Madfællesskab nær udløbsdato

LOLLAND-FALSTER Når året er omme, er det slut med Madfællesskab Lolland-Falster - et projekt, der med finansiering fra Miljø- og Fødevareministeriet har kørt siden 2018. Men står det til flere af de involverede, skal der findes penge til at lade projektet fortsætte.

Det stod klart, da Madfællesskab Lolland-Falster lørdag blev debatteret på Madens Folkemøde. Her var der nemlig masser af ros til projektet, som samarbejder med 28 forskellige lokale foreninger, bylav med mere om at bruge mad og måltider til at skabe positive, sociale forandringer.

Det sker blandt andet ved at udstede "kulinariske kørekort", hvor deltagerne lærer at lave mad og blandt andet har fokus på grøntsager og bælgfrugter. Det kørekort har flere end 100 lokale taget, og tanken er, at de så kan bruge det til at lave aktiviteter i deres foreninger. For eksempel til at lave arrangementer, hvor tilflyttere kan komme at være med og derigennem få et netværk.

- Madfællesskabet har været med til at skabe en stor forandring lokalt. Og vores medlemmer siger, de er blevet meget mere modige i køkkenet, og de siger, fællesskabet i deres foreninger er blevet styrket, fortalte projektmedarbejder Maria Linnet fra Madkulturen, som er en landsdækkende organisation, der står bag Madfællesskab Lolland-Falster.

De positive erfaringer blev bekræftet af Martin Løf Krøyer, der er sundhedskonsulent i Guldborgsund Kommune og projektkoordinator i Madfællesskab Lolland-Falster. Han fortalte, at projektet blandt andet arbejder med at styrke sociale relationer for at modvirke ensomhed.

- Vi kan se og opleve, at det er et projekt, der er kommet ud at leve i foreningslivet. Der bliver skabt en social forandring, og der kommer mennesker til fællesspisninger, som vi normalt ikke ser, for det er alle typer borgere, der kommer og deltager. Og måltidet er et sted, hvor vi mødes og taler sammen, sagde han.

Martin Løf Krøyer tilføjede, at han har indtryk af, at foreningerne ønsker, at projektet kommer til at fortsætte.

- Og vi kunne godt tænke os at fremme Madfællesskabet og udvikle det, bemærkede han og tilføjede, at projektet særligt har været en succes hos nogle af de foreninger, der arbejder med mindre ressourcestærke borgere.

Et af medlemmerne i fællesskabet er Familieringen, som arbejder med familier, der ikke har mange penge at gøre med. Fire af de familier har taget det kulinariske kørekort, og det har ændret på, hvad der bliver serveret ved Familieringens arrangementer, fortalte leder Pia Stryger. Tidligere kunne det godt være nogle snacks, der ikke var helt sunde, men nu er det mere sundt.

- Det er nogle helt andre mad-aktiviteter, og det er vi super-duper glade for, sagde hun og fortalte, at familierne blandt andet har fået fif til at lave mad, der både er sundt og smager godt, uden at det koster alverden.

Også Kulturfabrikken i Nykøbing er med i Madfællesskab Lolland-Falster, og leder Mette Lima fortalte om, hvordan skatehallen nogle gange har været lavet om til et storkøkken, hvor deltagerne har lavet mad sammen. Her deltog blandt andet nogle familier, hvor børn og forældre lavede mad sammen - en ting, de ellers ikke plejede at gøre. Og de fik også prøvet at bruge nogle råvarer, de ellers ikke havde erfaring med.

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), hæftede sig ved de positive forandringer, projektet kan skabe for sårbare mennesker.

- Det er nok der, vi skal fokusere vores indsats. Det vil jeg prøve at fokusere på, hvis vi skal fortsætte den indsats, for vi er et område af Danmark, hvor vi har brug for de fællesskaber, sagde han.

Hans kollega fra Guldborgsund Kommune, John Brædder (G), ser også positivt på at forlænge projektet og ser flere områder, hvor Madfællesskab Lolland-Falster kan gøre en forskel. Det gælder eksempelvis i forhold til de mange foreninger, der har mistet medlemmer under corona-nedlukningen.

- Hvordan får vi dem tilbage? Bliver der budt på mad, og laver man den sammen, kan det være et incitament til at få det tilbage på sporet, sagde han og pegede på et andet område:

- Jeg kunne godt tænke mig, at en etape to af Madfællesskab Lolland-Falster kom til at få større fokus på de ældre og de enlige, sagde han og lagde op til også at inddrage Fælleskøkkenet - for eksempel i at bidrage til arrangementer, hvor man laver mad sammen i fælleshuse.

Også regionsrådsformand Heino Knudsen (S) ser gode muligheder i projektet. Han påpegede, at der måske mangler evidens for, at Madfællesskab Lolland-Falster rent faktisk har alle de positive virkninger, de involverede taler om. Men at politikere også nogle gange fokuserer for meget på, om der er beviser på, at en indsats virker.

- Vi må også som politikere en gang imellem arbejde med tro, for skal vi vente på, at evidensen er der, kan vi vente 20 år. Vi bliver nødt til at tro på det og turde investere offentlige midler også uden at have evidens for det, sagde han, og det var sød musik i ørerne på Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

- Mange ting dør, når projektmidler løber ud, men der er brug for en blivende indsats, som man tror nok på til, at det bliver en del af et budget, sagde hun.