Harverne blev nøje studeret

Hvilken type harve er bedst til at løsne de øverste to cm jord i en pløjefri frøgræsmark? Det var det spørgsmål, der skulle besvares ved en harvedemonstration på Lerchenborg Gods, som Agrovi og Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) havde indbudt til.

Og interessen var overvældende med over 115 deltagere, som var mødt op på marken med udsigt ud over bugten mod Kalundborg.

Maskinfirmaerne Horsch, Amazone, Väderstad, Kvernland, Lemken, Multiva, Pöttinger og Köckerling viste harverne frem, som både talte tand- og diskharver.

Maskinfirmaerne havde fået til opgave at findele de øverste to cm af jorden i Lerchenborgs rødsvingelmark. Marken skal klargøres til dyrkning af hestebønner i foråret, og til december vil Lerchenborg Gods nedvisne frøgræsset i marken.

Lerchenborg Gods ansatte sidste år John Haugaard som ny driftsleder, og han har fået til opgave at skabe en mere naturlig balance i jorden.

- Hvis vi får flere rødder, får vi også mere i toppen af høsten. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske med glyfosat, men kommer der et forbud, skal vi finde ud af, hvad vi så gør. Og hvis tyskerne kan få det til at fungere, kan vi også, sagde John Haugaard med henvisning til tyske forsøg med glyfosatfri landbrug.

Lerchenborg Gods er også med i pilotprojektet med præcisionslandbrug.

- Men jeg tror, at pløjefri dyrkning kan flytte mere miljømæssigt, sagde John Haugaard.

Deltagerne blev delt i to hold, og så fik maskinfirmaerne ellers lov til at demonstrere, hvordan de medbragte harver kunne løse opgaven.

Marken havde ikke været rørt i tre år, og med kun 331 mm regn fra 1. januar til 8. november var det en hård og sej jord.

- Vi har ikke sprøjtet marken, så den er så sej som mulig, konstaterede Christian greve Lerche-Lerchenborg.

Demonstrationen viste hurtigt, at tandharverne generelt havde svært ved at holde sig til to cm jordbearbejdning. Tænderne fik revet store klumper med græs op, og som Søren Ilsøe, planteavlskonsulent hos Agrovi, der selv dyrker pløjefrit, konstaterede, så giver det for store ujævnheder i marken.

Den optimale størrelse for den løsnede klump jord er en lille håndfuld.

- Bliver klumperne for store, bliver de ikke skåret igennem ved andet træk, men bliver bare skubbet rundt, sagde Søren Ilsøe.

Så gik det bedre med diskharverne, som generelt efterlod et finere og mere jævnt snit i rødsvingelmarken, uden at rode lige så store klumper op.

- Diskharverne klarer sig bedst. Når det kommer til rødsvingel, skal man arbejde forsigtigt i de øverste lag jord. Det kræver nænsom behandling. Tandharverne efterlader store græstotter, og det er ikke tilfredsstillende, konkluderede Hans Henrik Fredsted, planteavlschef hos Agrovi.

- I virkeligheden kunne man have sprøjtet marken i stedet, men det var ikke opgaven i dag. Og i forhold til glyfosatdebatten vil også det være en mere miljømæssig måde at gøre det på, hvis du spørger mig. Uden glyfosat skal man harve mere i stedet for at luge det væk med en enkel spørjtning, sagde Hans Henrik Fredsted.

En anden ting, demonstrationen viste, var, at der skal fart på traktoren, når der skal harves i det øverste jordlag. Gerne op til 15 km/t.

- Det nytter ikke at fedte af sted med 7 km/t. Der skal fart på for at få harven til at svæve, sagde Anders Clemmensen fra Brøns Maskinforretning, som fremviste to tallerkenharver, en 4 meter Amazone Catros 4001 Super og en 8 meter Amazone Catros 2TX.

Sammen med de andre tallerkenharver, en Lemken Heliodor 9/700 KA, Pöttingers Terradisc 6001 T og Väderstads Carrier CR 650, leverede de den med jævne og nænsomme jordbearbejdning.

På Lerchenborg Gods kom overgangen til pløjefri dyrkning efter, at man havde investeret i en Mzuri-såmaskine.

- Efter mange tørre år her i området skiftede vi såmaskinen ud med Mzuri, og med John Haugaards ansættelse som ny driftsleder sidste forår har vi valgt at fokusere på reduceret jordbearbejdning, så vi kan bevare så meget fugtighed i jorden som muligt, forbedre rodstrukturen og skabe mere humus i jorden, sagde Christian greve Lerche-Lerchenborg.

Derfor spiller en nænsom behandling af de øverste jordlag fremover en stor rolle på Lerchenborgs marker, og for at få et bedre billede af effekten af harvernes arbejde bliver der fulgt op med en markvandring til foråret.