Annonce
Bolig og livsstil

Ældre hus kan også blive energi-godt

Energiforbruget bør også være en del af overvejelserne, når man køber ny bolig Foto: Peter Hove Olsen

På vej ud på boligmarkedet? - dette bør man vide om energimærkning.

Der er gode muligheder og mange penge at spare ved energirenovering

En bolig med et godt energimærke er ensbetydende med en lavere varmeregning, mindre belastning af miljøet og en højere salgsværdi.

Alligevel tager hver fjerde dansker ikke energimærket med i vurderingen, når de kigger efter ny bolig, viser ny undersøgelse.

- Kig på husets nuværende energimæssige stand og muligheder for energirenovering og spar op til 24.000 kroner om året, lyder rådet fra energikonsulent.

Beliggenhed, det rigtige antal kvadratmeter og en pris, der er til at betale.

Det er tre faktorer, som ofte er afgørende, når danskerne skal købe ny bolig. Men der er en god fortjeneste at hente på både de månedlige energiudgifter og den fremtidige salgspris, hvis du inkluderer boligens energivenlighed på din tjekliste, når du kigger på nyt hjem, råder Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent fra EBAS, der blandt andet. beskæftiger sig med udarbejdelse af energimærkning til enfamiliehuse.

- Energimærket giver et praj om boligens energimæssige tilstand, hvilket har stor betydning for privatøkonomien og de månedlige energiudgifter. Som køber er det derfor ikke kun relevant at kigge på, hvor energieffektiv boligen er her og nu, men også på hvilket besparelsespotentiale der er ved energirenoveringer, som er foreslået i energimærkningsrapporten. Det kan for eksempel være, at du kan reducere energiudgifterne ved at foretage ekstra isolering eller montere nye energivinduer, forklarer han.

54 procent af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres nuværende bolig har. Foto: Peter Hove Olsen

God investering

Så har man forelsket sig i den gamle, godt beliggende murermestervilla med et dårligt energimærke, kan boligen alligevel blive en god investering, hvis du foretager renoveringer, som forbedrer energieffektiviteten.

- Som en tommelfingerregel stiger et hus cirka 100.000 kroner i værdi for hvert trin, det forbedres på energimærkeskalaen, viser beregninger fra Energistyrelsen. Så der er ofte penge at spare på forbedringer - også selvom du skal låne til dem i banken, forklarer Bo Halm Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver fjerde tjekker ikke 

I Danmark er det sælgers ansvar at sørge for en lovpligtig energimærkning, der placerer boligen på en skala fra A2020-G, hvor A2020 er det mest energieffektive, mens G er det mindst effektive.

De fleste boliger i dag ligger på trin C-G, hvis de ikke er blevet energirenoveret eller er nyopførte.

Dog er det ikke et A- eller G-mærket i energimærkningsrapporten, der afgør om danskerne skriver under på huskøbet.

I en ny Megafonmåling foretaget for NRGi kigger 26 procent af danskerne ikke efter energimærket i søgen på en ny bolig.

Undersøgelsen viser desuden, at 54 procent ikke ved, hvilken energimærkning deres nuværende bolig har.

Men der kan være mange penge at spare i længden med et godt energimærke.

Ifølge Energistyrelsen kan en A2020-mærket gennemsnitsbolig på 140 kvadratmeter med fjernvarme som varmekilde varmes op for 1800 koner årligt eller 150 kroner pr. måned.

Dertil kommer dog en måleafgift og kvadratmeterafgift.

Til sammenligning koster et tilsvarende gennemsnitshus med energimærke G helt op til 26.000 kroner årligt at opvarme eller knap 2200 kroner pr. måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beregn besparelsen

Hvis du har øjnet et drømmehus, som kræver energirenovering for at opnå et godt energimærke, kan du uden forpligtelse på nettet beregne, hvor mange udgifter en energirenovering vil kunne spare dig for fremover - og hvad forbedringerne vil løbe op i.

Igennem boligens digitale energimærke, som du finder på Energistyrelsens side sparenergi.dk, får du adgang til en låneberegner, der kan give et overslag på, hvad forslagene til din energirenovering vil betyde for din økonomi.

Ofte vil du komme langt med et energirenoveringsbudget på 100.000 til 200.000 kroner.

Og ønsker du at ombygge eller foretage forbedringer i dit nye hus, så tænk en samlet energirenovering med, der øger komforten i din bolig og sørger for, at du får glæde af forbedringerne med det samme.

  • Energiforbruget bør også være en del af overvejelserne, når man køber ny bolig Foto: Peter Hove Olsen
  • 54 procent af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres nuværende bolig har. Foto: Peter Hove Olsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne