Annonce
Erhverv

Innovation er nøglen til succes

Roefrøproducenten MariboHilleshög lægger stor vægt på udvikling og innovation, og direktør Hans Christian Ambjerg er stolt over, at virksomheden er nomineret til Lolland-Falsters Erhvervspris 2021. Foto: Claus Hansen

MariboHilleshög er blandt de seks nominerede lokale virksomheder til Lolland-Falsters Erhvervspris 2021

Roefrøvirksomheden MariboHilleshög i Holeby sætter i den grad sit præg på både lokalområdet og hele Lolland-Falster. På rundt regnet hver tredje roemark i landsdelen vokser der sukkerroer fra frø udviklet af MariboHilleshög.

Omtrent 140 medarbejdere har sin daglige gang i Holeby, hvor der er hovedkvarter med produktionsfaciliteter og laboratorier til forædling og udvikling.

MariboSeeds blev i 2017 slået sammen med svenske Hilleshög under navnet MariboHilleshög og er i dag en del af frøkoncernen DLF.

MariboHilleshög har en stor forsknings- og udviklingsafdeling i Landskrona med 80 ansatte og aktiviteter i en række andre lande. Globalt set har virksomheden cirka 340 ansatte og salg af roefrø til mere end 35 lande.

- Vi omsætter for cirka 600 millioner kroner om året og har i år fordoblet bundlinjen i forhold til sidste år, siger direktør Hans Christian Ambjerg og fortsætter:

- Vi har været igennem en proces, hvor vi har optimeret på både produktion, salg, markedsføring og udvikling. I forhold til vores salgsindsats er vi nu langt mere til stede på markedet. I forhold til vores fabrik kan vi nu køre en større volumen igennem.

MariboHilleshög har de sidste år løbende ansat flere medarbejdere på laboratoriet i Holeby. Her er en laboratorietekniker ved at kontrollere spirer. Foto: Claus Hansen

Tænker langsigtet

Særligt udviklingsdelen har MariboHilleshög haft stort fokus på, og i takt med, at bundlinjen er forbedret, er der brugt endnu flere penge på innovation.

- Dem, som er bedst til innovation, er dem, som overlever på den lange bane, siger Hans Christian Ambjerg.

Lige nu er en af udfordringerne en sygdom, der hedder virus-gulsot. Det er en sygdom, som har været kendt i 100 år, og som der er udviklet sprøjtemidler imod, men sprøjtemidlerne er nu blevet forbudt i EU. MariboHilleshög har dog holdt fast i udviklingsarbejdet på trods af hjælpen fra sprøjtemidler og er derfor i dag på forkant med en løsning til landmændene.

- Vi er formentlig dem, som fører kapløbet med at udvikle roefrø, der er resistent over for virus-gulsot. Vi har et kommercielt produkt klar i 2023, siger Hans Christian Ambjerg.

Lolland-Falsters Erhvervspris 2021 - uddelt siden 1983 med undtagelse i 2020 grundet Covid-19 - er i år et samarbejde mellem Business Lolland-Falster, Nordea, Revisionsselskabet Aage Maagensen og Folketidende Gruppen.
Det er 38. gang, at prisen uddeles, og prisen gives som en anerkendelse til lokale virksomheder, der har ydet noget særligt til gavn for landsdelen.
Forud for prisuddelingen vil de seks nominerede kandidatvirksomheder blive præsenteret i samarbejde med Folketidende.
Tredje nominerede virksomhed er MariboHilleshög. Tidligere har vi præsenteret Bo-Hus A/S og Nordic Sugar.
Alle har haft mulighed for at indstille kandidater. Derefter har udvælgelseskomitéen fundet finalefeltet, som præsenteres her på erhvervssiderne. Præsentationen sker i vilkårlig rækkefølge.
Efterfølgende vælger dommerkomitéen den endelige vinder, som fejres ved prisuddelingsfesten på Nykøbing F. Teater 28. oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre klimaaftryk

Det store forædlingsarbejde, som MariboHilleshög og andre roefrøproducenter foretager, betyder, at sukkerroen er den afgrøde sammenlignet med majs, hvede, havre og byg, som har den største årlige tilvækst.

- Der sker en årlig forbedring på 1,6 procent i gennemsnit på mængden af sukker. Dermed kan du producere mere på færre marker. Og det er ikke mindst vigtigt i forhold til at gøre sukkerroer så konkurrencedygtige som muligt i forhold til sukkerrør, som har et meget større klimaaftryk, fordi der skal bruges langt mere vand og flere kemikalier til dyrkningen. Desuden er det helt skørt at fragte rørsukker helt fra Sydamerika til Danmark, når vi kan producere fint sukker med mindre klimaaftryk her, siger Hans Christian Ambjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lokal forankring er vigtig

En ny medarbejderundersøgelse hos MariboHilleshög viser stor loyalitet og tilfredshed blandt medarbejderne, og virksomheden fejrer tit medarbejdere, som har været ansat i 30-40 år.

- Den lokale forankring betyder utrolig meget i forhold til at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi tager også lærlinge ind hvert år. Det handler om at sørge for, at vi har arbejdskraft også på den lange bane. Jo flere arbejdspladser, der er hernede og jo længere tid, vi kan sikre dem, jo bedre er det. Vi udvider også på laboratoriesiden i øjeblikket med et par nye medarbejdere hvert år, og det regner vi med at fortsætte med, siger Hans Christian Ambjerg, som ser optimistisk på fremtiden.

- Vi står bedre rustet med de tiltag, vi har foretaget, og vi regner med at øge vores omsætning betragteligt de kommende år, slutter han.

  • Roefrøproducenten MariboHilleshög lægger stor vægt på udvikling og innovation, og direktør Hans Christian Ambjerg er stolt over, at virksomheden er nomineret til Lolland-Falsters Erhvervspris 2021. Foto: Claus Hansen
  • MariboHilleshög har de sidste år løbende ansat flere medarbejdere på laboratoriet i Holeby. Her er en laboratorietekniker ved at kontrollere spirer. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret