Annonce
Lokal nyt

Fjernvarmeballaden: Partier afviser kommunal støtte

Henning Alfred Rasmussen (til venstre) og Holger Schou Rasmussen er helt uenige om varmesagen. Sidstnævnte mener, at det vil være uretfærdigt, hvis borgerne i Nakskov skal betale til Refa MSK, mens førstnævnte mener, at det er forkert at tale om retfærdighed i denne sag. Foto: Anders Knudsen

Der er ikke andre til at betale for varmen fra Refa MSK end de borgere, der får varme derfra, mener V og S

LOLLAND-FALSTER Nej, kommunerne skal ikke gå ind at bruge skatteborgernes penge på at sikre økonomien i Refa MSK, så borgerne i Sakskøbing, Maribo og på Nordlolland igen kan få billig fjernvarme. Sådan lyder budskabet fra et flertal af de politikere, som Folketidende har inviteret til debat om emnet.

Ole K. Larsen fra Venstre i Guldborgsund er blandt dem, der afviser, at kommunen skal træde til. Han henviser til, at økonomien i Refa MSK i henhold til varmeforsyningsloven skal hvile i sig selv.

- Det vil jo sige, at det, det koster at producere varmen, det er det, borgerne skal betale. Og så er det bestyrelsens opgave at sørge for, at det bliver billigst muligt. Og jeg mener ikke, det er rimeligt at sige, at de øvrige borgere, som ikke får varme, skal være med til at betale. For det er ikke det, der er hensigten i varmeforsyningsloven, argumenterer han og tilføjer, at det ikke er en kommunal kerneopgave at gå ind at støtte forsyningsselskaber.

- Hvis vi gjorde det i Sakskøbing, så kunne de andre varmeværker i kommunen med rette sige "vi vil da også have kommunal støtte til at sænke vores pris".

Simon Hansen fra Socialdemokratiet i Guldborgsund erklærer sig enig i, at kommunen skal undlade at lade alle kommunens borgere betale for at holde prisen kunstigt nede.

- Det er ikke vores opgave. Vores rolle som kommune er at påvirke vores repræsentanter i bestyrelsen til, at man skal forsøge at finde en mindelig løsning, og det forsøger man jo også, siger han.

Simon Hansen bemærker også, at hvis Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab havde sagt ja til Refa MSKs udspil, havde de fortsat haft en pris, der var lavere end den, kunderne hos Guldborgsund Forsyning betaler.

Nye Borgerliges Anne Marie Raft har svært ved at finde ud af, hvad hun skal mene om fjernvarmesagen, hvor Henning Alfred Rasmussen (til venstre) og Holger Schou Rasmussen (i midten) ser vidt forskelligt på kommunernes ansvar. Foto: Anders Knudsen

Kautionister må træde til

I Lolland Kommune har borgmester Holger Schou Rasmussen (S) - der også er medlem af Refas bestyrelse - det på samme måde.

- Jeg går ikke ud og tager penge fra borgerne i Nakskov, Rødby eller andre steder i kommunen for at give tilskud til en billigere varmepris i Maribo, fastslår han.

Henning Alfred Rasmussen fra Din Stemme er uenig og argumenterer for, at Refa MSK er en virksomhed, der har fejlkalkuleret prisen på sin vare - og må tage konsekvensen og gå konkurs, hvorved kommunernes garanti må udløses og dække hullet.

- Byrådene og kommunerne har valgt den ansvarlige bestyrelse. Kommunerne er også garant for økonomien i Refa og i dette selskab (Refa MSK, red.). Det svarer nøjagtig til, hvis en anden virksomhed har kautionister. Hvis den virksomhed bliver nødlidende, så er det kautionisterne, der kommer til at træde til, siger han.

Simon Hansen (til venstre) og Ole K. Larsen er enige om, at kommunerne ikke skal til at skyde penge i at sikre billig varme fra Refa MSK. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Hold udgifterne nede

I den oprindelige aftale mellem Refa MSK på den ene side og Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Maribo Varmeværk på den anden indgik en klausul om, at prisen på varmen ikke skulle påvirkes, hvis et tilskud til Refa MSKs produktion af el bortfaldt. Men nu er tilskuddet bortfaldet, og det er derfor, Refa MSK ville ud af aftalen.

Men selvom kommunerne ejer Refa, har de ikke noget ansvar, fastholdt Ole K. Larsen. Han afviste nemlig, at man kan sætte lighedstegn mellem Refa og kommunerne.

- Der skal være vandtætte skotter. Så kan man spørge: Har Refa et ansvar? Men det er jo det, der er en juridisk afgørelse, og der må man lægge sin lid til, at dem, der skal kigge på den sag, kan vurdere, om borgerne i Sakskøbing har en sag. Og der synes jeg, det ville være forkert, hvis vi politisk må gå ind at vurdere, hvad der egentlig er juraen der.

Fra Simon Hansen var der også opbakning til Refa MSKs beslutning om ikke at respektere den gamle aftale og i stedet gå i rekonstruktion for at komme ud af den.

- Hvis ikke man gjorde noget, ville det jo ende med en konkurs, og en konkurs ville kunne betyde, at vi har en kommunegaranti, der skal indfries. Så vil det gå ud over alle Guldborgsund Kommunes borgere, og der har vi da som kommune en forpligtelse og et ansvar til at se, om vi kan undgå det og holde omkostningerne nede, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De er fri på markedet

Holger Schou Rasmussen ser det på samme måde. Han henviser til, at Refa MSKs bestyrelse har et ansvar for at få økonomien til at balancere, og at der ikke var anden udvej end at gå i rekonstruktion, da det ikke lykkedes at lave en ny aftale med aftagerne.

- Så opsiger man kontrakterne, og så er alle fri på markedet. Så kan varmeforbrugerne i Sakskøbing og Maribo søge at finde varmen et andet sted på lovlig vis, forklarer han og påpeger, at Refa MSK - trods protester fra Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab - har fået rettens opbakning til rekonstruktionen.

Henning Alfred Rasmussen er uenig.

- Den ansvarlige bestyrelse har jo selv aftalt den pris, varmen skulle sælges til, og man har fornyet kontrakten indenfor de sidste tre år, påpeger han.

­

Se hele debatten om fjernvarmesagen i valgsektionen på www.folketidende.dk, hvor der i den kommende tid kommer endnu flere politiske debatter med lokale kandidater.

  • Henning Alfred Rasmussen (til venstre) og Holger Schou Rasmussen er helt uenige om varmesagen. Sidstnævnte mener, at det vil være uretfærdigt, hvis borgerne i Nakskov skal betale til Refa MSK, mens førstnævnte mener, at det er forkert at tale om retfærdighed i denne sag. Foto: Anders Knudsen
  • Nye Borgerliges Anne Marie Raft har svært ved at finde ud af, hvad hun skal mene om fjernvarmesagen, hvor Henning Alfred Rasmussen (til venstre) og Holger Schou Rasmussen (i midten) ser vidt forskelligt på kommunernes ansvar. Foto: Anders Knudsen
  • Simon Hansen (til venstre) og Ole K. Larsen er enige om, at kommunerne ikke skal til at skyde penge i at sikre billig varme fra Refa MSK. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd