Annonce
Landbrug

Fusions-år med rod i revisionen

Omkring 250 var mødt frem til generalforsamling i Landboforeningen Gefion i Sorø, hvor formand Torben Hansen aflagde beretning. Foto: Denny Michael Jakobsen

Hos Landboforeningen Gefion var 2017 præget af mange vigtige politiske kampe og fusionen af landbrugsrådgivning med DLS i form af VKST, hvor revisionsdelen ødelagde det samlede billede af årsresultatet.

250 mødte frem, da Landboforeningen Gefion holdt generalforsamling i domicilet i Sorø. Generalforsamlingen kommer efter et begivenhedsrigt år, hvor driften er lagt over i rådgivningsselskabet VKST, som er skabt ved en fusion med rådgivningen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS).

Og VKST fyldte da også en del på generalforsamlingen. Med en omsætning på 185 mio. kr. er det blevet en stor spiller inden for rådgivning, der også rækker ud over landbruget med samlet set 10-12.000 kunder. Til gengæld var regnskabet utilfredsstillende, som Gefion-formand Torben Hansen udtrykte det.

VKST Revision, som tidligere hed Frej Revision, tyngede VKST's regnskab ned i en sådan grad, at det kun lige akkurat holdt sig i plus. VKST Revision kom i 2017 ud med et underskud på 2,2 mio. kr., hvilket betyder, at det samlede årsresultat i VKST lander på et plus på kun 70.000 kr.

- Det er ikke tilfredsstillende, men acceptabelt i et fusion-år, hvor alle fusionomkostninger er inkluderet, sagde Torben Hansen.

For dyre opkøb
Ved den efterfølgende debat blev VKST-direktørerne Mads Birk Kristoffersen og Gert Klitgaard grillet over rodet i revisionsselskabet, hvor et budgetteret underskud på 1,4 mio. kr. otte uger senere var vokset til 2,2 mio. kr.

Rodet har ført til, at direktøren er blevet fyret. Flere deltagere var kritiske over, hvordan man flere år i træk kan leve med et revisionsselskab, der giver store underskud.

- Der er brugt for mange penge på opkøb af selskaber. De er blevet købt for dyrt. Samtidig har vi haft tillid til direktøren. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys var det en fejl, og det er mega ærgerligt, men der er ikke noget vi kan gøre ved det nu. 22. marts har vi bestyrelsesmøde, og der har vi en opgave med at finde ud af, hvordan vi løser det her, sagde Mads Birk Kristoffersen.

Torben Hansen lagde lidt ekstra pres på ved at supplere:

- Mads og Gert har fået en bunden opgave, så det har de løst inden næste års generalforsamling.

Gefions eget regnskab endte i øvrigt med et plus på 700.000 kroner. Bygningsmassen ejes stadig af Gefion og DLS, da det ville koste for meget i stempelafgift, hvis de skulle ligge hos VKST.

Læs det med småt
I sin beretning berørte Torben Hansen de udfordringer, som planteavlere står foran, blandt andet når det kommer til hvede, hvor den lave pris på hvede ikke står mål med fremstillingsprisen.

- Vi kan ikke konkurrere på hvede. I sortehavsregionen kan de producere bulkvarer til en væsentlig lavere pris end os. Stiger prisen bare lidt, så hæves produktionen, og så ryger prisen baglæns igen. Vi er presset på omkostningerne, hvor lønningerne i forhold til overenskomsterne stiger med tre procent om året. Det tror jeg ikke, der er mange, der kan klare. Vi har også store udfordringer med konkurrenceevnen og rekruttering af arbejdskraft, sagde Torben Hansen.

Han gav også en opsang til landmændene om at huske at læse det med småt i høstbetingelserne.

- Det er ikke nok at være en dygtig håndværker. Man skal også være en god købmand. Hvorfor bruge tusindvis af timer på at fremstille varen for at sælge den på en halv time midt i høst, mens mejetærskeren kører? Når vi sidder på mejetærskeren, får vi ikke læst det med småt, fx om kravene til afskallede kerner. Når det kommer til juraen, har grovvareselskaberne helt styr på tingene. Vi skal blive dygtigere og kende konsekvenserne af de aftaler, vi indgår, opfordede Torben Hansen.

Tænk strategisk
Han opfordrede også forsamlingen til at tænke mere strategisk.

- Vi ved, vi får 25 procent mere udbytte på vores arealer, hvis vi får drænet. Så det kunne jo være, vi skulle gøre det i stedet for at investere i en ny mejetærsker. Det kunne også være, vi skulle investere i en silo. Det er der nok en del, der kunne ønske sig efter hele problematikken med afskallede kerner. Jeg tror på, at vi skal opbevare mere selv på bedrifterne i fremtiden, sagde Torben Hansen.

En løsning er at bevæge sig højere op i værdikæden og dyrke specialafgrøder.

- Vi kan ikke alle dyrke spinat, men vi skal turde tænke nyt. Vi har mulighederne for at gå ind og finde en niche, og det skal vi turde udnytte ude på bedrifterne, fortalte Torben Hansen.

Politiske kampe
Gefion har været involveret i mange politiske slag i det forgangne år, hvor landmænds rådighedsret indskrænkes, blandt andet gasledningen Baltic Pipe, som skal lægges ned i jorden på tværs af Sjælland for at transportere gas fra Norge til Polen, Kriegers Flak, Egedal Kommunes pesticidforbud, vandplanerne, ammoniakkrav og krav om CO2-reduktion.

- Vi kan se ind i en fremtid med en lang række udfordringer. Vi har et stærkt samarbejde med medlemmerne. Hvis det ikke var for os, så havde energinet.dk fortsat fået lov til at tryne lodsejerne ved at skærpe vilkårerne om dræning og fravige gæsteprincippet. Heldigvis har vi fået gang i en principsag på området. Det kommer til at koste 2 mio. kr., men det skaber også resultater, når vi går ind i en sag. Det er os, der løfter de lokale sager, så det ikke går hen og bliver et landsdækkende problem. Kommunerne kigger hinanden over skuldrene. Og hvis første det lykkes Egedal at lave et påbud, så følger andre hurtigt efter, forklarede Torben Hansen.

Han kunne også meddele forsamlingen, at en stævning netop var sendt af sted til Miljø- og Fødevareklagenævnet, da Gefion og Landbrug & Fødevarer ikke mener, at nævnet har hjemmel til at give Egedal Kommune medhold i et pesticidforbud.

Valg til bestyrelsen
Torben Hansen blev genvalgt som formand for Gefion. Derudover blev Henrik Buhmann, Jens Henrik Madsen, Joachim Clausen, Harald Palmvang, Kaj Rasmussen, Villads Sørensen og Yke Kloppenburg-Oosterwoud valgt til bestyrelsen, mens der ikke var genvalg til Niels Erik Jensen.

Gefion-formand Torben Hansen i rampelyset på podiet, hvor han blandt andet fortalte om den netop afsendte stævning til Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af, at nævnet har givet Egedal Kommune medhold i Egedal Kommunes pesticidforbud ved en vigtig drikkevandskilde. Foto: Denny Michael Jakobsen
De to VKST-direktører, Gert Klitgaard og Mads Birk Kristoffersen, har fået en bunden opgave i at få styr på VKST Revision, hvis underskud har tynget det samlede resultat, så det kun lige akkurat gik i plus. Foto: Denny Michael Jakobsen
De politiske kampe og fusionen af rådgivningen hos Gefion og DLS i form af VKST fyldte meget på generalforsamlingen. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Gefion3
    Omkring 250 var mødt frem til generalforsamling i Landboforeningen Gefion i Sorø, hvor formand Torben Hansen aflagde beretning. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Gefion2
    Gefion-formand Torben Hansen i rampelyset på podiet, hvor han blandt andet fortalte om den netop afsendte stævning til Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af, at nævnet har givet Egedal Kommune medhold i Egedal Kommunes pesticidforbud ved en vigtig drikkevandskilde. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Gefion1
    De to VKST-direktører, Gert Klitgaard og Mads Birk Kristoffersen, har fået en bunden opgave i at få styr på VKST Revision, hvis underskud har tynget det samlede resultat, så det kun lige akkurat gik i plus. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Gefion4
    De politiske kampe og fusionen af rådgivningen hos Gefion og DLS i form af VKST fyldte meget på generalforsamlingen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken