Opdelt planteavlsmøde trak 140 landmænd

Den nye planteavlschef John Voss bød velkommen, da Østdansk Landboforening 3. december holdt planteavlsmøde. Eller faktisk var der to planteavlsmøder, både et formiddagsmøde og et aftenmøde, og så kunne de travle landmænd selv vælge, hvilket møde der passede bedst ind i tidsplanen.

I alt deltog omkring 140 landmænd ved de to møder, og de fik lidt blandet nyt om planteavl, gødning, info om et økologisk omlægningstjek, en markedsorientering fra Danish Agro, og så var Mølbro Production A/S forbi for at fortælle lidt om sliddele til landbrugsmaskiner. Og så var der selvfølgelig prikken over i'et til sidst i form af en hel julemiddag med flæskesteg, sovs og kartofler.

John Voss fortalte om forsøgsresultaterne på baggrund af et vådt efterår 2017 og en tør sommer 2018. Ikke overraskende har det ikke været rentabelt at svampebekæmpe.

- Det har kun givet en forbedring på 2 hkg. pr. ha at svampebekæmpe i vinterhvede, og det giver et negativt dækningsbidrag, når man tager højde for kornpris og omkostninger ved bekæmpelsen, som han fortalte.

Med hensyn til ukrudtsbekæmpelsen er tidlig såning nu mere udbredt end tidligere, men har man problemer med græsukrudt som fx rævehale, skal man ikke så tidligt. Græsukrudt i foråret skal man til gengæld ikke være så bange for, da det som regel ikke har den store udbyttemæssige betydning, sagde han og beskrev også virkningen af forskellige doseringer af ukrudtsbekæmpelse.

Når det kommer til efterafgrøder, konkluderede han, at der er større efterafgrødeudbytte på en let JB3-jord end på en mere leret JB6-jord.

- De sandede jorde er lettere at opvarme og dyrke noget i under våde forhold. Derfor er konklusionen, at vi på lette jorde får en stigning af udbytte og protein i den efterfølgende vårafgrøde, mens vi på lerjorde får en neutral eller negativ effekt, sagde John Voss.

Blandt de fremmødte blev der spurgt til, hvornår efterafgrøderne skal nedmuldes i jorden.

- Så hurtigt som muligt, så hastigheden speedes op. Det kan næsten kun gå for langsomt, svarede John Voss.

Planteavlskonsulent Søren Holmgren tog over og fortalte om placeret gødning ved dyrkning af hvede og byg. Forsøg viser, at det er vigtigt at give gødning fra vækststart, og han anbefaler selv DAP-gødning.

- Når vi se på næringsstofferne, skal afgrøden forsynes med kvælstof (N) fra vækststart, fosfor er afgørende for rodudvikling og sideskud, kalium giver en sikker overvintring på sandjord, og en forsurende gødning som DAP eller svovlsur ammoniak frigiver mangan, forklarede Søren Holmgren.

Landsforsøg med vinterbyg viser ifølge Søren Holmgren bl.a., at man får mere ud af at lægge en sur gødning ned end ved at tilføre mangan, og manganmangel kan derfor forebygges ved at bruge en forsurende gødning.

Har man lave fosfortal, kan det snildt betale sig at placere fosfor i jorden, fx viser forsøg i vårbyg ifølge Søren Holmgren, at det giver bedre effekt at placere fosforen i stedet for at bredsprede. Hans tommelfingerregel er i øvrigt at placere et sted mellem 15 og 30 kg. kvælstof (N) pr. ha.

På planteavlsmødet i Rønnede kiggede Mølbro Production A/S også forbi. Virksomheden fra Sorø har siden 1947 produceret sliddele til landbrugsmaskiner, og Frank Esmann og Carsten Jensen fortalte om, hvad virksomheden har af forskellige skær til ploven.

35 ansatte er beskæftiget hos Mølbro Production, som bearbejder 3.000 ton stål om året. 85 procent af produktionen går til eksport, og de 25 procent til lande uden for EU. Virksomheden har desuden også en afdeling i Frankrig og i Tyskland.

De advarede mod at bruge trykluftsværktøjer, når man skal håndtere skærene.

- En luftnøgle i dag er så kraftig, at der i selve stålet kan danne sig små mikrorevner, og når så skæret bruges fra +30 til -10 grader risikerer det at knække, advarede Carsten Jensen, som også havde en anden anbefaling til landmændene.

- Når I er færdig med grubberen eller ploven, så pas på med at placere skærspidserne på et hårdt betongulv, da det bliver en gigantisk vægt, de skal bære. Der er mange, der gør det, men man bør lægge en træklods under for at skåne spidserne, anbefalede han.

Østdansk Landboforening ansatte for et halvt år siden en økologichef, Hans Bach-Lauritsen, som deltagerne ligesom med planteavlschefen fik mulighed for at hilse på. Han har en fortid på bl.a. Axelborg og i Økologisk Landsforening, og han informerede om foreningens gratis omlægningstjek.

- Der er vækst i økologien, og det er en anden måde at gøre tingene på, som for nogen af jer vil være en fordel, mens det ikke vil være det for andre. Derfor kan I få et uforpligtende omlægningstjek, hvor vi ser på jeres erfaringsgrundlag, bruger i braklægning, har I adgang til gødning osv, så vi får belyst, hvilket regnskab vi kan få sat op. Vi ser på det helt objektivt, kan vi skaffe gødning nok osv. Jeg har ingen interesse i at presse nogen til at blive økologer, fortalte Hans Bach-Lauritsen.

Ved et omlægningstjek bliver der også set på udviklingsmulighederne for bedriften. Fx om man kan udnytte nærheden til København, hvor der er et stort økologisk marked, mulighederne for at producere afgrøder for Ardo eller økologiske sukkerroer.

Derefter får man en omlægningstjekrapport, som også er gratis. Hvis der er gode muligheder, er næste skridt, at man kan få lavet en omlægningsplan, så man helt specifikt ved, hvad det vil betyde at lægge om til økologi, da der jo er andre regler, som skal følges.

Sidste skridt er at sende autorisationsansøgningen, og når den er sendt, fanger bordet så at sige, i hvert fald i de første fem år.

Østdansk Landboforening har 20-25 omlægningstjek næste år, så det er bare om at melde sig til hurtigst muligt, hvis man er interesseret.

- Mulighederne er der i hvert fald, der er mange varegrupper, vi importerer fra udlandet, vi godt kunne producere i Danmark. Og medmindre den økologiske stigning aftager, vil vi mangle økologiske varer som øko-æg allerede næste år, sagde Hans Bach-Lauritsen.