Voksne forsøger ofte at distrahere børn fra de svære tanker, når de mister en, de holder af. Men det er et misforstået hensyn, siger sorgterapeuter.
Når det værst tænkelige sker, og man mister en person, som står en nær, er det utrolig svært selv for voksne at håndtere.
Men hvis det sker for børn, skal man som voksen hjælpe dem igennem sorgen efter et dødsfald. Her kommer mange uforvarende til at agere uhensigtsmæssigt, selv om de har de bedste intentioner.
Det forklarer Jes Dige, som er stifter af foreningen Skyggebørn, der tilbyder samtalegrupper for børn og unge i sorg.
- Forældre har en idé om, at børnene skal beskyttes og pakkes ind. Men faktisk vil det kun gøre det hele være, hvis børnene ikke føler sig inddraget og grundigt informeret om omstændighederne, siger han.
Og børnenes forestillinger om døden kan ofte være mere dramatiske og uhyggelige end virkeligheden.
- Børn har brug for at vide sandheden, men de har ikke nødvendigvis brug for at vide alt. Hvis de spørger ind til flere detaljer, er det vigtigt, at man giver dem en afklaring på deres spekulationer, siger Jes Dige.
Det er Preben Engelbrekt enig i. Han er direktør i Det Nationale Sorgcenter, og han anbefaler, at man tager børnene med ind for at se den døde. Og også at man tager barnet med til begravelsen eller bisættelsen.
- Inden det sker, skal man dog tale med barnet om, hvad det kan forvente. For eksempel at farmor vil have en lidt anden farve og være lidt kold, og hvad der kommer til at ske i kirken.
Han understreger dog, at det er vigtigt, at man ikke tvinger barnet til noget, som det ikke har lyst til. Og det er Jes Dige enig i.
- Hvis barnet siger, at det ikke vil se den døde eller med til begravelsen, kan man spørge barnet hvorfor. For måske går det rundt med nogle forkerte og uhyggelige forestillinger, som bare er fantasi, siger stifteren af Skyggebørn.
Og så skal man tænke meget over, hvordan man udtrykker sig til barnet. For små børn er meget konkrete og har derfor også svært ved at forstå abstrakte begreber:
- Hvis man siger til børn, at farmor er gået bort, tænker de, at hun nok kommer tilbage igen. Hvis man siger, at hun er sovet stille ind, kan barnet blive bange for, om det også kan ske for dem selv, mens de sover, siger Preben Engelbrekt.
Han mener, at voksne har en forkvaklet sprogkultur i forhold til ordet "død". Men det er altså det helt rette ord at bruge, når man taler med et barn under 12 år, hvis det skal kunne forstå det rigtigt.
I nogle tilfælde kan det dog være en idé at formulere døden på en måde, som barnet bedre kan relatere til.
- Man kan for eksempel sige, at farmor er blevet til en stjerne på himlen eller til en engel. På den måde ved de, at hun ikke længere eksisterer i den form, som barnet kender, siger han.
Og så er det allervigtigste faktisk, at man sammen mindes den døde og de gode oplevelser, man har haft sammen.
- Kig på billeder fra højtider og ferier, og tag hen og besøg gravstedet. Det giver barnet anledning til at tale om tanker og følelser. Og fortæl også barnet, hvad du selv savner. Vis dem, at det er okay at være ked af det, siger Preben Engelbrekt.
/ritzau fokus/