Annonce
Lokal nyt

10 gedebukke fik sig et nyt hjem

Skuespilleren og naturelskeren Sebastian Klein havde fået æren af at slippe de nye beboere på godsbaneterrænet løs. Foto: Anders Knudsen

Rødbyhavns gamle godsbaneterræn fik nyt liv søndag.

Der var stor glæde blandt de mange fremmødte natureksperter, da skuespilleren Sebastian Klein søndag eftermiddag lukkede 10 friske gedebukke ud i deres nye hjem på Rødbyhavns gamle godsbaneterræn.

Gedebukkene var valgt som fremtidige beboere, fordi de nipper krat og buske, og det allerførste, de 10 gedebukke foretog sig, da de blev sluppet ud, var at kaste sig over en busk med havtorn.

Mange nysgerrige havde samlet sig på godsbaneterrænet, da de nye beboere blev sluppet løs søndag, hvor der også var tilbud om en vandretur gennem de 14 hektar baneterræn, som fra nu af er bynært beskyttet naturområde. Det skete under vejledning af kyndige natureksperter.

Baggrunden er, at der, siden DSB lukkede godsbaneterrænet i Rødbyhavn, er opstået en vild natur med planter og insekter, der ellers er sjældne i Danmark.

- Da vi lukkede godsbaneterrænet i 2001, havde vi aldrig forestillet os, at vi skulle genåbne området for publikum, sagde områdechef i Banedanmark, Mads Thostrup, da han bød velkommen.

- Vi vidste ikke, at det tørre, lysåbne miljø blev et busksteppelandskab, der blev levested for sjældne arter i dansk natur.

Han takkede de mange partnere, der havde samarbejdet om at gøre stedet til naturområde: DSB, Femern A/S, Miljøstyrelsen, Lolland Kommune og Dansk Gede Union.

Naturrådgiver Philip Hahn-Petersen fortalte om, hvorfor netop baneterrænet er så unikt et natursted.

- Her lever arter, der ikke findes andre steder i landet. De er muligvis tabt fra en godsvogn eller lignende.

Det drejer sig blandt andet om insekter som blåvinget steppegræshoppe og sommerfuglen natlyssværmer. Plantearter som finbladet norel, purpur-storkenæb og rød hejre findes heller ikke andre steder i Danmark end på godsbaneterrænet.

Philip Hahn-Petersen berettede om, at den sjældne natur springer i skov og forsvinder, hvis ikke man holder buske og krat nede.

Rigtigt mange børn og voksne havde fundet vej til godsbaneterrænet for at se gederne blive sluppet løs og gå en tur gennem det nye naturområde. Foto: Anders Knudsen

Skal klare sig selv

Det var baggrunden for, at de 10 gedebukke af den sjældne gamle danske landrace nu får til opgave at passe de 14 hektar.

Der er kun hanner, så de formerer sig ikke. Man har valgt 10 styk, fordi man er sikker på, at der er føde nok til dem alle både sommer og vinter. De skal klare sig selv og vil ikke blive fodret. Det så de ud til godt at kunne finde ud af.

Gederne kastede sig straks over deres nye arbejde: at nippe til buske og krat, så den sjældne natur på den gamle godsbane kan blive bevaret. Foto: Anders Knudsen
  • Skuespilleren og naturelskeren Sebastian Klein havde fået æren af at slippe de nye beboere på godsbaneterrænet løs. Foto: Anders Knudsen
  • Rigtigt mange børn og voksne havde fundet vej til godsbaneterrænet for at se gederne blive sluppet løs og gå en tur gennem det nye naturområde. Foto: Anders Knudsen
  • Gederne kastede sig straks over deres nye arbejde: at nippe til buske og krat, så den sjældne natur på den gamle godsbane kan blive bevaret. Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL