Annonce
Guldborgsund

Nye mand i spidsen for ældreplejen

54-årige Bob Richard Nielsen er et af Dansk Folkepartis nye medlemmer i byrådet. Han fik 95 personlige stemmer ved valget i november og en udvalgsformandspost i den konstitueringsaftale, Socialdemokratiet har lavet med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Venstre. Foto: Anders Knudsen

Bob Richard Nielsen er ny formand for Guldborgsund Kommunes ældre- og omsorgsudvalg. Han vil måles på sin indsats for at få sygefraværet ned og rekruttering af nye medarbejdere. Og så skal Guldborgsund Ældreråd have mere indflydelse.

GULDBORGSUND Reel politisk indflydelse står højt på Bob Richard Nielsens ønskeseddel. Den fik han i pose og sæk ved kommunalvalget i november.

Han stillede op for Dansk Folkeparti for første gang, blev valgt og fik - med bare 95 personlige stemmer - en udvalgsformandspost oven i hatten.

Den 54-årige underviser på sosu-skolen i Næstved er blandt de nyvalgte i Guldborgsunds byråd, og 1. januar satte han sig ikke bare i en af de 29 grønne armstole i byrådssalen. Han satte sig også for bordenden i ældre- og omsorgsudvalget, der som en nyskabelse skal koncentrere sig hovedsageligt om kommunens ældres vilkår, efter at det sociale område har fået sit eget udvalg.

- Jeg har arbejdet i ældreplejen i 10 dage, så det hele er meget nyt, fastslår Bob Richard Nielsen, mens han byder indenfor i et lånt kontor på rådhuset og spejder efter kaffen.

Han er ved at lære rådhuset at kende. Tjekker ind for et praktisk råd hos informationen og hænger jakken på sin stol i salen til ære for fotografen.

Bob Richard Nielsen var medlem af Dansk Folkeparti til 2015, hvor han skiftede til Nye Borgerlige. Kort efter folketingsvalget i 2019, hvor han stillede op for Nye Borgerlige, vendte han tilbage til Dansk Folkeparti, som han stillede op for for første gang til kommunalvalget i november. Foto: Anders Knudsen

Ydmyghed

Stolen er placeret et godt stykke nede i rækkerne, og det er Bob Richard Nielsen ydmygt bevidst om.

- Jeg er ydmyg, meget. Jeg er ny, og der er mange her i salen, der er meget dygtigere end jeg. Heldigvis skal jeg ikke løse den opgave, jeg er blevet betroet, alene. Vi er et kollegie af mennesker, der sidder i udvalget, og et formandskab, der står skulder ved skulder og arbejder tæt sammen, understreger Bob Richard Nielsen med henvisning til ældreudvalgets næstformand Katrine Brønnes (S) og medlemmerne Martin Pedersen (S), Martin Lohse (L) og Laura Ljung (L).

Formanden sætter derudover sin lid til den forvaltning, han har i ryggen.

- Jeg bliver ikke en driftspolitiker, for vi en fantastisk organisation, der sørger for, at driften i kommunen kører hver dag, og den stoler jeg på.

Tager du telefonen, hvis en ældre borger gerne vil fortælle dig om sin utilfredshed med hjemmehjælpen eller ældremaden?

- Ja, jeg lytter meget gerne til de bekymringer, folk har. Men jeg kommer først og fremmest til at sende henvendelsen videre til min direktion og bede dem om at kigge på det. Selvfølgelig har borgerne et legitimt krav på at blive imødeset i den lovgivning, vi arbejder efter, siger Bob Richard Nielsen og understreger med egne ord dagens vigtigste bemærkning:

Bob Richard Nielsen er ved at lære rådhusets gange og arbejdsgange at kende og får her et praktisk råd med på vejen i informationen. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksistensberettigelsen

- Heldigvis har man valgt at sætte en fra Dansk Folkeparti i spidsen for ældreudvalget. I Dansk Folkeparti har vi tre kerneområder, hvor man kan måle os på, om vi er en succes eller ej: Dyrevelfærd, udlændingepolitik og ældreområdet er vores eksistensberettigelse.

Bob Richard Nielsen har ikke selv ønsket eller bedt om den formandspost, han er blevet tildelt. Han har ikke spurgt, men regner med, at hans partiledelse har peget på ham til opgaven på grund af et par stærke kort, han har på hånden. Det ene er han gift med, det andet er hans job.

Hjemme på Peter Freuchensvej i Nykøbing har han hver dag mulighed for at lytte til fortællinger fra det virkelige liv i ældreplejen, når han spiser aftensmad med sin hustru, der arbejder i Guldborgsund Kommunes hjemmesygepleje.

- Den viden, min kone deler med mig fra sit job som udekørende hjemmesygeplejerske, er en vigtig inside-viden, som jeg gerne vil have fra områder i vores organisation. Det er bundsolid information at ligge inde med om, hvordan tingene rent dagligdags kører.

Når Bob kører nordpå til sit job som underviser i primært pædagogik, psykologi og samfundsfag på Sosu-skolen i Næstved, omgås han hver dag de elever, som alle landets kommuner i øjeblikket konkurrerer om at tiltrække som arbejdskraft til ældreområdet.

- Jeg kender sosuskole-verdenen indefra, og det kan jo godt være en del af forklaringen på, at jeg er blevet valgt til opgaven.

Bob Richard Nielsen er ved at lære rådhusets gange og arbejdsgange at kende og får her et praktisk råd med på vejen i informationen. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på sygefravær

I den nye konstitueringsaftale står, at politikerne skal måles på deres resultater, når det gælder arbejdsmiljø og sygefravær blandt kommunens medarbejdere. Dem er der cirka 1.100 af på ældreområdet.

Hvordan deres samlede sygefravær ser ud, mangler Bob Richard Nielsen aktuelle tal på. Mens forvaltningen finder dem frem til ham, har han studeret hjemmesiden plejehjemsportalen.dk, hvor Sundhedsministeriet samler information om blandt andet sygefraværet på alle landets plejehjem.

Her kan man se, at medarbejderne på Guldborgsunds 13 kommunalt drevne plejehjem har et gennemsnitligt sygefravær på mellem seks og 26 dage om året.

- Arbejdsmiljøet og arbejdsglæden blandt de 1.100 medarbejdere på ældreområdet er mit første fokus, og det er her, jeg måske kan være heldig at være med til at rykke på noget. Men det er komplekst, for sygefravær siger ikke nødvendigvis, at der er noget galt med den måde, vi driver kommunen på eller ledelsen. Det kan også handle om, at bygningen, de arbejder i, er nedslidt eller ikke egner sig til formålet, forklarer Bob Richard Nielsen, der som det næste vil sætte fokus også på sygefraværet i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i kommunen.

Også kommunens problemer med at rekruttere faglært personale i ældreplejen står på Bob Richard Nielsens to do-seddel.

- Det er her på min 10. dag lidt for tidligt at udtale mig om de mål, vi skal sætte os. Men jeg har tanker om, hvordan vi sammen i udvalget kan arbejde med rekrutteringen.

. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ældrerådet skal inddrages

I det nyvalgte Guldborgsund Ældreråd kan de 11 medlemmer se frem til at få en jævnlig og god dialog med Bob Richard Nielsen, der vil fortsætte traditionen med - sammen med næstformanden - at deltage i den første time af rådets månedlige møde. Men ældrerådet skal inddrages endnu mere, hvis det står til udvalgsformanden.

- I vores konstitueringsaftale er indskrevet, at vi skal have så stor en borgerinddragelse som muligt. Jeg skal tale meget med ældrerådet, og jeg tænker, at vi får et fantastisk arbejdsfællesskab, for vi vil jo det samme. Der er ingen modsætning mellem det, ældrerådet vil, og det vi vil.

Bortset fra at det jo er jer politikere, der har det økonomiske ansvar og skal finde pengene...

- Ja, og jeg vil kæmpe for ældreområdet i byrådssalen, for det ligger i mit politiske DNA. Men jeg må jo erkende, at kommunen kun har de ressourcer, den har. Og at der er andre politikere, der kæmper for adgang til kommunens midler på deres områder - for eksempel på arbejdsmarkedsområdet og skoleområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra DF til NB og retur

Bob Richard Nielsens politiske DNA har været på en lille omvej, inden han i november stillede op for Dansk Folkeparti. Han har tidligere stillet op for Nye Borgerlige ved kommunalvalget i 2017 og til folketingsvalget i 2019 uden at opnå valg.

Indtil 2015 var han medlem af Dansk Folkeparti, men da Pernille Vermund trådte ind på den politiske scene med Nye Borgerliges tre ufravigelige krav på udlændingeområdet, så Bob Richard Nielsen hende som en politisk åbenbaring og skiftede parti.

Kort efter folketingsvalget i 2019 var han dog færdig som aktiv på Nye Borgerliges hold. Partiets økonomiske politik var for liberal til den konservativt indstillede Bob, og han meldte sig ud igen. Derefter ringede han til Dansk Folkeparti Guldborgsunds partisekretær og bad om lov til at "komme hjem igen".

- Det blev ikke nogen lang samtale, og jeg blev heldigvis hurtigt taget til nåde. Jeg betragter nu Nye Borgerlige som et protestparti, som jeg trods medvind i meningsmålingerne ikke spår mange muligheder for at få deres politik igennem. Noget af det er konventionsbrud, andet er grundlovsstridigt, og andet igen kan bare ikke lade sig gøre.

- Dansk Folkeparti derimod har fået reel politik gennemført, og det er det, der gør forskellen på Danmark og Sverige, mener Bob Richard Nielsen, der efter at have tænkt sig om mener, at Dansk Folkeparti også indeholder de stramme krav til udlændinge, som han tidligere søgte hos Nye Borgerlige. Altså de tre ufravigelige krav om asylstop, selvforsørgelse for udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom.

- Mine holdninger på udlændingeområdet er der ikke ændret noget ved, fastslår Bob Richard Nielsen.

  • 54-årige Bob Richard Nielsen er et af Dansk Folkepartis nye medlemmer i byrådet. Han fik 95 personlige stemmer ved valget i november og en udvalgsformandspost i den konstitueringsaftale, Socialdemokratiet har lavet med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Venstre. Foto: Anders Knudsen
  • Bob Richard Nielsen var medlem af Dansk Folkeparti til 2015, hvor han skiftede til Nye Borgerlige. Kort efter folketingsvalget i 2019, hvor han stillede op for Nye Borgerlige, vendte han tilbage til Dansk Folkeparti, som han stillede op for for første gang til kommunalvalget i november. Foto: Anders Knudsen
  • Bob Richard Nielsen er ved at lære rådhusets gange og arbejdsgange at kende og får her et praktisk råd med på vejen i informationen. Foto: Anders Knudsen
  • Bob Richard Nielsen er ved at lære rådhusets gange og arbejdsgange at kende og får her et praktisk råd med på vejen i informationen. Foto: Anders Knudsen
  • . Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem