Annonce
Lolland

Stenlager var en god mulighed

Det nye stenlager skal bygges på pladsen bag Rødby Varmeværk, hvor der i øjeblikket ligger en jordbunke, fortæller Lars Buhl. Foto: Peter Levinsen Hansen

Slog til med det samme på tilbud om partnerskab om stenlager til overskudsstrøm fra vedvarende energi.

RØDBY Det gav god mening for Rødby Varmeværk at indgå samarbejde med Andel om det kommende GridScale-lager, der skal bygges ved varmeværket.

Det fortæller varmeværkets formand, Lars Buhl.

Med GridScale-teknologien skal overskudsstrøm fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller omdannes til varme og lagres i sten. Som en del af samarbejdet skal Rødby Varmeværk modtage overskudsvarme fra stenlageret.

Aftalen var allerede så småt kommet på plads tilbage i juni. I august kunne bestyrelsen i Rødby Varmeværk sige god for aftalen.

- Det, vi har sagt ok for, er i første omgang, at de får lov til at låne et stykke jord på 50 gange 20 meter, hvor de bygger de her siloer. Og så er det selvfølgelig, at de bliver koblet på værket, fortæller Lars Buhl.

- Men det var Bjarne Hansens (direktør for teknik og miljø i Lolland Kommune, red.) fortjeneste, at det kom hertil. Og at jeg sagde, selvfølgelig skal det ligge her, fortsætter han.

Samarbejdet giver gode muligheder for nogle af fremtidsplanerne for Rødby Varmeværk.

- Det er min interesse, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Når der bliver trukket elkabler ind, der skal forsyne dem, skulle vi så have kabler trukket ind til at forsyne en elkedel, så ville det jo ikke koste det samme, fortæller Lars Buhl.

Det bliver en silokonstruktion som denne i cirka samme højde som Rødby Varmeværks nye halmværk, der skal bygges på grunden bag det nye værk. Foto: Andel

Sikre fremtiden

Varmeværket går i øjeblikket med tanker om at erstatte det gamle halmværk med en elkedel på omkring samme kapacitet som det nye halmværk. Det giver god økonomisk mening, fortæller formanden, da man i øjeblikket oplever at kunne få penge for at aftage strøm om natten på grund af overproduktion på elnettet.

Skulle Andel også få lyst til at udvide sit testområde fra de nuværende 50 gange 20 meter, har Rødby Varmeværk samtidig sikret mulighed for at udvide med 10.000 kvadratmeter af den nærliggende mark, som Skov- og Naturstyrelsen ellers havde øjnene på.

- Det er for at sikre fremtiden. Og der vil jo komme publikum til. Når vi nu rykker ud af det gamle værk derovre, så kan de jo bruge det som showroom, hvis de får brug for det, fortæller Lars Buhl.

Samarbejdet med Andel kommer dog ikke til at have nogen konsekvenser for værkets andelshavere.

- Der vil være helt vandtætte skodder imellem varmeværket og Andel. Vi gør det ikke for egen vindings skyld. Omvendt risikerer vi heller ikke at tabe noget, forsikrer Lars Buhl.

- Så når man får sådan en forespørgsel, skynder man sig bare at sige ja tak. Når det ikke koster noget, og man kan være med til at sikre god PR for området, så siger det jo næsten sig selv, fortsætter han.

Den energilagring, der skal afprøves med det nye GridScale-lager, indeholder knuste sten i ærtestørrelse, som opbevares i isolerede ståltanke. Lageret bliver det første af sin art i Danmark. Når der er overskud af strøm på elnettet, bliver lageret opladet ved, at et specialkonstrueret varmepumpesystem flytter varm energi fra ét sæt af tanke til et andet. Stenfyldet bliver koldere i de tanke, hvor energien tages fra, mens det bliver meget varmere, helt op til cirka 600 grader, i de tanke, som modtager varmen.

Varmen kan opbevares i stenene i mange dage, og når der på et tidspunkt er behov for mere strøm på elnettet, tilbageføres varmeenergien igen fra de varme tanke til de kolde tanke. Det sker i en turbine, der producerer elektricitet. Denne løsning giver en høj effektivitet takket være lavt energitab.

Det vil samtidig være overskudsvarmen fra denne overførsel af varme mellem tankene, som Rødby Varmeværk skal modtage.

Da man som fjernvarmeværk ikke må have fortjeneste på sin forretning, betyder det også, at varmeværket i øjeblikket arbejder på en model, hvor overskudsvarmen, der bliver sendt til værket, bliver modregnet det, som Andels GridScale-lager skal betale i leje for jorden.

Selv om varmeværket vil modtage overskudsvarme fra stenlageret, kommer det nye værk ikke til at stå stille. Der vil kun være relativ små mængder varme, der bliver i overskud. Foto: Claus Hansen/arkiv
  • Det nye stenlager skal bygges på pladsen bag Rødby Varmeværk, hvor der i øjeblikket ligger en jordbunke, fortæller Lars Buhl. Foto: Peter Levinsen Hansen
  • Det bliver en silokonstruktion som denne i cirka samme højde som Rødby Varmeværks nye halmværk, der skal bygges på grunden bag det nye værk. Foto: Andel
  • Selv om varmeværket vil modtage overskudsvarme fra stenlageret, kommer det nye værk ikke til at stå stille. Der vil kun være relativ små mængder varme, der bliver i overskud. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken