Annonce
Bolig og livsstil

Toppen af poppen-stjerne: Jeg havde brug for at bevise mig selv

Katinka lægger fornavn til bandet Katinka, som vandt DR's talentprogram Karrierekanonen i 2015. Siden har kvartetten slået sit navn fast med hits som "2000 meter i frit fald" og "Rundt og rundt". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den prisvindende sanger og tekstforfatter Katinka har villet gøre sig fortjent til at deltage i "Toppen af poppen" og vise, at hun ikke er en døgnflue.

- Vi er ikke kønne nok til at danse, bragede Katinka igennem med for fire års tid siden.

Det førte siden til en invitation til TV 2's uhyre populære program "Toppen af poppen". Men bandets frontkvinde, Katinka, som lægger fornavn til gruppen, takkede nej.

Dengang var ikke nok numre på repertoiret, til at hun følte sig klar.

- Jeg havde ikke så meget lyst til at blive genkendt som hende fra "Toppen af poppen" og kun have ti sange og ikke så meget erfaring, fortæller Katinka.

- Jeg havde brug for at bevise over for mig selv, at jeg ikke var en døgnflue. Jeg ville gerne gøre mig fortjent til det, fortæller den 30-årige sanger og tekstforfatter.

Med adskillige priser - blandt andet Årets Håb ved uddelingen af de danske musikkritikere pris, Steppeulven - og endnu flere udgivelser i bagkataloget er tiden moden i år.

Sammen med Simon Kvamm, Mathilde Falch, Hjalmer, Maria Bramsen, Alex Vargas og Malte Ebert udgør Katinka årets hold i "Toppen af poppen".

Søndag er det Katinkas tur til at blive fortolket.

- Det var virkelig fedt, sjovt - og intenst efter coronanedlukningen, hvor man ikke har været sammen med andre end sin familie og måske en ven eller to på en gåtur. Det var lidt som at gå på højskole, fortæller Katinka.

- Man rykker meget ind i hinandens sfære, for alt skete nærmest i samme rum: Det var vores backstagelokale, vores scene og der, vi snakkede. Vi var helt tæt på, når vi var nervøse, lettede eller rørte, så man var virkelig nødt til at lukke hinanden ind.

I programmet fortæller Katinka blandt andet, at hun har skrevet dagbog, siden hun var 18 år gammel, og den fungerer som et slags opslagsværk for hende, hvor hun kan se tilbage.

Deri skriver hun også om sine frygter, så hun bedre kan styre dem, hvis de er ved at tage over.

Også i sin sangskrivning er Katinka åbenhjertig, og det kommer også til udtryk i søndagens udgave af "Toppen af poppen", hvor hun sidder for bordenden.

- Jeg tror, at jeg for lang tid siden besluttede, at jeg synes, det er nemmere at være meget en-til-en. Det er rart at åbne for rodebutikken og give plads til, at tingene ikke er så perfekte hele tiden, fortæller Katinka.

- Min måde at tage kontrol over det er også ved, at det er mig, der fortæller min historie og ikke andre. Jeg var også meget heldig, at jeg var en af de sidste i programmet, så jeg følte mig meget tryg. Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg var den første.

Skulle Katinka medvirke i "Toppen af poppen" næste år, ville hendes repertoire se en smule anderledes ud, og fortolkningerne kunne have været nogle helt andre.

Sammen med sit band er Katinka nemlig ved at lægge sidste hånd på bandets kommende plade.

Titlen på pladen bliver nok "Ekstremsport", som er et billede på de seneste års omvæltninger.

- Det har været en ret vild tid, medgiver Katinka Bjerregaard.

- Jeg er blevet mor til tvillinger, og så er jeg i en branche, som er meget flyvsk, og så har der været corona. For mig handler albummet om at prøve at finde rundt i det hele - og erkende, at man måske aldrig rigtigt lander.

For to år siden blev Katinka mor for første gang, da hun og gemalen Daniel Buchwald, som også er musiker, fik datteren Oda og sønnen Holger.

Selv om nogle måske mener, at man bliver virkelig voksen, når man sætter en ny generation i verden, er det ikke ensbetydende med, at alt falder på plads, fortæller Katinka.

- Der er kommet endnu flere spørgsmål end før, for der er stadig en masse i en, der siger: Hvad med mig? Hvem er jeg? Og så skal man stadig passe på dem der, siger hun om tvillingerne.

- Det er ikke sådan, at så blev man mor, og så blev det hele klart. Det blev nærmest mere sløret. Vi er en ganske almindelig børnefamilie. Men vores liv er sådan, at der ikke er to dage, der er ens, for vi er begge gøglere. Vi kan godt lide det, men man skal ikke altid stoppe op i orkanen, fortæller hun.

"Toppen af poppen" sendes på TV 2 søndag klokken 20.

Katinka er kendt for sit tekstunivers, ukulelespil og sin kraftfulde stemme. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Katinka udgør sammen med Simon Kvamm, Mathilde Falch, Hjalmer, Maria Bramsen, Alex Vargas og Malte Ebert årets hold i TV 2's uhyre populære musikfortolkningsprogram "Toppen af poppen". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på TV 2s Toppen af Poppen
    Katinka lægger fornavn til bandet Katinka, som vandt DR's talentprogram Karrierekanonen i 2015. Siden har kvartetten slået sit navn fast med hits som "2000 meter i frit fald" og "Rundt og rundt". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Katinka giver koncert på Northside Festivalen
    Katinka er kendt for sit tekstunivers, ukulelespil og sin kraftfulde stemme. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
  • Pressemøde på TV 2s Toppen af Poppen
    Katinka udgør sammen med Simon Kvamm, Mathilde Falch, Hjalmer, Maria Bramsen, Alex Vargas og Malte Ebert årets hold i TV 2's uhyre populære musikfortolkningsprogram "Toppen af poppen". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt