Annonce
Motor

SUV-Mitsubishi kommer som plugin i DK

Den store SUV Mitsubishi Outlander har eksisteret som plug-in-udgave i årevis. Nu kommer den også endelig til Danmark - endda med firehjulstræk som standard.

Efterhånden er der ved at være en del muligheder for at køre med hybridmotorer, som giver mulighed for at køre på ren el, ren brændstof eller en god kombi, som forbedrer brændstoføkonomien.

En af mulighederne har i noget tid været Mitsubishi Outlander PHEV, en plug-in-hybrid, der da også har været verdens mest solgte SUV med plug-in teknologien.

Har du rejst i Norge eller Holland har du muligvis lagt mærke til den, men først nu er bilen på vej til Danmark.

Bilen er en plug-in hybrid teknologi med to elmotorer og en ny 2,4 liters benzinmotor, som ved 100 procent ren elkørsel giver en rækkevidde på 54 kilometer. Vælger man at køre ren elkørsel, får man en tophastighed på 135 km/t, men bilen kommer også med et ret højt udstyrsniveau og firehjulstræk, hvilket bliver unik for en plugin-hybrid i Danmark.

Ny teknologi

Det japanske mærke siger selv, at de vil være førende med elbiler og SUV-modeller, og med mange årtiers erfaring med populære SUV'er med firehjulstræk (hvem husker ikke den legendariske Paris-Dakar Pajero eller deres vilde EVO-modeller?) er den nye strategi baseret på et ret solidt fundament.

Den første Outlander PHEV kom faktisk allerede i 2013, men Mitsubishi har siden introduktionen af Outlander PHEV forfinet teknologien, så den ifølge Mitsubishi selv faktisk var den mest solgte Plug-in hybrid i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udvalgte forhandlere

Det bliver dog kun udvalgte Mitsubishi-forhandlere, som får Outlander Plug-in hybrid i butikken fra starten af november 2018.

Med en pris fra 384.639 kroner for varianten Invite med blandt andet sæder med kunstlæderbetræk, sædevarme foran, automatisk klimaanlæg med to zoner, bakkamera, elektrisk kabinevarmer, nøglefrit system, LED-kørelys, 16" alufælge, og meget andet, bliver bilen en oplagt konkurrent til Nissan X-Trail.

Godt nok svarer prisen nogenlunde til en topudstyret X-Trail, men til gengæld er Outlander så udstyret med plug-inteknologien.

Under motorhjelmen på den nyligt opdaterede Outlander PHEV finder man en ny 2,4-liters benzinmotor med 135 hk, og den nøje afstemte Atkinson-cyklus, som blandt andet sørger for optimal forbrænding. I teknikrummet finder man også 2 kraftige elmotorer. Den forreste har en ydelse på 82 hk, og placeret mellem baghjulene sidder den anden elmotor med en ydelse på 95 hk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

El-rækkevidde på 54 km

De to batterier har en samlet kapacitet på 13,8 kWh, som rækker til de 54 km., før benzinmotoren overtager. Smider du Outlander i din almindelige stikkontakt bliver den forventede opladningstid på fem-syv timer. Men kommer man forbi en hurtiglader, kan bilen oplades til 80 pct. af kapaciteten på blot 25 minutter, og bilen kan også oplades under kørsel og ved nedbremsninger.

Kører man bilen i "Parallel Hybrid Mode", hvor benzinmotoren mekanisk tilkobles og driver forhjulene, assisteret af den forreste elmotor, mens den bagerste kan hjælpe ved at drive baghjulene, opnår man bilens maksimale ydelse på 230 hk. I alle tilfælde vil nedbremsninger bidrage til opladning af bilen.

Bilen får officielt et forbrug 55,6 km/l og en CO2-udledning på 40 g/km. - men det er også under optimale forhold.

Den nye Outlander PHEV introduceres i starten af november, og der vil fra starten være hele tre udgaver at vælge mellem med priser fra 384.639 kroner til 534.634 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem