Brandbjerg Gårdmejeri har vind i sejlene med sin produktion af frisk mælk og fløde, som når ud på hylderne i lokalbutikkerne inden for ni timer efter malkning. Mød de to søstre, hvor Anita tager sig af mejeriet, mens Linette klarer køerne.
På landevejen uden for landsbyen Skuldelev, nær Skibby i Hornsherred, hænger et stort banner med teksten "Lokal mælk - Brandbjerg Gårdmejeri ligger lige her". Omkring banneret er en parade af Dannebrogsflag påsat store halmballer, hvorpå banneret er hæftet. Flagene indikerer 1-års jubilæet den 23. november 2018 for det lille gårdmejeri, som ud over at glæde mange lokale kunder med frisk mælk og fløde også er en succesrig iværksætterhistorie.
- Det hele startede nok som en lidt tosset idé på et tidspunkt for henved et par år siden, hvor Arlas afregningspriser på mælk var lave, og så strejfede tanken om at udnytte Arlas mulighed for splitleverancer på op til 20 procent. Denne femtedel ud af årligt omkring to millioner liter mælk måtte vi kunne gøre noget ved, tænkte vi. Samtidig havde vi noteret os, at forbrugerne i stadig højere grad ønskede at købe lokalt fremstillede fødevarer, fortæller Anita Sanderson, der er mejeristen på Brandbjerg Gårdmejeri.
Høj efterspørgsel
- Vores fodringskonsulent foreslog os at etablere vores eget lille mejeri i stil med et par i Sverige, som han havde set. Vi tog så selv over og besøgte nogle, som var begyndt på at drive små containermejerier. Herhjemme talte vi med nogle af de lokale butikker og spurgte dem, hvad de ville sige til at få leveret mælk fra os, heriblandt SuperBrugsen i Jægerspris. "Hvornår kan I levere", spurgte de prompte og denne klare melding var vi da ikke helt forberedte på, fortæller Anita og supplerer:
- Denne brugs havde noteret sig kundernes ønske om at kunne købe lokalt, og her så vi muligheden for at kunne opfylde denne efterspørgsel, og derpå gik vi straks i gang med levere mælken.
12 nærbutikker
I dag leverer Brandbjerg Gårdmejeri mælk til 12 butikker i nærområdet, som tæller Daglig-Brugsen i Skuldelev, Kulhuse og Dalby, SuperBrugsen i Jægerspris, Slangerup og Blistrup, Meny-butikkerne i Skibby og Frederikssund samt Spar-butikker i Borrevejle, Karsemose, Frederiksværk og endelig Høkeren i Venslev.
Det er faktisk en fordobling af butikker i løbet af det ene år, mejeriet har været i gang. Ud over forretningerne leverer de også til kroen i Gerlev og Baunehøj Efterskole.
Fri adgang året rundt
Brandbjerggård blev overtaget af Anitas og Linettes forældre, Lis og Søren i 2004, og de er stadig med i driften i et vist omfang. Gården har 200 sortbrogede malkekøer på dybstrøelse, og de har fri adgang ind og ud af stalden til markerne, skønt produktionen er konventionel, om end GMO-fri.
- Selv på en dag med frost som i dag, går de gerne udenfor, siger Linette og peger ned mod den åbne ende af stalden, hvor nogle af køerne går ude og tilsyneladende nyder den klare sol.
Til bedriften hører ca. 250 hektar raps, hvede, byg, rug samt majs og græs, der optager de største arealer. Majsen bruges som foder, mens køerne supplerer med at æde græsset.
Ildsjæle
Arbejdsfordelingen imellem de to søstre er ikke altid knivskarp, men Linette står primært for køerne, mens Anita klarer mejeriet. Anita er uddannet butiksslagter, og med denne baggrund lå det nærmest for at varetage opgaverne i mejeriet, idet mange af processerne er de samme, som hun varetog som slagter. Derudover er hun en inkarneret ufaglært gartner.
Linette blev uddannet landmand for 11 år siden og har de seneste 10 år været fodermester på Brandbjerggård:
- Egentlig lidt af et paradoks, at jeg endte som landmand, for jeg havde altid sagt, at jeg ikke ville arbejde i døgndrift, som mine forældre gjorde.
Her bryder Anita ind og siger:
- Ja, og du var ovenikøbet hunderæd for køerne, da du var yngre. Det var altid mig, der skulle indfange køerne.
Det husker Linette fint, og de to bryder ud i latter. Oprindelig var det landbrugsmaskine-mekaniker-uddannelsen, hun gik i gang med:
- Men da jeg havde skruet på maskinerne i nogen tid, fandt jeg ud af, at frem for at skrue på dem, så ville jeg langt hellere køre på dem, og så blev det landbrugsvejen, jeg valgte.
Udvide sortimentet
Op imod 10 ansatte inklusive Anita og Linette selv, arbejder på ejendommen, heraf to på fuldtid i mejeriet. Fem hjælper til med malkningen i stalden. Mælken pumpes ikke, men løber selv fra stalden ind i det lille mejeri. Herinde tappes mælken så over i Brandbjerg Gårdmejeris egne plasticflasker og påsat de humørrige labels med en glad ko og teksten "Moouuu-ligvis den bedste mælk".
Der produceres sød-,let-,skummet- og minimælk samt fløde. Tapningen foregår hver dag på nær søndag, og der går maksimalt ni timer fra malkningen til mælken står frisk i butikkerne. Omkring tre millioner kroner er der investeret i mejeridriften, og hele beløbet er selvfinansieret, idet beliggenheden ved Skuldelev ligger for tæt ved Hovedstaden til, at der kunne opnås udkantsstøtte, fortæller Anita.
På spørgsmålet om, hvor Brandbjerg Gårdmejeri befinder sig om fem år, svarer hun:
- Vi vil gerne udvikle os, først og fremmest så vi når op på den maksimale kapacitet på 400.000 liter om året, men også når det gælder sortimentet. Her kunne jeg godt se os producere mejeriprodukter som koldskål og smør.
Benhårdt men sjovt
Anita lægger ikke skjul på, at arbejdet har krævet mere, end hun først havde antaget.
- Faktisk har det været benhårdt arbejde, tilføjer hun eftertænksomt.
- Men det er det hele værd, og så er det jo noget sjovere at lave et specialprodukt, frem for at se mælken køre væk anonymt i en tankvogn.
Kundernes reaktion er også med til at øge arbejdsglæden:
- Vi hører lutter positive bemærkninger om mælken. Nogle siger, at den smager, som dengang de var børn. Andre fortæller, at de ikke drak mælk før, men gør det nu. Atter andre nævner, at de ikke hidtil har kunnet tåle at drikke mælk, men med vores går det fint. Det er sådanne kommentarer, der luner at have i baghovedet, når man synes, at trætheden begynder at melde sig, påpeger Anita.