Annonce
Erhverv

Højt solskin sender roe-sukkerprocenten i vejret

Billedet her er taget hos Palle Andersen, Tokkerup ved Nysted, fra kampagnestarten med levering af økologiske roer til fabrikken i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen

Roekampagnen godt i gang på sukkerfabrikkerne.

De seneste dages usædvanligt lune oktobervejr med høj sol har formentlig ikke kun bidraget til at løfte humøret hos de efterårsferierende - men også hos de ellers med rette noget bekymrede landmænd i landsdelen.

Høj sol har nemlig også løftet sukkerprocenten i de roer, der ellers har kæmpet sig gennem en knastør vækstsæson.

Nu er kampagnen i fuld gang både i Nykøbing og Nakskov. I Nykøbing har fabrikken kørt en uge og i Nakskov i tre uger - og i øvrigt tre ganske gode uger ifølge fabriksdirektør Runi Egholm.

I Nakskov har man et par af de senere år været ramt af uheld i starten. I år er det gået klart bedre - selvom man havde et cirka 12 timers stop allerede i det første døgn.

- Men siden er det gået absolut fornuftigt, og vi holder et rimeligt tempo, konstaterer Runi Egholm. Han må så i øvrigt konstatere, at "oktober-sommeren" også betyder nogle udfordringer med at holde temperaturen nede i processen. Man er ikke helt vant til at have roekampagne i 20 graders varme ...

Til gengæld kan man altså konstatere, at de seneste uger har vist en ganske stejlt stigende kurve over sukkerindholdet i roerne.

Det tørre vejr - som hen over mange måneder har været årsag til, at roemængden er beskeden - giver så lige nu en anden gevinst: Renheden i roerne er meget fin. Meget enkelt forklaret er der simpelthen for tørt til, at roerne bliver beskidte.

Renheden og de stigende sukkerprocenter er til fælles fornøjelse for fabrikker og roedyrkere.

Også på fabrikken i Nykøbing glæder man sig over de rene roer - selvom man har haft en lidt hakkende start på kampagnen, der i Nykøbing kun er en uge gammel i dag.

- Vi har haft nogle forskellige mekaniske problemer, som vi er i fuld gang med at løse. Derfor er vi heller ikke oppe i fuldt tempo endnu. Vi ligger vel omkring 85 procent. Men vi kan da konstatere, at renheden i roerne er usædvanligt fin - og at sukkerprocenterne kravler opad, siger fabriksdirektør Jesper Jeppesen.

I landmændenes organisation Danske Sukkerroedyrkere følger man naturligvis også nøje udviklingen i kampagnen og sukkerprocenterne.

Der er brug for opmuntringen efter den tørre sommer, som har stresset sukkerroerne - og landmændene også for den sags skyld.

- Sukkerprocenten har været pænt stigende de seneste uger. Og det tørre vejr giver rene roer. Så der er da lyspunkter. Vi kan ikke sige noget om facit endnu - men så vidt vi har kunnet registrere, er det fortsat sådan, at der er endda ekstremt store forskelle i udbytter hos dyrkerne. Også inden for forholdsvis små geografiske afstande, siger Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere.

- Dem, der har været hårdest ramt af tørken, får heller ikke meget gavn af de gode betingelser lige nu. Jeg tror, at nogle ender med under halvt udbytte af et gennemsnitsår. Og det er selvfølgelig alvorligt - især hvis de samme er hårdt ramt af tørken på andre afgrøder som eksempelvis byggen, konstaterer han.

Men Jørn Dalby understreger også, at en række andre dyrkere formentlig vil kunne ende kampagnen med et "ok" blandt andet i kraft af det stigende sukkerindhold på det seneste.

Så store er forskellene.

Runi Egholm, fabriksdirektør på Nordic Sugar i Nakskov, kan glæde sig over, at man bortset fra den allerførste start er nogenlunde godt kørende i kampagnen. Foto: Jan Knudsen
  • Billedet her er taget hos Palle Andersen, Tokkerup ved Nysted, fra kampagnestarten med levering af økologiske roer til fabrikken i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
  • Runi Egholm, fabriksdirektør på Nordic Sugar i Nakskov, kan glæde sig over, at man bortset fra den allerførste start er nogenlunde godt kørende i kampagnen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Annonce
Annonce
112

Direktør efter dødsulykke: - Det er frygteligt

Guldborgsund

Knallertkører dræbt i ulykke: Nu har retten talt

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Indland

Dansk Erhverv: Vi genopbygger Børsen uanset hvad

112

Dødsulykke i Nakskov: 32-årig klemt mellem to gravemaskiner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Milliondyr havne-plan: Programlederen forlader sin stilling

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Femern

Danmarkshistorie: Har udgravet 15 millioner kubikmeter jord, sten og sand

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

112

Kørte 135 km/t i 80-zone

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Casper kæmper for nedrivningstruet vandtårn

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Guldborgsund

Dølle-beslutning vakte ramaskrig: - Føj for s....

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken