Annonce
Lolland

Stor interesse for nye minihytter

Hytterne har fået små vinduer, hvilket gør dem væsentligt mere lyse end de store seks-personers hytter, som vandrerhjemmet i Maribo åbnede med sidste år. Foto: Claus Hansen

Har investeret 2,5 millioner kroner i nye hytter specielt tiltænkt erhvervslivet

MARIBO I juni sidste år åbnede Danhostel Maribo med seks store hytter, der hver har plads til seks gæster, men interessen for at benytte kommunens eneste vandrerhjem har været så stor, at der i denne måned blev udvidet med fem mindre hytter.

- De nye hytter er beregnet til en eller to personer, og vores primære mål er, at de skal langtidsudlejes til medarbejdere på landsdelens store anlægsarbejder, forklarer haldirektør Morten Harkjær Nielsen fra Maribo Hallerne.

Det er Maribo Hallerne der driver vandrerhjemmet, og mens man har været i modvind omkring en kommunal støtte til de første seks hytter, så er investeringen på 2,5 millioner kroner til udvidelsen med de fem nye minihytter fundet gennem lån og ved brug af hallernes egne midler.

At bestyrelsen efter så kort tid har valgt at udvide vandrerhjemmet sker alene fordi, der har været stor interesse for at booke hytterne.

- En del firmaer har henvendt sig, fordi de gerne ville have deres medarbejdere boende, og det har vi haft svært ved at honorere, fordi de så kommer til at lukke for udlejningen af de store hytter, forklarer Morten Harkjær Nielsen.

Når virksomhederne efterspørger et sted til deres ansatte, er der oftest et ønske fra medarbejderne om at bo alene. Med de nye hytter bliver det muligt, uden at en masse senge kommer til at stå tomme.

Udover at virksomhederne kan sikre gode sovepladser til deres medarbejdere, er muligheden for at tilkøbe brug af eksempelvis fitnesscenter eller svømmehal også noget, som har været efterspurgt.

Nok er de nye hytter mindre end vandrerhjemmets seks første hytter - til gengæld kan de byde på en anden oplevelse for gæsten. Her er nemlig en lille terrasse til hver enkelt hytte, ligesom der er vindue i siderne, som giver et naturligt lys - når vintermørket atter forsvinder.

Morten Harkjær Nielsen mener ikke, at de nye hytter bør gøre naboerne urolige. Når de er lejet ud til virksomheder, ser man næsten ikke hytternes beboere, da de kører tidligt om morgenen og ofte er sent tilbage ved hytten, hvor de blot ønsker ro.

Selvom Maribo Hallerne regner med, at de fem nye hytter fortrinsvis vil blive udlejet til erhvervslivet, er der også et håb om, at de især i sommerferien kan blive brugt af turister.

Interessen er stor for de nye hytter. og der er plads til flere på grunden. Det er dog ikke nogen guldgrube for Maribo Hallerne at drive vandrerhjem, men haldirektør Morten Harkjær Nielsen glæder sig over, at man kan være med til at tage ansvar. Foto: Claus Hansen
De nye hytter har alle en lille terrasse, hvor gæsterne kan nyde området, når det ikke lige er koldt og vådt som en dag i november. Foto: Claus Hansen
  • Hytterne har fået små vinduer, hvilket gør dem væsentligt mere lyse end de store seks-personers hytter, som vandrerhjemmet i Maribo åbnede med sidste år. Foto: Claus Hansen
  • Interessen er stor for de nye hytter. og der er plads til flere på grunden. Det er dog ikke nogen guldgrube for Maribo Hallerne at drive vandrerhjem, men haldirektør Morten Harkjær Nielsen glæder sig over, at man kan være med til at tage ansvar. Foto: Claus Hansen
  • De nye hytter har alle en lille terrasse, hvor gæsterne kan nyde området, når det ikke lige er koldt og vådt som en dag i november. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen