Annonce
Lokal nyt

1.000 hjemmeværnssoldater samlet til stor feltøvelse

I alt deltog omkring 1.000 hjemmeværnssoldater i weekendens øvelse. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt

BILLEDSERIE: - Det er godt at komme ud og øve vores færdigheder. Og også være sammen med kammeraterne på denne måde, siger en af deltagerne ved weekendens store øvelse.

LOLLAND-FALSTER Langsomt bevæger kolonnen sig frem i det grønne terræn. Sondering. Ventetid. Bevægelse igen. Forude ligger en kampstilling, der skal angribes. Spændingen stiger. Ventetid igen. Og så lyder bragene fra to kraftige kanonslag. Angrebet er i gang. Nu hurtig bevægelse. Masser af skud. Sikring. Stillingen er nedkæmpet.

Dette var blot et af mange scenarier på det militære øvelsesterræn Kulsbjerg på det sydlige Sjælland i weekenden, hvor hjemmeværnssoldater fra Lolland-Falster og en stor del af Sjælland samt Litauen, Estland og Norge havde sat hinanden stævne til Feltøvelse 2018.

Under øvelsen, der fandt sted både ved Kulsbjerg og Slagelse og strakte sig over godt et døgn i både dagslys og mørke, blev trænet militære færdigheder såsom overvågning, sikring og bevogtning - og så fremrykning og angreb, som det skete på højen på Kulsbjerg.

Blandt de angribende infanterister var 25-årige Niklas Berggreen fra Nykøbing og i dag bosiddende i Stensved tæt ved Kulsbjerg, hvor han er frivillig i Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster.

- Jeg flyttede hertil i 2014, fordi jeg året efter skulle aftjene min værnepligt på kasernen i Vordingborg. Egentlig havde jeg en drøm om at fortsætte i Forsvaret, men det kunne ikke lade sig gøre på det tidspunkt. Så efter lidt tid meldte jeg mig til Hjemmeværnet og er i dag udstationeret ved grænsekontrollen i færgehavnen i Rødbyhavn. Her har jeg gjort tjeneste i otte måneder - og det er en god opgave. I sidste uge var jeg med til at afsløre to menneskesmuglere, fortæller Niklas Berggreen.

Fremrykning i det grønne terræn på Kulsbjerg. Forude venter en kampstilling. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt

Frivillig efter værnepligt

Derudover har han via sit engagement i Hjemmeværnet søgt ind på Forsvarets Pilotskole og bestået første optagelsesprøve - forude venter nu anden del af prøverne og derefter forhåbentlig begyndelsen på en flyvende karriere i 2019.

Indtil da er han at finde i hjemmeværnsdistriktets infanteristyrke, der normalt holder til på den nedlagte radarstation i Skovhuse på Sydsjælland, og i den forgangne weekend var han i aktion ved Kulsbjerg.

- Det er godt at komme ud og øve vores færdigheder. Og også være sammen med kammeraterne på denne måde, lyder det fra Niklas Berggreen.

Samme melding kommer fra Mathias Clement Larsen, 24 år og fra Næstved og sergent i distriktets infanterideling.

Også han har en fortid i Forsvaret med aftjent værnepligt i Den Kongelige Livgarde, dels i kamptropperne, dels i vagttjenesten ved dronningens slotte.

- Derefter var jeg ude af militæret for en stund, men via en kammerat fik jeg blik for Hjemmeværnet, som på mange måder rummer noget af det samme som værnepligten, fællesskabet og kammeratskabet. Jeg bruger en hel del på det frivillige arbejde i Hjemmeværnet, fortæller Mathias Clement Larsen, der til daglig arbejder i XL Byg.

Feltøvelse 2018 samlede omkring 1.000 hjemmeværnssoldater fra Landsdelsregion Øst, der har seks underliggende hærhjemmeværnsdistrikter i det østlige Danmark med samlet over 4.000 aktive frivillige soldater.
Landsdelsregion Øst holder til på Kastellet i København. De seks distrikter ledes af fastansatte officerer. Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster holder til ved Skovhuse og på Vordingborg Kaserne.
Weekendens øvelse havde til formål at træne de militære færdigheder, som Hjemmeværnet skal kunne stille med som støtte til Forsvaret.

Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster var på hjemmebane under øvelsen. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
Artiklen fortsætter efter annoncen

Øvelse i USA

Både han og Niklas Berggreen deltog i maj i en meget stor øvelse i USA, hvor hjemmeværnssoldater fra Danmark flere gange har været inviteret til at deltage.

- Det var en stor oplevelse. Både at se det enorme maskineri, de kan rulle ud derovre, men også at vi kunne bidrage med vores måde at tilgå tingene på. De har et meget hierarkisk system. Vi har en mere flad struktur, hvor den enkelte soldat selv skal kunne tage beslutninger uden først at spørge en overordnet, fortæller Mathias Clement Larsen.

Ved siden af ham nikker 26-årige Sebastian Strickland fra Slagelse. Han var ikke med på øvelsen i USA, men kender landet fra sin del af familien, som bor derovre.

- Jeg var værnepligtig i Flyvevåbnet på Karup Flyvestation, hvor vi primært beskæftigede os med bevogtning. Det var fire gode måneder. Derefter boede jeg i en periode i USA, men valgte at flytte tilbage til Danmark. Og her fandt jeg ind i Hjemmeværnet og det fællesskab, jeg også havde oplevet under værnepligten, fortæller han i en pause mellem weekendens øvelser.

hov

Det var særligt de militære færdigheder, der blev trænet i weekenden. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
Sondering i terrænet kort før angrebet. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
Angrebet er i gang. Her set fra kampstillingen på højen. Foto: Jan Schelbech
Et par kraftige kanonslag fik for alvor sat gang i angrebet på højen. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
Kampstillingen ryddes af de fremrykkende infanterister. Foto: Jan Schelbech
Og endnu en gang ventetid. Det er en del af soldatens lod. Foto: Jan Schelbech
  • I alt deltog omkring 1.000 hjemmeværnssoldater i weekendens øvelse. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
  • Fremrykning i det grønne terræn på Kulsbjerg. Forude venter en kampstilling. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
  • Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster var på hjemmebane under øvelsen. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
  • Det var særligt de militære færdigheder, der blev trænet i weekenden. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
  • Sondering i terrænet kort før angrebet. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
  • Angrebet er i gang. Her set fra kampstillingen på højen. Foto: Jan Schelbech
  • Et par kraftige kanonslag fik for alvor sat gang i angrebet på højen. Foto: Charlotte Beck Rønnholm, HVK Storebælt
  • Kampstillingen ryddes af de fremrykkende infanterister. Foto: Jan Schelbech
  • Og endnu en gang ventetid. Det er en del af soldatens lod. Foto: Jan Schelbech
Annonce
Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum