Annonce
Lokal nyt

Vejdirektoratet vil ændre uheldsramt rundkørsel

Foto: Claus Hansen

Flere gange på få år er lastbiler væltet i den samme rundkørsel i Nykøbing. Nu er Vejdirektoratet klar med ændringer.

Da en lastbil læsset med omkring 14 tons skinker natten til tirsdag væltede i rundkørslen ved Skovalléen og Nykøbing Falster Omfartsvej i Nykøbings nordlige udkant, var det hverken første eller anden gang, at sådan et uheld skete i netop denne rundkørsel.

Faktisk var det fjerde gang på få år - tre gange med skinkelastbiler og en enkelt gang med en roetransport. Vejen er en statsvej og hører dermed under Vejdirektoratet, og her har man nu fået nok.

Afdelingsleder Maria Lønsmand Meiner fortæller torsdag til både Radio 4 og folketidende.dk, at man allerede til september går i gang med at lave konkrete ændringer på stedet.

- Det, vi planlægger at lave ved rundkørslen, er at lave en del-helle mellem de to kørespor ved indkørslen til rundkørslen, når man kommer fra nord (det er her, hvor vejen deler sig i et spor til venstre, der går mod Gedser og et spor til højre, der går videre ind mod Nykøbing, red.).

- Det gør vi for at dele køresporene mere tydeligt, så lastbilerne placerer sig, som de skal, og dermed bliver tvunget ned i fart på vej ind i rundkørslen, forklarer hun.

Vejdirektoratet har nemlig en formodning om, at nogle lastbiler bruger begge spor på vej ind i rundkørslen for at kunne holde en højere hastighed, og så er det, at det kan gå galt - især hvis bilen er lastet med skinker.

- Skinker transporteres på en måde, hvor skinkerne hænger på kroge monteret på lister i lastbilens loft, og ofte med flere skinker på samme krog.

- Det betyder, at de let kan komme i svingninger, og det kan være rigtig mange tons, der er tale om. Og hvis det sker, kan lastbilen tippe og vælte, og man skal faktisk vældig meget ned i fart, særligt i rundkørsler, for at undgå det, forklarer Maria Lønsmand Meiner.

Den nye helle er ikke det eneste, Vejdirektoratet vil gøre for at tvinge lastbilerne - og alle andre køretøjer - ned i fart og ind i rette vognbane.

Samtidig ændrer man nemlig fartgrænsen på det sidste stykke frem mod rundkørslen, så den nuværende grænse på 70 km/t. fra krydset, hvor Gaabensevej og Skovalléen mødes, forlænges. Den vil fremover gælde indtil 200 meter før rundkørslen, hvor fartgrænsen så sættes ned til 60 km/t.

I øjeblikket er fartgrænsen på strækningen mellem krydset og rundkørslen 80 km/t.

- Der er aldrig nogen garanti for, at sådan et tiltag virker, men vi håber, at det kan hjælpe til at skærpe chaufførernes opmærksomhed og få lastbilerne langt nok ned i fart. Men i sidste ende er det jo manden bag rattet, der skal styre sit køretøj rundt i rundkørslen, siger Maria Lønsmand Meiner.

På spørgsmålet om, hvorfor Vejdirektoratet først gør noget ved sagen nu, svarer afdelingslederen:
- Det er jo altid et spørgsmål om prioritering af de midler, vi har til rådighed, og denne rundkørsel er ikke ellers en, hvor der er trafikmæssige problemer. Men nu er det fjerde gang, at det her er sket. Derfor giver det god mening at gøre noget nu.

Arbejdet ventes at tage nogle uger.

Du kan høre hele indslaget i Radio 4 ved at klikke på Radio 4-boksen herunder. Her kan du også høre en tidligere skinketransport-chauffør fortælle om, hvordan det er at køre med netop denne type last.

Klik på billedet herover for at se Vejdirektoratets tegning af ændringen i rundkørslen.

Foto: Grafik: Vejdirektoratet
  • Foto: Claus Hansen
  • Foto: Grafik: Vejdirektoratet
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken