Annonce
Erhverv

Formand: - Det er fedt at se

I Sydlollands Borger- og Erhvervsforening tror man på, at optimismen i butiksmiljøet er vendt tilbage. Foto: Claus Hansen

Butikkerne er igen så småt vendt tilbage til Rødbys midtby.

RØDBY Det er nye tider i Rødby på butiksfronten, hvis man spørger Sydlollands Borger- og Erhvervsforening. Efter en tid med butiksdød er der igen ved at komme liv i byen, fortæller formanden for foreningen, Jesper Bergdal Kolath:

- Der er klart ved at ske noget. Det startede jo sådan set med dametøjsbutikken Tallulah i midten af vores hovedgadeområde. Hun har formået at få lavet en rigtig fin biks med flot vindue. Det har ligesom givet en smittende effekt. Pludselig var der en pølsevogn ovre på den anden side og begyndelse til et lille miljø omkring Netto. Så kom hende fra Julenisseriet, der ellers havde butik i den anden ende af byen, men fandt ud af, at der egentlig er meget hyggeligt ved Tallulah. Sidenhen er herretøjsbutikken Larsen kommet, og der er kommet et hyggeligt lille miljø. Der er kommet en lille klynge af butiksvinduer, der er blevet fyldt op. Det er fedt at se.

Præcis hvad der ligger til grund for de tilbagevendende butikker, ønsker handelsstandsformanden dog ikke at spå om, men i erhvervsforeningen er man positivt stemt overfor, at lysten til igen at starte butik i Rødbys midtby er tilbage, ligesom man også mener, at der er tale om en tendens.

- Det er vi sindssygt glade for. Vi er meget taknemmelige overfor dem, der har turdet tage chancen. Og jeg er sikker på, at der står nogle derude og lurepasser den lidt, som har lyst til at starte et eller andet op. Men man afventer, og det tror jeg ikke, at man behøver. Når de andre tør, og man ligesom kan stå sammen om det her, har vi også lige pludselig en lille indkøbsstad igen. Så man ikke behøver at køre til Maribo for at handle julegaver. Nu har jeg selv været oppe at kigge i dame- og herretøjsforretningerne, og varerne er sgu i orden, fortæller Jesper Bergdal Kolath.

Interessen kan dog skyldes planerne om byfornyelse af netop Østergade og Rødbys midtby.

- Man kan jo ikke flytte det hele ned i Rødbyhavn, og jeg tror også, at der er nogen, der har hørt om vores planer for by- og gadebilledet, så der er en optimisme blandt folk, fortæller Jesper Bergdal Kolath, der samtidig har en opfordring til alle, der har planer om at starte butik i Rødby:

- Står man og tøver lidt og har en idé om at lave noget, skal man bare springe ud i det.

Den opfordring er hermed videregivet.

I foråret startede Rødby Pølser og Sandwich forretningen op ved Netto i Rødby. Foto: Peter Levinsen Hansen/arkiv
Den seneste tid er flere butikker igen åbnet i midten af Østergade i Rødby. Senest kunne herretøjsbutikken Larsen slå dørene op 19. november i Østergade 39D. Foto: Claus Hansen/arkiv
  • I Sydlollands Borger- og Erhvervsforening tror man på, at optimismen i butiksmiljøet er vendt tilbage. Foto: Claus Hansen
  • I foråret startede Rødby Pølser og Sandwich forretningen op ved Netto i Rødby. Foto: Peter Levinsen Hansen/arkiv
  • Den seneste tid er flere butikker igen åbnet i midten af Østergade i Rødby. Senest kunne herretøjsbutikken Larsen slå dørene op 19. november i Østergade 39D. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Erhverv

Sender regning for dyrere dankort videre til forbrugerne

Maribo

Gammel Aldi-butik solgt: Her er den nye ejer

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem