En tur i efterårsmarken

Med højt solskin og milde efterårstemperaturer havde Østdansk Landboforening 10. oktober valgt en perfekt dag til en markvandring.

Det foregik i landboforeningens forsøgsmark ved Danish Agro i Karise, hvor der gøres forsøg med vinterraps, vinterhvede og efterafgrøder. Forsøgene går blandt andet ud på at sammenligne, hvordan ukrudt og antallet af skadedyr udvikler sig med forskellige doseringer af sprøjtninger, forskellige sprøjtemidler og slet ingen bekæmpelse.

Blandt andet var der fokus på rapsjordlopper i vinterrapsen, hvor det ifølge planteavlskonsulent Maja Folmer-Petersen handler om at holde øje med antallet af rapsjordlopper ved at bruge gule fangbakker.

- Rapsjordlopper kan både gøre skade på et tidligt stadie ved fremspiring, men der er også risiko for, at rapsjordloppens larve bosætter sig i planten og gør skade hen over vinteren. Hvis I fanger 25 rapsjordlopper eller flere over tre uger i de gule fangbakker, anbefaler vi, at I bekæmper dem med 0,2 kg Karate eller 0,1 kg Kaiso Sorbie, fortalte Maja Folmer-Petersen.

Har man ingen fangbakker, anbefaler Østdansk Landboforening at sprøjte, ellers risikerer man, at rapsen bliver ødelagt. Og har man fangbakker, bør man lade dem stå, så længe det milde efterårsvejr fortsætter.

En anden skadevolder på vinterrapsen er kålbrok. For at undgå at opformere kålbrok anbefales det, som Maja Folmer-Petersen fortalte, at holde marken rapsfri i fem år.

- Men spildraps ser jeg som største årsag til kålbrok. Der er selvfølgelig den mulighed at bruge kålbrokresistente sorter, men man skal bruge dem, hvor der er et problem og med omtanke, men er der så et reelt problem, skal man ikke være bleg for at bruge de resistente sorter, sagde Maja Folmer-Petersen.

Som opfølgning på forårets markvandring konkluderede hun desuden, at forsøgene ikke har vist højere udbytte, hvor markerne blev sprøjtet med det vækstregulerende middel Caryx.

I forsøgene har det ikke været muligt at se forskel på, om der har været plantet 15 eller 50 rapsplanter pr. kvm, men Østdansk Landboforening anbefaler cirka 35 rapsplanter pr. kvm.

På forsøgsmarken er også gjort erfaringer med ukrudtsmidlet Belkar, der kom på markedet i efteråret 2017.

- Marken har klaret sig godt i år med en dosis på 0,25 L pr. ha. Det er kørt ud, hvor det har været varmt, så vi har også haft vejret med os. Vi kan se, at det har haft en fin effekt mod stedmoderplanten, som står krøllet lidt sammen. Det er ikke lykkedes at finde fuglegræs, men 0,25 L er normalt i den lave ende til fuglegræs, forklarede Maja Folmer-Petersen.

- På kamillen ser vi god effekt med 0,35 L pr. ha. Kamillen krøller sammen, og det kan så godt se ud som om, kamillen kommer sig igen i efteråret, men den kommer ikke højt op, så lad være med at gå i panik, tilføjede planteavlskonsulent Søren Holmgren.

Derefter gik turen over i hvedemarken, hvor Søren Holmgren mindede om vigtigheden i at holde øje med lus.

- Man skal ikke gå i panik, når den første lus flyver ind. Det er først et problem, når lusene formerer sig, så man skal forsøge at få udført sprøjtningen inden for cirka 10 dages tid, efter man har fundet lus.

- Mange har udført en tidlig DFF-sprøjtning på sort jord, og nu er det ved at være tid til at følge op med ukrudtsmidlet Boxer. Husk at Boxer ikke må udbringes ved høje temperaturer af hensyn til fordampning, derfor skal sprøjtninger så vidt muligt udføres om aftenen. I år har vi tør, løs jord, så det ligger i kortene, at vi får manganmangel. I Vinterbyg må man aldrig lade være med at tilføre mangan, forklarede Søren Holmgren.

Sørg for at få brugt eventuelle lagre af Lexus op, inden den bliver forbudt. 7 gram tager tokimbladet ukrudt inkl. kornblomst. Hvis dosis øges til 10-15 g får man også bekæmpet rævehale, lød anbefalingen til de fremmødte.

- Prioriter derfor Lexus på de marker, hvor I har problemer med kornblomst og/eller græsukrudt som rævehale, anbefalede Søren Holmren.

Når man ikke har mere Lexus, kan man slå over på 5 g pr. ha. af Express eller 4 g Nuance, men som Søren Holmgren sagde, skal man være opmærksom på, at det giver nogle begrænsninger i, hvilke midler man kan bruge til foråret. Ønsker man fx at bruge Cossack eller Hussar i foråret, er man henvist til at bruge Buctril/Maya/Xinca mod bredbladet ukrudt i efteråret.

Til slut gik turen videre for at se på årets efterafgrøder, der er etableret henholdsvis 22. august og 3. september, der var sidste chance ved den forlængede frist.

Som deltagerne ved selvsyn kunne konstatere, var der en stor kontrast på markerne alt afhængig af såtidspunkt. Efterafgrøderne sået 22. august stod ganske fint, mens efterafgrøderne sået 3. september var noget mere ynkelige.

- Det viser bare, hvor meget såtidspunktet betyder, når vi snakker efterafgrøder. Lovgivningsmæssigt er man også gået væk fra dækningsgraden i år, sagde planteavlskonsulent Thomas Laugesen.

Man skal i øvrigt ikke forvente den store gevinst ved efterafgrøder på lerjord, da efterafgrøderne giver mindre kvælstof i lerjordens muld end i sandjord, og kvælstoffet først frigives til afgrøderne over en årrække. Så man skal ikke regne med at kunne spare på gødningen i den efterfølgende afgrøde.