få lov til at vokse vildt. Min egen drøm var selvfølgelig, at hele haven kunne stå vildt, men det passer bare ikke sammen med at have to små børn, der skal kunne lege og boltre sig udenfor, og så må man finde de alternativer, der passer bedst til alles behov.

I august inviterer vild ambassadøren indenfor i sin egen have, hvor man kan lade sig inspirere af hendes forsøg på at bringe den vilde natur ind i hverdagen.

  • Pernille Kruse Pedersens have får lov at vokse vildt, og som vild ambassadør i Lolland Kommune hjælper hun gerne andre med også at gøre en grøn forskel. Foto: Benedicte Lorenzen
  • De vilde blomster kommer i mange former og farver og danner en smuk kulisse for insekternes Velfærdsdanmark. Foto: Benedicte Lorenzen
  • De vilde blomster i Pernille Kruse Pedersens have er et smukt syn, og så er de gode til at tiltrække insekter som humlebier og sommerfugle. Foto: Benedicte Lorenzen
Annonce
Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Lolland

Overraskende drejning i babydrabssagen: Er bange for faderen

Annonce
Annonce
112

Svært tilskadekommen: Gravemaskine klemte mand ved torsoen

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Annonce
Annonce
112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder