Annonce
Lolland

Musikken er styret tilfældighed

En del gæster nød musikken i det netop fuldendte musikanlæg ved Dodekalitten søndag eftermiddag. Foto: Jan Knudsen

Musikanlægget ved Dodekalitten fuldendt med 12 højttalere og 2 subwoofere.

RAVNSBY BAKKER Det har været lang tid undervejs, men nu er lydanlægget ved Dodekalitten færdigt. Musikken har indtil i søndags kunnet høres fra seks højttalere, nu er anlægget komplet med med i alt 14 højttalere.

Vejret kunne ikke have været bedre, da anlægget søndag eftermiddag blev indviet af komponisten Wayne Siegel.

I strålende sol og kun meget lidt vind kunne de fremmødte gæster nyde musikken fra det nye anlæg.

- Systemet er fuldendt efter mange år, det er en drøm, der er gået i opfyldelse, sagde Wayne Siegel blandt andet i sin tale til de fremmødte.

12 granitsten i cirklen af loler indeholder hver en højttaler, og to af stenene indeholder desuden en subwoofer (bashøjttaler). Stenene er også ment som siddesten.

- Det er fedest at stå på dækslet nøjagtig i midten, der får man den fulde oplevelse af musikken, forklarer Wayne Siegel.

Han kalder midten af cirklen et akustisk rum, hvor refleksionerne fra stenene skaber en helt særlig lyd.

- Som i en katedral på en måde, mener han.

Men man kan også gå rundt til hver figur og lytte, og så bliver oplevelsen en anden. For lyden fra hver højttaler er forskellig.

- Hvis man vandrer rundt, skaber man sin egen komposition, forklarer Wayne Siegel.

Musikken er i det hele taget meget unik, for den skabes af et computerprogram.

- Musikken er styret tilfældighed. Jeg har opsat regler for 52 forskellige stemninger, og så er det computeren, der bestemmer ud fra solopgang, solnedgang og tidevandet. Det er ikke et færdigt værk, forklarer Wayne Siegel.

Tidsintervallerne varierer også, både hvor lang tid musikken spiller ad gangen, og hvor lang tid der går uden musik.

Det bliver åbenlyst, da musikken pludselig går i gang under komponistens tale. Så Wayne Siegel må ind i computeren og få den til at vente med at spille, til han er færdig med at tale.

En sjælden gang imellem kan man høre klokker, det sker ved lavvande. Klokkerne ringer fra hver sin højttaler.

Selv om Wayne Siegel kalder sit værk for færdigt, åbner han alligevel for at udvikle det mere.

- Det er lidt work in progress, for jeg har nogle ideer til at videreudvikle, fortæller han.

En stærk eftermiddagssol fik de høje loler til at kaste lange skygger og understrege den lidt mystiske stemning. Foto: Jan Knudsen
Komponist Wayne Siegel forklarede, at musikken, der spilles i de nye højttalere, bestemmes af en computer, som han har programmeret med 52 stemninger. "Styret tilfældighed", kalder han det. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
  • En del gæster nød musikken i det netop fuldendte musikanlæg ved Dodekalitten søndag eftermiddag. Foto: Jan Knudsen
  • En stærk eftermiddagssol fik de høje loler til at kaste lange skygger og understrege den lidt mystiske stemning. Foto: Jan Knudsen
  • Komponist Wayne Siegel forklarede, at musikken, der spilles i de nye højttalere, bestemmes af en computer, som han har programmeret med 52 stemninger. "Styret tilfældighed", kalder han det. Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t