Annonce
Lolland

Paramedicineren Thomas reddede Victors liv

Victor kender Thomas Løvhøj som faren til Victors bedste ven. Men til en fodboldkamp var det Thomas' viden som paramediciner hos Falck, der reddede Victors liv, da han fik hjertestop efter at være blevet ramt af en bold i brystet. Foto: Falck

Sophus Falcks Mindelegat uddelt til paramediciner i Maribo.

MARIBO Mandag 4. oktober var en festdag på Falck-stationen i Maribo. Avanceret paramediciner Thomas Løvhøj, der arbejder på stationen, fik overrakt Sophus Falcks Mindelegat.

Historien bag overrækkelsen fandt sted lørdag 22. august 2020. Thomas Løvhøj var til fodboldstævne på Døllefjelde Stadion med sin søn og sønnens bedste ven Victor.

Men pludselig rammes Victor hårdt i brystet af en bold og falder om på græsset. Og så træder paramedicineren til. Thomas reagerer lynhurtigt og løber hen til Victor, der er helt hvid i ansigtet - og hverken har vejrtrækning eller puls. Victor har hjertestop.

Thomas Løvhøj sikrer, at der bliver ringet 1-1-2, og begynder at yde førstehjælp på sønnens ven. Fem gange indblæsninger, intet sker, fem gange indblæsninger, intet sker, så 15 tryk på brystkassen fulgt af fem indblæsninger ... og så begynder Victor at trække vejret igen.

Da ambulancen med Thomas' kollegaer ankommer, giver han dem en hurtig overlevering og hjælper med at få klargjort Victor til transporten. Thomas hopper derpå med i ambulancen og følger Victor hele vejen til sygehuset.

Thomas ringer også til Victors forældre, så de kan være på Nykøbing Sygehus, da ambulancen ankommer.

- Det var voldsomt. Sådan en besked kommer man sig aldrig helt over som forælder, fortæller Victors mor Kim.

Hun kan fortælle, at Victor har det rigtig godt i dag.

- Han spiller fodbold igen og er bare en glad og sund dreng. Alle undersøgelser har vist, at der ikke er noget galt. Han er blevet ramt meget hårdt af bolden lige i det forkerte øjeblik mellem to hjerteslag. Lægerne på Rigshospitalet sagde, at de aldrig har set det ske før for et barn i Danmark, fortæller hun om ulykken.

Hun og Victors far Kent kender Thomas ganske godt i forvejen, da han jo er far til Victors bedste ven. De to drenge går også i klasse sammen.

- Vi skylder ham vores liv. Det er blevet noget helt særligt, der binder den klasse sammen for altid, fortæller hun.

Også til overrækkelsen af Sophus Falcks Mindelegat fik Thomas' indsats rosende ord med på vejen.

- I Falck forventes alle at udføre et ekstraordinært arbejde, uden at det som sådan omtales som heroisk. Men i tilfælde som dette, hvor Thomas handler helt efter Falcks værdier i en situation, hvor der er liv på spil, er vi glade for at kunne anerkende den flotte indsats, sagde operativ leder i Falck Martin Balsløv i sin tale.

Operativ leder Martin Balsløv (til venstre) og regionsdirektør Daniel Gertsen (til højre) overrakte legatet til Thomas Løvhøj. Foto: Falck
  • Victor kender Thomas Løvhøj som faren til Victors bedste ven. Men til en fodboldkamp var det Thomas' viden som paramediciner hos Falck, der reddede Victors liv, da han fik hjertestop efter at være blevet ramt af en bold i brystet. Foto: Falck
  • Operativ leder Martin Balsløv (til venstre) og regionsdirektør Daniel Gertsen (til højre) overrakte legatet til Thomas Løvhøj. Foto: Falck
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster