Annonce
Politik

- De er nogle nikkedukker

Hverken Nakskov Listen eller Vestfronten ville pege på en borgmesterkandidat. Foto: Anders Knudsen

Hård tone i debat om forholdet mellem den vestlige og den østlige del af kommune.

LOLLAND Ved dette års kommunalvalg i Lolland Kommune er to nye lokallister dukket op på stemmesedlen - begge med baggrund på Vestlolland.

Derfor havde Folketidende for nylig sat Nakskov Listen (N) og Vestfronten (J) i debat med byrådets to største partier for at finde ind til kernen i den øst-vest konflikt, der stadig ulmer efter 12 år med Lolland Kommune. Men hverken Per Kim Nielsen (N) eller Anders Bo Jørgensen (J) mener, at de puster til konflikten.

- Det er selvfølgelig taktisk at kalde os Nakskov Listen, men vi er en liste for hele Lolland, forklarede Per Kim Nielsen (N).

- Det er en måde at forklare på, at vores kandidater alle er fra Vestlolland. Man kan så indvende, at der allerede ér repræsentanter for Vestlolland i byrådet. Men vi synes, at de er nogle nikkedukker, så nu skal der nogle nye ind og bide lidt mere, skød han mod vestlollikkerne i det nuværende byråd.

Det fik borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i forsvarsposition. Socialdemokratiet har adskillige byrådsmedlemmer fra Vestlolland.

- Det der er sognerådspolitik af værste skuffe! Jeg gik til valg på, at Nakskov er den vigtigste by på hele Lolland. Hvis ikke vi skaber vækst og udvikling derovre, så taber Lolland fuldstændigt slaget om arbejdspladserne, sagde borgmesteren, der endnu engang fremhævede listen over anlægsinvesteringer, som kommunens embedsværk har udarbejdet.

- Over 50 procent af alle de anlægsinvesteringer, der er foretaget siden kommunesammenlægningen, er lagt i Nakskov gamle kommune. Det var en bevidst strategi, for det var en by, der var fuldstændigt slidt ned af det gamle kommunestyre.

- Vi har udviklet på nyt byggeri, på havnen, og hvis vi tager Nakskov 2030 med, hvor vi har lagt 150 millioner kroner, så stikker regnskabet fuldstændigt af, sagde han.

Tine Vinther Clausen (V) stod ved siden af borgmesteren, og kunne ikke dy sig for at stikke lidt til ham.

- Vi hedder jo "Venstre Lolland". Vi har ikke et øst og vest som Socialdemokratiet. Jeg tror, der sker noget, når man hele tiden italesætter øst og vest. Vi er én kommune. Det er fattigt, at vi skal hen og dokumentere, hvad der går til den ene og til den anden side. Det er ærgerligt, at vi skal derhen, sagde hun.

Ordstyrer David Arnholm fra Folketidende spurgte så lokallisterne, om ikke det er godt nok, at der investeres så meget i Nakskov.

- Der bliver investeret massivt i Nakskov, fordi det er den største by i kommunen..., slog Anders Bo Rasmussen (J) fast.

- Som repræsenterer 30 procent af befolkningen, brød Holger Schou Rasmussen ind.

- ... og det giver god mening at investere her, fortsatte Anders Bo ufortrødent.

Han så gerne kommunens administration flyttet til Nakskov.

- Det er oplagt og naturligt, at rådhuset ligger i den største by. Det vil være fint, om kommunens største by bliver knudepunktet, hvorfra alt udspringer, sagde Vestfront-manden.

- Nu skal vi vel ikke bruge flere penge på bygninger, sagde Per Kim Nielsen (N) med et skævt smil og slet skjult henvisning til de nye kommunale kontorer i Maribo.

Tine Vinther Clausen (V) foreslog så at flytte borgmesteren i stedet.

- Han ... eller hun, skal flyttes rundt. Det skal være en form for road show uden show. At man tager rundt og mærker byerne, sagde hun.

- Du kan få min køreseddel, så kan du se, hvor meget jeg er i Nakskov ... det er jeg flere gange om ugen, bemærkede borgmesteren tørt.

Læs også artiklen "- Det er ikke øst mod vest" i lørdagens Folketidende.

Se hele debatten om "øst-vest" i valgsektionen på www.folketidende.dk, hvor der i den kommende tid kommer endnu flere politiske debatter med lokale kandidater.

De to byrådsmedlemmer var ikke imponerede af de nye lister. Foto: Anders Knudsen
  • Hverken Nakskov Listen eller Vestfronten ville pege på en borgmesterkandidat. Foto: Anders Knudsen
  • De to byrådsmedlemmer var ikke imponerede af de nye lister. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget