Annonce
Ugeavisen Lolland

Tonerne stod i kø i coronatiden

På hylden i baggrunden ligger guitargreb til fremtidige instrumenter. Ivan Nio håndlaver omkring 10-12 guitarer om året i sit lille værksted på førstesalen i Søllested-villaen. Foto: Lisbet Rasmussen

Musikeren og guitarbyggeren Ivan Nio, som bor i Søllested, har for nylig udgivet ikke mindre end seks albums.

SØLLESTED Coronatiden har på mange måder været hård for Ivan Nio - som for så mange andre.

- Jeg kunne jo ikke komme ud, og min mor, som jeg ellers ser hver eneste dag, var isoleret på plejecenteret, hvor hun bor, fortæller den 70-årige musiker og instrumentmager, som flyttede fra Nørrebro til Søllested for seks år siden.

Men på ét område har den ufrivillige ensomhed været god.

- Jeg fik tid til at komponere musik som aldrig før. Musikken kom nærmest af sig selv, og da jeg har et lydstudie på første sal i mit hus, var det let at komme i gang med at indspille den nye musik, fortæller Ivan Nio.

Med et indkøb af en gammel kassettebåndoptager fik Ivan Nio også mulighed for lytte en masse gamle indspilninger igennem. Lige fra nogle live-indspilninger fra St. Stefans kirke på Nørrebro til live-numre med Avantgarde De Luxe, den punkgruppe som Ivan Nio var frontfigur i tilbage i 80'erne.

- Det blev til en hel del materiale, og jeg satte mig for at skabe sammenhængende albums ud fra de i alt 102 titler, jeg til sidst stod med. De mange tracks betød, at jeg faktisk kunne holde hvert album inden for stramme rammer med hver sin helt særegne historie og atmosfære, forklarer Ivan Nio, som har endt med at udgive hele seks albums.

- For tre år siden fik jeg min mor, som er over 90 år, til at flytte fra Amager og herned til mig.
Lydstudiet er fuldt udstyret, og på bagvæggen ses nogle af Ivan Nios ældre guitarkreationer. Foto: Lisbet Rasmussen

Mor tog også til Søllested

Ivan Nio er uddannet klejnsmed og har en hel sværm af titler på sig visitkort: guitarist, vokalist, sangskriver, producer og guitarbygger. Også plakater og covers har han tegnet og designet.

De sidste seks år har Ivan Nios kreative centrum befundet sig midt i Søllested. Der er god plads i den gamle villa, hvor han på førstesalen har både musikstudie og instrumentværksted. I de rummelige stuer nedenunder er der indrettet med personlige ting og instrumenter og pyntet fint op med sæsonens blomster fra have og grøftekanter.

Det er efterhånden mange år siden, at Ivan Nio besluttede sig for at sælge sin lejlighed på Nørrebro og flytte til provinsens mere rolige og luftige atmosfære. At valget faldt på Søllested, var blot en tilfældighed. Efter et tip fra en lokal bondemand tog han på tur til Lolland, og inden længe var han ejer af den forhenværende skolebygning, som ligger tæt på Lykkeseje plejecenter.

Det sidste skulle vise sig at være en perfekt tilfældighed:

- For tre år siden fik jeg min mor, som er over 90 år, til at flytte fra Amager og herned til mig. Men det var ikke optimalt, at vi boede under samme tag, så nu bor hun på plejehjemmet lige her ved siden af, fortæller Ivan Nio.

Hver dag kører de to tur sammen i en lille kinesisk elbil med plads til to. Noget de begge nyder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En Nio-guitar er et unika

Ud over at skabe og producere musik arbejder Ivan Nio også med at bygge guitarer. Ud i den disciplin er han selvlært, og der kommer kun ét eksemplar af en model ud fra Nios værksted. Sådan har det altid været: en Nio er et unika, og rundt om i verden er der flere berømte guitarister, som spiller på en af Ivan Nios håndbyggede guitarer.

Det er et enormt og tidskrævende arbejde at fremstille en Nio-guitar. Alt er håndlavet fra bunden. Også mosaikkanten rundt om lydhullet på selve guitarkroppen, som er fremstillet af bittesmå stykker træ af forskellige sorter og farver.

- Det er kostbare materialer, for når man bruger så mange timer på et stykke arbejde, skal man bruge de bedste materialer, man kan opdrive, siger Ivan Nio.

Omkring 10-12 guitarer bliver det til om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyt til Nio

Hvis du vil lytte til Ivan Nios corona-kreationer, så kan du google hans navn plus titlen på et af de seks albums: Post Verbum, Exit Metropol, Brøndens Dybder, Mondrian, Bunker Installation X og Rustne Bær skygger for Spejlet.

Ivans udgivelser kan købes på de sædvanlige platforme på nettet, og du kan i øvrigt følge ham på facebooksiden: Ivan-nio-music-words.

  • På hylden i baggrunden ligger guitargreb til fremtidige instrumenter. Ivan Nio håndlaver omkring 10-12 guitarer om året i sit lille værksted på førstesalen i Søllested-villaen. Foto: Lisbet Rasmussen
  • Lydstudiet er fuldt udstyret, og på bagvæggen ses nogle af Ivan Nios ældre guitarkreationer. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget