Jakob Ellemann-Jensen og lokale venstrefolk fik rundvisning i tomme stalde.
TJÆREBY Staldene står der endnu. Men udover en lille trefarvet kattekilling og en enkelt fugl er dyr helt fraværende. Før gik 21.000 mink i burene her, men 23. november aflivede Mogens og Steen Lund Andersen Falsters sidste mink. Siden da har de brugt tiden på at gøre rent, og så kom foråret. Heldigvis. For så blev der noget at se til i marken.
Travlheden med høsten er overstået. Snart gælder det roer, men indimellem har far og søn fået politikerbesøg.
- Det gør vi for at få noget omtale af vores situation, siger Steen, der netop havde overtaget minkfarmen, da ordren om aflivning kom.
En ordre, som viste sig ikke at have hjemmel i nogen lovgivning. Efter et par måneders politisk tovtrækkeri landede aftalen om fuld kompensation til minkavlere og følgeerhverv. Men det er nu otte måneder siden.
- Vi har intet hørt. Intet, siger Mogens og ryster opgivende på hovedet.
Hvad siger jeres organisation?
- At ting tager tid.
- Det er grotesk, at man i et demokratisk samfund bliver ved med at tryne os sådan, lyder det i en bestemt tone fra Steen lige inden, at Jakob Ellemann-Jensen, Jacob Jensen, Ole K. Larsen, Ditte Rust og Bo von Würden, rådgivere og pressefolk indtager minkfarmen.
Mogens Lund Andersen viser dem straks ud til de nyligt byggede minkfaciliteter.
- Det er sådan set det mest deprimerende sted på hele gården, siger han og henviser til, at 85 procent af minkfarmen er moderniseret fra 2012 til 2016. Han forklarer, hvordan han og sønnen har effektiviseret og derfor har haft en sund virksomhed, indtil de måtte nedlægge alt sidste år.
- Du havde ingen smitte her. Det må have været det mest frustrerende, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Det var frustrerende, erkender de, men lige nu er det ikke det, der fylder mest. Det er at gå og kigge på de tomme stalde. Uvisheden og det, at Mogens og Steen Lund Andersen ikke rigtigt kan komme videre, fylder en hel del. For udsigten til nedrivning er lang, mener de tidligere minkavlere.
- Det vil nok tage tre år at fjerne det hele og cirka fem år, før vi kan bruge arealet til noget, som der er penge i, vurderer Mogens.
Politikerne spørger til planerne for fremtiden, det økologiske landbrug og afgrøder af høj værdi. De taler om, hvordan forsikringsselskaber og banker behandler de tidligere minkavlere. Det er okay. Mogens og Steen ved også godt, at de slet ikke er så hårdt ramt som nogle kolleger i Nord- og Vestjylland. De har stadig skind af høj værdi, og prisen på dem er god. De sælger bare ikke så meget. Da besøget lakker mod enden, opsummerer Jakob Ellemann-Jensen.
- Vi skal arbejde for, at I får en tidsramme for, hvornår I kan rive ned, siger han.
- Ja, og så må I også gerne se på, hvordan man vil opgøre ejeraflønning, lyder fra Mogens.
- Og stille nogen til ansvar, slutter Steen.
Aftalen om erstatning skulle give et beløb på mellem mellem 10,9 og 11,9 milliarder kroner i direkte erstatning til minkavlerne. Det skal ses i lyset af, at minkavlerne skønnes at have gæld for omkring 8,6 milliarder kroner. Det ventes, at nedrivning af anlæg med videre kommer til at koste mellem 1,9 og 3,1 milliarder kroner.
Kilde: Finansministeriets hjemmeside