Det er klimaprofilen der betyder noget

Det er ikke hver dag, der kommer en investor forbi Lolland-Falster, som vil investere i omegnen af tre milliarder kroner i et nyt projekt.

Men det var ikke desto mindre en af de helt store nyheder for landsdelen i det forgangne år, at Dansk Biokemi ApS vil opføre Danmarks første hvederaffinaderi på Stensø Alle ved Nakskov.

Men hvad er det egentlig, man kan med sådan et hvederaffinaderi, og hvorfor er der nogen, som er villige til at smide så mange penge efter det. Det har vi talt med stifteren af Dansk Biokemi ApS, Svend Aage Brandstrup Hansen, om.

Han har en baggrund i bioenergibranchen og tegner sammen med direktør Kristian Bennetsen Dansk Biokemi ApS.

- Det grundlæggende i vores setup er, at vi vil lave kulhydrater i hvedekorn om til bioplast. Det er det vigtigste produkt, der kommer ud af virksomheden. Det er et produkt, der hedder PLA (PolyLacticAcid, red.), som er en bioplast, eller det man i kemien kalder en biopolymer, forklarer Svend Aage Brandstrup Hansen.

- Biopolymer efterspørges i Europa til forskellige typer af bioplast-produkter lige fra legetøj over bildele til bæreposer, ja næsten alt, hvad du kan lave i plastic. Det endelige produkt består ikke af oliebaseret plast, men af organisk plast, fortsætter han.

Lige nu er der stor mangel på biopolymer i Europa, og alt bliver i dag importeret fra Kina, Thailand eller USA.

- Der er ingen europæisk produktion. Det er det, vi har fokus på i vores forretningsudvikling. Vi har aftaler med tyske selskaber, som er meget interesserede i at være med til at sælge produktet, fordi de importerer det fra Kina, siger stifteren af Dansk Biokemi ApS.

Ligesom med andre produkter er det billigere at producere bioplast i Fjernøsten. Alligevel giver det mening at producere det i Danmark.

- Grunden til, at vi er sikre på at vi kan konkurrere, er fordi, vi bruger hvedekorn. Når vi tager hvedekorn ind, har vi nogle andre fraktioner, som vi kan sælge. Det er kun cirka halvdelen af kulhydraterne fra hvedekornet, vi bruger til bioplast. Alt fiberen fra kornet kan vi sælge til fødevareformål, og derudover kan vi producere proteinfoder til svineproducenter, forklarer Svend Aage Brandstrup Hansen.

Produktion af proteinfoder kan være med til at mindske Danmarks import af soja til svinefoder.

- Det paradoksale er, at i Danmark eksporterer vi vores kornoverskud. Men 10 procent af den eksport, cirka 1 mio. ton om året, det er protein. Så vi eksporterer protein ud af Danmark, og så importerer vi bagefter sojaprotein fra Sydamerika. Det er det, der er tudetosset, siger Svend Aage Brandstrup Hansen.

- Hvis vi beholder kornet herhjemme og forarbejder det, tager protein ud og lægger på markedet, tager kulhydrater ud og laver om til bioplast, så udfaser vi olie i plastic, vi udfaser en del import af soja, så hvis du kigger nationaløkonomisk og klimamæssigt på det, er det en kæmpe fordel for Danmark, fortsætter han.

Netop det regenerative og klimavenlige i projektet er helt afgørende for Dansk Biokemi ApS.

- Hvis vi skal sælge vores bioplast i Europa, så bliver det målt på produktets klimaværdi mindst lige så meget som på prisen, så derfor skal vores produkt have en så høj klimaværdi som muligt. Det vil sige, at det skal være organisk materiale produceret med vedvarende energi, så vi får et produkt, der kan udfase almindeligt oliebaseret polymer med en god klimaprofil. Det bliver det parameter, man køber ind på i fremtiden. Det er vi ikke i tvivl om. Det er klimaprofilen på produktet, der betyder noget, fortæller Svend Aage Brandstrup Hansen.

Derfor har den kommende gasledning på Lolland-Falster også været afgørende for Dansk Biokemi ApS placering af raffinaderiet, da det vil betyde, at virksomheden kan bruge biogas i processen.

- Det er en forudsætning for, at vi kan blive til noget. Derudover er der en god mulighed i, at vi kan certificere os til grøn strøm fra nogle af alle de vindmøller, der er på Lolland og ude på havet. Havnen er også af stor betydning, for vi skal have en masse varer ind og ud, og med de varemængder, vi taler om, er søtransport mest optimal, fortæller Svend Aage Brandstrup Hansen.

Målet er en produktion på 75.000 ton bioplast om året, som svarer til lidt under en tredjedel af det europæiske forbrug i øjeblikket. Produktionen af flydende foder vil svare til cirka 76.000 ton tørstof.

Der findes også hvederaffinaderier i Frankrig og Tyskland, men der bruges kulhydratet ikke til bioplast, men til et tørt stivelsesprodukt til primært pap- og papirindustrien.

Selvom det er en kæmpe investering, der skal til for at løfte projektet, giver det ikke anledning til panderynker hos stifteren af Dansk Biokemi ApS.

- Fordi projektet har så værdifuld en klimaprofil, så spiller det ind i de ønsker, de store pensionsselskaber har for at placere deres penge, og der har vi allerede nu rigtig gode kontakter, og vi har også fået projektet indledningsvist screenet i forhold til, om det honorerer de krav, der er fra de store pensionskasser, siger Svend Aage Brandstrup Hansen.

- EU har også en stor pose penge, der skal formidles videre via European Investment Bank til lige netop denne her type af formål, så finansieringen er vi ikke så nervøs for. Det er vi overbevist om kan lade sig gøre. Men det kræver et kæmpe forarbejde i 2022 og 2023, inden vi har grundlaget helt på plads, fortsætter han.

Hvederaffinaderiet ventes at stå klar til produktion fra midten af 2025. Der vurderes at blive behov for mellem 80 og 100 medarbejdere til produktionen, som skal køre 24 timer i døgnet. Der bliver derfor behov for blandt andet procesteknikere og eksperter inden for biokemi.

Lige nu er Dansk Biokemi ApS ved at indgå aftale med de leverandører, der skal lave ingeniørarbejdet til konstruktionen af hvederaffinaderiet.