Tørken ikke så slem som frygtet

Der bliver færre og færre mælkeproducenter. Også i det østdanske, hvor der nu er 122, mens der for bare et år siden var cirka 150. Det afspejlede sig også på årets stormøde for mælkeproducenter på østlige øer.

Hvor der tidligere har været dialogmøde med Landbrug & Fødevarers Kvæg-sektion, regionsmøde med avlsvirksomheden Viking og stormøde med Kvægrådgivning Danmark, Kvægbrugsregion Øerne og ydelseskontrollen RYK, havde man i år valgt at samle alle møderne i et, da der ikke længere er så mange mælkeproducenter.

Kun Arla manglede, men det andelsejede mejeriselskab har ifølge kvæg- og ledelseskonsulent Marianne Dyreholt fra Kvægrådgivning Danmark tilkendegivet sin deltagelse på næste års stormøde.

Hun aflagde sammen med Yke Kloppenburg fra Kvægbrugsregion Øerne årets beretning for de omkring 110 deltagere, hvoraf de cirka 80 var mælkeproducenter. En beretning, der ikke kunne undgå at komme omkring årets tørke, som for mælkeproducenterne ikke har været så slem som først antaget.

- En foderbørs er blevet oprettet på VKST's hjemmeside, og der er stadig en del opslag på siden, lige nu omkring 25, men der er ikke så mange, som køber foderet, og det er måske et udtryk for, at det ikke er gået så slemt endda, sagde Marianne Dyreholt.

Der mangler mest foder til økologerne, mens de konventionelle har fået mere hjem. Udbytteniveauerne varierer rigtig meget. Der er i gennemsnit høstet 5.000 foderenhder græs, hvilket er 75 procent af det normale, mens der er høstet omkring 10.000 foderenheder i majs, hvilket svarer til 90 procent af det normale udbytte.

Tørken har dog også haft en negativ virkning på malkekøernes ydelse, hvor køerne har produceret mindre mælk. Det til trods er der sket en stigning i ydelsen på 1,5 procent fra 2017 til 2018. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko er nu på 10,671, og en gennemsnitsbesætning er på 203 malkekøer på landsplan, mens den er 160 på østlige øer.

Med hensyn til mælkeprisen har den svinget lidt gennem året, og ifølge Seges ventes den at ligge på 260 øre pr. kg. til foråret i forhold til de 283 øre pr. kg. i november 2018.

- Prisen er der ikke så meget, vi kan gøre ved, og dog, sørg for at få alle mulige tillæg med, opfordrede Marianne Dyreholt.

Mælkeproducenterne kan bl.a. opnå et Arlagården Plus-tillæg for trivsel og bæredygtighed og et non-GM-tillæg, hvis der ikke bruges genmodificeret foder.

- Vi ved ikke, hvad Putin skyder med, men Trump skyder med tweets, og Brexit fylder meget, men vi ved ikke præcist, hvad der kommer til at ske. Vii skal derfor hellere fokusere på, hvad vi selv kan gøre, vi skal have en positiv og tæt dialog med forbrugerne. Det er os her på øerne, der bor tættest på den store gruppe forbrugere, sagde Yke Kloppenburg, som takkede alle dem, der har gjort sit ved åbent landbrug, økodag og gennem skoletjenesten.

Det er særligt vigtigt i forhold til dyrevelfærd, klima og kødforbrug, som er emner, der fylder meget i øjeblikket.

- Vi skal selv turde tage dagsordenen og italesætte emnerne og være mere proaktive, sagde hun.

Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarers sektorbestyrelse for kvæg, kom i sit indlæg ind på problematikken med jersey-tyrekalve, som igennem mange år er blevet aflivet efter fødslen, men der fra flere sider arbejdes på, at de kan blive fedet op ved at krydse dem med kødkvæg, så man kan bruge dem til kød.

- Dyrevelfærd er i offentlighedens fokus, og fakta er ikke længere nok. Vi skal ud og forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Landmænd synes ikke, det er sjovt at aflive jersey-tyrekalve, men hvis vi får 23.000 tyre på markedet giver det et helt andet miljømæssigt problem. Som formand kan jeg ikke sige, vi stopper aflivningen i morgen, men vi skal have en plan, sagde Christian Lund

Der er dog muligheder i at få en økonomisk gevinst ved brug af kønssorteret sæd og krydsning med kødkvæg, og det er derfor ifølge Christian Lund vigtigt at holde gang i dialogen og blive en del af løsningen.

Jan Duchwaider, formand for Viking, kunne da også fortælle, at det går den rigtige vej med kønssorteret sæd.

- Viking er en del af løsningen på aflivningen af kalve, og med X-Vik og kødkvægssæden Y-Vik har vi redskaberne til, at der ikke kommer mange renracede jersey-tyrekalve fremover, fortalte han.

Et andet problem, mælkeproducenterne slås med, er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal mælkeproducenterne være bedre til at fastholde de medarbejderne ved at inddrage og motivere dem. I det hele taget er der potentiale i bedre ledelse af bedrifterne.

- En god økonomi kræver en god ledelse, hvilket også er driftsledelse. Hvor skal vi hen, og hvor er vi i 2020? Når jeg er ude på bedrifterne, er det ikke altid et spørgsmål, der kan besvares, sagde Marianne Dyreholt.

- Vi skal også ud og have fat i flere af de mennesker, der kommer herop fra udlandet og gøre dem til ejere af nogle af bedrifterne. Og vi skal give vores medarbejdere en ordentlig løn, så vi undgår daglige sager med 3F. Vi er en del af det danske arbejdsmarked. Mangel på arbejdskraft presse lønningerne op, og vi skal være bedre til at tale os selv og vores erhverv op, sagde Christian Lund.

Blandt deltagerne blev det påpeget, at problemet med mangel på arbejdskraft også handler om arbejdstider i malkestalden, som kan være svært at forene med et famillieliv.

Der var også et par kritiske røster, der mente, at Arla ikke er dygtige nok i forhold til de bedste konkurrenter i Europa, og at den lave mælkepris i virkeligheden betød mere for bedriftens økonomi end tørken og rammevilkårene.

- Vi bør se på, om vi har den rigtige strategiske ledelse af Arla, som blev der sagt.

- Der er regionsmøder, hvor I kan tage det op, og vi ejer selv Arla, så man kan altid selv stille op til bestyrelsen, men vi kan alle selv gå hjem og beregne, hvad prisen koster os.

En deltager mente, at rammevilkårene har en stor del af skylden for, at mælkeproducenterne har svært ved at få økonomien til at ænge smmen i Danmark, mens de godt kan leve af det i Tyskland og Sverige.

- Det er ikke mælkeproducenternes skyld, det er vilkårene. Samfundet pålægger os omkostning på omkostning, og måske skal vi sige, at der kun er plads til halvdelen af mælkeproducenterne.

Til det svarede Christian Lund:

- Folk bestemmer selv, om de vil være landmænd. Det er jer som producenter, der skal tage lederskab på jeres bedrifter. Det er Folketinget, der beslutter, og det er de vilkår, vi må indrette os efter. Og det er lige meget, om man er stor eller lille. Man skal ikke nødvendigvis være stor, man skal være god.

Torben Vincents og Jens Christian Sørensen blev genvalgt til regionsudvalget, mens Lene Ringsing blev genvalgt til RYK's brugergruppe sammen med nyvalgte Linette Jensen.