Test: Tæt på grænsen med Jaguars el-limousine

Da Jaguar præsenterede I-Pace for første gang for ét år siden, vakte det opsigt. Det var den første premiumelbil og konkurrent til Teslas tre modeller. Og da vi først fik lov til at køre den til Årets Bil, var begejstringen da også stor. Lækre materialer, forrygende kørekomfort og nærmest opstemmende præstationer.

Men det, der altid betyder noget, når vi taler om elbiler, er rækkevidden. Hvor langt kan vi nå på en opladning? Selv når vi taler om biler, som burde have en rækkevidde på 400 kilometer, er det svært ikke at skæve til rækkeviddeoplysningerne konstant.

Derfor var vi nysgerrige for at se, hvordan en Jaguar I-Pace med 400 hk mon ville klare sig på en tur fra København til Århus og retur. Ville vi kunne klare turen på ét stræk? Ville vi opleve rækkeviddeangst undervejs? Skulle vi lade flere end én gang undervejs?

Det satte vi og for at undersøge, og slutresultatet var ikke som ventet.

Vi hentede bilen en fredag morgen hos Jaguar og LandRover i Birkerød. Bilen var klar og fuldt opladet, og det betød ifølge Jaguarens system en rækkevidde på 384 kilometer. Men allerede efter en kilometer var rækkevidden nede på 374 kilometer, efter jeg havde tændt for bilens klimaanlæg.

Knap 48 kilometer, nogle timer og ærinder senere var vi klar til afgang. Klokken 15.15 kørte vi fra Fælledparken i det centrale København. Tælleren stod da på 290 kilometer, selv om vi havde kørt knap 50 kilometer.

Det var midt i myldretiden, og det betød da også, at vejene var fyldt med biler. Kø overalt. Derfor gik turen i den nu fyldte bil gennem småveje, til vi knap 25 kilometer senere nåede ud på Køge Bugt-motorvejen i de lækre lædersæder, som giver god støtte til alle passagerer. Og så er der i øvrigt overraskende god plads på både bagsædet og i bagagerummet (fine 577 liter).

Men rækkevidden sagde nu blot 245 kilometer. Med 285 kilometer til den endelige destination stod det klart, at vi skulle lade op på vejen, men det var vi da også indstillet på inden starten af turen. Alligevel bestemte vi os også fra starten for, at vi ikke ville køre mere end 110 km/t.

Til opladning valgte vi Halsskov ved Korsør, hvor der netop var opstillet ultra-hurtige ladestationer. Ultra-hurtigladning defineres som en mulig ladeeffekt på 150+ kW - det er noget af det hurtigste i Danmark og burde give omkring 200 kilometer i ekstra rækkevidde på omkring 30 minutter.

Virkeligheden blev dog noget anderledes. Da vi satte bilen til at lade op, var status 117 kilometer rækkevidde, og det var lige med 37 procent batteri. Vi havde da kørt 169 kilometer i bilen samlet siden opsamlingen i Birkerød.

Vi lod bilen samle el i 32 minutter. På den tid fik bilen leveret godt 28 KwH power, så der nu var 73 procent strøm på bilen. Det burde række, tænkte vi. Bilens sagde, at det burde svare til 229 kilometers. rækkevidde. Afstand til ankomst i Århus: 193 kilometer. Vi regnede nu også med, at bilen havde lært vores køremønster at kende: Ingen aggressive overhalinger og blot 110 km/t på fartpiloten.

Men selv om vi kørte meget pænt, talte rækkevidden hurtigere ned end den afstand, vi havde til rådighed, så omkring Vejle satte vi farten ned til 100 km/t og slukkede for klimaanlægget. Det var en ganske enerverende oplevelse at blive overhalet af raslende, larmende, fossile køretøjer med sort udstødning, når vi selv sad i en bil, som uden problemer ville kunne køre fra mange af de hurtigste sportsvogne - endda med grøn samvittighed.

Mens vi kørte blev rækkeviddepanikken stadigt større, og i noget tid havde bilen bedt os om at lade bilen op gentagne gange.

Vi endte med at ignorere det, og sneglede os frem til vores destination i udkanten af Århus, så vi nåede frem. Der var klokken 19.30, og vi havde en rækkevidde på blot otte kilometer. Og vi frøs.

Så havde vi prøvet det, og det skulle ikke ske igen. Slet ikke. Vi ladede bilen en gang under weekenden i Århus og tog så videre til Ry. Det viser sig, at der slet ingen opladere var i Ry, så jeg måtte køre til Skanderborg for at lade bilen op og få et lift begge veje fra Ry.

Derfor bilen var fuldt ladet op, da vi skulle retur til København søndag. Turen gik altså fra Skanderborg, og denne gang sagde bilen, at vi ville kunne køre 320 kilometer med en 100 procent opladet bil. Igen kalkulerede vi med, at vi skulle lade op samme sted, Halsskov, men denne gang kørte vi uden selvbestemte restriktioner.

Da vi landede i Halsskov anden gang var der omkring 100 kilometers rækkevidde og 120 kilometer til København. Og det havde været en langt sjovere tur: Der var fuld knald på både klimaanlægget, og alle overhalinger blev foretaget med den eksplosive fart, som altid er til rådighed i en elbiler. Det var fantastisk. Vi kunne nyde alle de lækre detaljer, det vellydende musikanlæg, og den ekstreme acceleration ved alle hastigheder. Det var sådan her, I-Pace skulle køres. Og det gav også mulighed for at lære bilen bedre at kende.

Styretøjet er ikke det mest præcise, men det er hurtigt og undervognen med luftaffjedring (ekstraudstyr til 16.400 kroner) gør bilen virkelig komfortabel mod den sportslige ende. Desuden er bilen fyldt med stik til diverse apparater, ligesom de tre, store digitale skærme fuldendte bilens elegante og kvalitetsfyldte indtryk.

Det var ganske befriende at køre bilen uden begrænsninger. Det gav en helt anden tur, og hvis jeg skulle leve med Jaguaren, som den halte gamle hankat, den føltes som på vej til Jylland, ville bilen ikke være umagen værd. Den burde kunne køre over 450 kilometer. Men det kommer ikke til at ske i Jaguar I-Pace, trods regenerative bremser.

Men at give den gas, og at man kan lade bilen leve, som den gjorde på vej tilbage til Jylland, det var noget helt andet. Det var det, der gjorde den til Årets Bil i Norge og fik den i finalefeltet i både Danmark og Car of the Year Europe. Det er en af de bedste Jaguarer, vi har kørt, viser lidt over 800 kilometer bag rattet. For det er nemlig uden begrænsninger, at bilen lever op til sit navn. Jaguar: Elegant, smuk og hurtig. Tak for det.