Håndværkerne er så småt gået i gang med renoveringen af badebroen ude på Hestehovedet, og på torsdag er der informationsmøde om broarbejdet for alle interesserede.
HESTEHOVEDET Så sker der endelig noget ude ved vores allesammens elskede - og efter sigende Danmarks længste - badebro, som i snart mange år har trængt til mere end en kærlig hånd.
Håndværkerne færdes nu dagligt på broen - sammen med morgenbaderne og vinterbaderne, som ikke er helt tilfredse med planlægningen af istandsættelsen. Hvis arbejdet var blevet lavet i august og september, havde det været bedre, som en af dem udtrykte det, da Ugeavisen kiggede forbi. For som det er nu, hvor arbejdet kommer til at foregå de næste par måneder, så mister vinterbaderne en hel sæson For de kan ikke springe en hel måned over uden at komme i vandet.
Men mon ikke de fleste alligevel er glade for, at der nu sker noget?
Sauna og nyt træværk
Park og Vejs tømrere er godt i gang med at udskifte de gamle kryds på den cirka 200 meter lange bro, og i sidste uge fjernede [url=https://www.facebook.com/TP-Smede-og-Marineservice-ApS-2358294414385746/?__cft__=AZWip9PDwDsD4dRaRxqT_A00vPIp9sE57Xm0dNMKqJL4XXCb6kZsvQnZEUjDNiThfn4u7o5jrU-K6NlxO9ciHxe-ktypokyEY7X7SIkQd_LBCuBVCgEMW9WCjOdgLrXb-WIY3BVh6CYgg0Nf_DvsgDvn&__tn__=kK-R]TP Smede og Marineservice metaltrapperne yderst ude på broen og er gået i gang med at slå pæle i til en udvidelse af brohovedet, så der bliver plads til både omklædning og sauna for enden af broen.
Det eksisterende træværk bliver udskiftet, så broen kan holde mange år frem i tiden. Tømrerarbejdet på den øvre del af broen står den lokale tømrervirksomhed [url=https://www.facebook.com/iversennakskov/?__cft__=AZWip9PDwDsD4dRaRxqT_A00vPIp9sE57Xm0dNMKqJL4XXCb6kZsvQnZEUjDNiThfn4u7o5jrU-K6NlxO9ciHxe-ktypokyEY7X7SIkQd_LBCuBVCgEMW9WCjOdgLrXb-WIY3BVh6CYgg0Nf_DvsgDvn&__tn__=kK-R]Sv. Iversen A/S for.
Broarbejdet betyder, at badebroen henover efteråret vil være lukket i perioder. Arbejdet forventes helt færdigt til december.
Projektet omkring badebroen, som forventes færdigt til december, er finansieret af Realdanias Underværker, Nordea-fonden og Nakskov 2030.
Infomøde om badebroen
Snart bliver der mulighed for at varme sig i en sauna efter et dyp i det kolde vand på Hestehovedet. Er du interesseret i at høre mere om projektet med at etablere sauna og nye omklædningsfaciliteter for enden af badebroen, så kan du komme til infomøde torsdag 7. oktober klokken 17.00 i Nakskov Sejlklubs klubhus på Hestehovedet.
På mødet vil projektet for de nye badefaciliteter blive præsenteret. Herudover skal det diskuteres, hvordan brugen af og adgangen til saunaen skal være, når den i slutningen af året står klar. Det vil Nakskov 2030 gerne have input og ideer til.
Alle er velkomne - også de nysgerrige, som ikke vinterbader.