Sukkerroen har stadig sin berettigelse

Roeoptageren er et imponerende syn, når man ser den store maskine arbejde i marken på tæt hold. Men roeoptageren er ikke kun rå muskelkraft, den formår også med stor præcision og nænsomhed at hive sukkerroerne op af den lollandske muld.

Det er landmand Thomas Brinch Rahbæk, som er i gang med roehøsten på en mark nær Nørredalsvej mellem Ullerslev og Søllested, da Folketidende kigger forbi.

Vejret er med sine 10 grader og solskin helt perfekt til at høste roer, fortæller Thomas Brinch Rahbæk.

Den seks-rækkers roeoptager er splinterny og kan høste én hektar i timen. Thomas Brinch Rahbæk har investeret i den sammen med landmandskollega Henrik Marcussen.

- Vi høster ikke kun vores egne roemarker, men også andres. Til sammen tager vi roer op på cirka 550 hektar, fortæller Thomas Brinch Rahbæk, som selv har 110 hektar med roer ud af sine egne cirka 400 hektar.

De dage, hvor sukkerroen havde betegnelsen "det hvide guld", ligger efterhånden mange år tilbage. Siden EU ophævede sukkerkvoterne 1. oktober 2017, har roepriserne ikke været de samme.

- Med de nuværende kornpriser er roerne ikke så lukrative. Det er rundt regnet samme afregning, men omkostningerne ved at dyrke roer er større, og roeoptagningen giver risiko for strukturskader på jorden, der kan gå ud over næste års afgrøde, forklarer Thomas Brinch Rahbæk.

Alligevel holder han fast i den sukkerholdige afgrøde.

- Jeg er født og opvokset med roer, så jeg har efterhånden en del knowhow, og så er vores jord god til roer, vi har normalt forholdsvist høje udbytter på roerne, siger Thomas Brinch Rahbæk, som driver landbruget som et I/S fra Tranemosegård sammen med sin hustru Marie Brinch Rahbæk.

- Derudover er roen god at have i sædskiftet, da den er med til at bekæmpe græsukrudt. Det er en stabil afgrøde, der giver et udmærket udbytte, uanset om der i løbet af sæsonen har været lidt eller megen regn. Roen er god til at tilpasse sig, og hvis der har været meget regn og for lidt sol i nogle perioder, når roen som regel at indhente væksten i andre perioder, fordi det er en lang vækstsæson, fortæller Thomas Brinch Rahbæk.

De første roer, han tog op 7.-8. oktober, gav 14,7 ton sukker pr. hektar, men han håber, at roerne, han tager op denne dag, har en højere sukkerprocent, da de har ligget lidt ekstra tid i jorden.

- Vi skulle gerne op i nærheden af sidste år, hvor vi høstede 15,6 ton sukker pr. hektar, siger han.

Thomas Brinch Rahbæk dyrker også hvede, byg og græsfrø på sine marker, ligesom han også har gjort et areal klar til solceller, men roerne har en særlig status.

- Roerne giver alsidighed i hverdagen, da de er er mere følsomme, så der er mere arbejde i marken med at sørge for en god vækst, og det er sjovt at se, om man kan få et bedre udbytte end naboen. Vi holder hinanden op på at lave et godt resultat i erfagruppen, siger landmanden fra Søllested.

- Hvis man skulle være meget egoistisk, kunne man måske godt droppe roerne, men der er noget fascinerende ved hele historien om roerne på Lolland. Jeg synes, vi skal bevare roerne hernede. Hvis vi er mange, der dropper roerne, så sukkerfabrikkerne ikke får nok roer ind, så lukker fabrikkerne, og så har vi ikke længere mulighed for at have roerne med i sædskiftet, forklarer Thomas Brinch Rahbæk.

Derudover ser han spændende perspektiver i de kommende biogasanlæg, hvis man kan udnytte roetoppene, overskudsroer og restmassen fra sukkerproduktionen til biogas.

Både Thomas og Marie er opvokset med landbrug. Marie har overtaget forældrene gård ved Købelev, mens Thomas har overtaget forældrene gård Tranemosegård i et generationsskifte gennemført i 2018.

Marie er uddannet lægesekretær, men går i øjeblikket hjemme, så der er ekstra tid til børnene på fire og seks år.

Og den frihed, landmandslivet giver, betyder rigtig meget for familien.

- Jeg kan bedst lide friheden, og at jeg kan bestemme over hverdagen. Det giver mulighed for at give børnene en opvækst, som jeg selv havde som barn. Og så kan jeg godt lide at komme ud i naturen og få frisk luft, fortæller Thomas Brinch Rahbæk.

Og en frisk vind suser da også hen over marken denne solskinsdag, hvor Thomas tager roer op sammen med sin far Ole Brinch Petersen.

Når snakken falder på fremtiden, er den svær at spå om, da der hele tiden er nye miljøkrav og klimaudfordringer at slås med som landmand.

- Det kommer an på, hvad tiden bringer. Jeg kan godt forestille mig at samarbejde mere med andre landmænd i en eller anden form, hvor vi måske kan pulje alle aktiverne i et selskab. Som landmand har man meget frihed, men nogle gange kan jeg godt savne nogle kolleger i hverdagen, siger Thomas Brinch Rahbæk, som tidligere har fungeret som driftsleder på et landbrug ved Ringsted.

- Der er også flere, der spørger, hvorfor jeg ikke er økolog. Men lige nu får økologerne ikke specielt gode priser, og det hele afhænger af, om vi kan afsætte produkterne. Nogle tror, vi bare kan lægge om, og så kommer køberne af sig selv, men der bliver nødt til at være en efterspørgsel først. Hvis der er det, vil vi landmænd gerne lægge om. Vi producerer det, forbrugerne gerne vil have, slutter Thomas Brinch Rahbæk.