Annonce
Landbrug

Fortsat bekymringer over Baltic Pipe

200 borgere mødte frem i Holmegaard Hallen for at blive klogere på, hvordan Baltic Pipe-gasledningen, som skal lægges ned på tværs af Sjælland, vil berøre dem. Foto: Denny Michael Jakobsen

På et borgermøde i Holmegaard Hallen mødte 200 frem for at blive klogere på konsekvenser af linjeføringen af gasledningen i Baltic Pipe-projektet.

Der blev kigget nøje på de udlagte detaljerede kort i Holmegaard Hallen, hvor man kunne se linjeføringen af den nye gasledning i de enkelte geografiske områder på tværs af Sjælland.

Energinet havde inviteret til det tredje møde på Sjælland om Baltic Pipe-projektet, efter også at have fortalt om linjeføringen i Slagelse og den nye kompressorstation ved Everdrup på et møde i Arena Næstved.

Energinet, som står for etableringen af gasledningen, informerede sammen med repræsentanter for Miljø-, Erhvervs- og Energistyrelsen om projektet, og hvad det indebærer for de berørte borgere.

Med 200 fremmødte var interessen stor for at stille spørgsmål til projektet, som er inde i sin anden høringsfase frem til 12. april.

På detaljerede kort kunne borgerne se, hvordan det område, de bor i, bliver berørt af Baltic Pipe-projektet. Foto: Denny Michael Jakobsen

Etableringsprocessen

Nina Vendelboe fra Energinet informerede om processen, hvor der først skal foretages arkæologiske forundersøgelser og ekspropriationsforretning.

- Vi skulle gerne være klar til at gå i marken 1. maj 2020. Her vil vi rydde et arbejdsbælte på 32 meter, hvor vi lægger mulden ud til siden. Vi lægger 18 meter lange stykker rør ned med en diameter på en meter. Rørene er coated udvendigt, så der ikke sker erosion. Dernæst skal rørene svejses sammen, og det bliver en af hovedopgaverne. Derefter er vi klar til at grave renden, og der vil være dræn, vi skal krydse. Og der skal vi sikre, at vandet kan løbe fint, efter vi har været i gang, fortalte Nina Vendelboe.

Enkelte steder vil gasledningen blive etableret med en underboring. Der vil ske ved større veje og beskyttede naturområder som ved Susåen i Ladby-området.

Der skal også etableres linjeventilstationer, hvor gasledningen kan sektioneres ved reparationer på ledningsnettet.

Der, hvor gasledningen fra Sjælland skal forbindes med ledningen fra Østersøen ved Faxe, bliver der etableret en skakt på 5x10 meter, som fører ledningen under jorden og ud i Østersøen.

- Med skakten beskytter vi skrænten og slipper for at berøre naturen i området. Det skulle være en meget skånsom metode at etablere ilandføring på, fortalte Lars Eriksen fra Rambøll, som repræsenterede det polske energiselskab Gaz-System, som Energinet etablerer gasledningen sammen med.

- Baltic Pipe-projektet er et samarbejde mellem statens energiselskab Energinet og det polske gastransmissionsselskab Gaz-System, som skal udbygge gasrørledningen mellem Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen, så norsk naturgas kan transporteres fra Nordsøen til Polen og dermed gøre Polen mere uafhængig af russisk gas.
- Baltic Pipe omfatter en udbygning af det danske transmissionssystem med cirka 210-230 km ny gasrørledning mellem Egtved i Jylland og Faxe Ladeplads og en kompressorstation i Sydøstsjælland.
- De samlede omkostninger til Baltic Pipe skønnes at beløbe sig til 12-16 milliarder kroner, hvoraf Energinet skal finansiere cirka halvdelen.
- Energinet har nu sendt miljøkonsekvensvurdering og forslag til Landsplandirektiv i høring frem til 12. april 2019.
- Du kan finde høringsmaterialet på hoeringsportalen.dk

Tinglysning af servitut
- Når Energinet placerer nye gasledninger på en ejendom, tinglyses en servitut, som af hensyn til person- og forsyningssikkerhed giver restriktioner på ejendommen i en afstand på op til 20 m målt fra centrum af gasledningen. Servitutten indeholder bl.a. disse bestemmelser:
- I en afstand på 2 m på hver side af gasledningen må der ikke etableres beplantning af nogen art.
- I en afstand på 5 m på hver side af gasledningen må der ikke etableres beplantning med dybdegående rødder.
- I en afstand på 5 m på hver side af gasledningen må der ikke uden Energinets tilladelse graves eller foretages terrænregulering, anlægges veje mv. Der må heller ikke etableres andre ledninger, fx drænledninger og fjernvarmeledninger.
- I en afstand på 20 m på hver siden af gasledningen må der ikke opføres bebyggelse.
- En fravigelse af servitutten vil kræve en tilladelse fra Energinet. Energinet stiller krav om, at alt arbejde inden for 5 meter fra gasledningen skal godkendes. Ofte skal arbejdet overvåges.
- Jorden må efter anlægsarbejderne fortsat anvendes til landbrugsdrift m.v. Indenfor en afstand på 5 m fra gasledningen må jorden dog ikke bearbejdes dybere end 60 cm.

- Jeg tvivler på, at Energinet kan reetablere det, så der ikke kommer nogen gener overhovedet, sagde Bente Jørgensen fra Leestrup, som er en af de berørte lodsejere. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

En varig løsning

Til sommer vil de berørte borgere blive indkaldt af Ekspropriationskommissionen til besigtigelsesforretning, og dernæst går der oftest tre måneder før selve ekspropriationen, informerede landinspektør hos Energinet, Hans Vognsen, der også fortalte, at man i dag har 1.000 km gasledning, hvor der er erhvervet rettigheder med ekspropriation.

Kan man ikke blive enig om et ekspropriationsforlig, kan man gå til Taksationskommissionen, og i sidste ende domstolene, fortalte han videre.

Lodsejerne vil blive pålagt en servitut, som fastslår, at Energinet har fuld tilstedeværelsesret.

- Det betyder, at det er en varig løsning, sagde Hans Vognsen.

Med servitutten kommer der en række begrænsninger på, hvordan jordlaget oven over gasledningen må anvendes. Fx må der ikke i en afstand af 5 meter på hver side af gasledningen etableres beplantning med dybdegående rødder, og i en afstand af 20 meter må der ikke opføres bebyggelse.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at gasledningen ikke placeres på havbunden, sagde Jakob Keller fra Ladby, som har udsigt til 400 løbende meter gasledning på sin jord og en linjeventilstation tæt på. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Bekymret for reetablering

Mange af de fremmødte borgere udtrykte frustration over planerne, der indskrænker deres brug af jorden.

- Jeg er bekymret for reetableringen af anlægget. Jeg tvivler på, at de kan reetablere det, så der ikke kommer nogen gener overhovedet. De dækker strukturskader i op til 10 år, men hvad med derefter. Hvis det er meget vådt i anlægsfasen, frygter jeg, at vi får endnu større strukturskader, sagde Bente Jørgensen, som bor på et landbrug i Leestrup i Faxe Kommune og får "glæde" af 750 løbende meter gasledning på sin jord.

- Jeg synes, det er lidt forkert at ekspropriere, da det ikke kommer det danske samfund til gode, men er til Polens fordel. Jeg kan godt se det store perspektiv i Europa, men jeg så gerne, at man lagde linjeføringen i vandet, og at man anvendte gæsteprincippet. Men det er en stor modstander, vi er oppe imod, så uanset, hvad vi siger, har det ikke den store effekt, lød det fra Bente Jørgensen.

Også Jakob Keller fra Ladby, som har udsigt til 400 løbende meter gasledning på sin mark i en 90 graders vinkel rundt om sit hus, er godt træt af Baltic Pipe-planerne.

- Jeg er ked af planerne, for hvem gider købe en gård, hvor der er en gasledning 90 grader rundt om. Kan jeg nogensinde får solgt gården igen, og det er svært at se, at det overhovedet er i almenvellets interesse. Og så vil man placere en linjeventilstation, som er et stort beton-element lige i Susådalen. Jeg forstår simpelthen ikke, at gasledningen ikke placeres på havbunden, sagde Jakob Keller, som også er bekymret for, hvis der sker en gaseksplosion, og om et stort hoveddræn, han har, bliver reetableret ordentligt.

- Det er vigtigt, at ledningen bliver en integreret del af det danske gassystem, og det vil koste 1,5 gang så meget at etablere gasledningen ude i vandet, sagde Søren Juul Larsen, projektleder hos Energinet. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere dyrt på vandet

Og hvorfor lægger man så ikke gasledningen ude i vandet?

- Det er vigtigt, at ledningen bliver en integreret del af det danske gassystem, og det vil koste 1,5 gang så meget at etablere gasledningen ude i vandet. Jeg har stor forståelse for frustrationerne, men for det danske samfund er det positivt, at vi får billigere gas. Den lille borger mærker det måske ikke så meget, men for store virksomheder vil der være en stor forskel på priserne, sagde Søren Juul Larsen, projektleder hos Energinet.

Med hensyn til reetablering efter anlægsarbejdet siger Søren Juul Larsen:

- Vi har maksimalt fokus på reetablering, for vi ved, hvor vigtigt det er for bønderne. Vi forstår deres bekymring for drænene. Vi måler alt op med gps, når vi graver, så vi kan reetablere drænene, hvis de bliver skåret op.

Efter høringsfristens udløb 12. april er det op til Energinet og Gaz-System endeligt at beslutte, om Baltic Pipe-projektet skal gennemføres.

Hvis det, som det forventes, går igennem, kan etableringsfasen for alvor gå i gang. I slutningen af 2022 skal anlægget stå færdigt, så norsk gas kan transporteres gennem Danmark til Polen.

Udvidelser af gasnettet på tværs af Sjælland. De røde punkter viser linjeventilstationer langs anlægget og kompressorstationen ved Everdrup. Foto: Kort fra Miljøkonsekvensrapport
Det er 80-100 cm tykke rør som disse, der skal graves ned på tværs af Sjælland i et 32 m bredt arbejdsbælte. Foto: Foto fra Miljøkonsekvensrapport
  • 200 borgere mødte frem i Holmegaard Hallen for at blive klogere på, hvordan Baltic Pipe-gasledningen, som skal lægges ned på tværs af Sjælland, vil berøre dem. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • På detaljerede kort kunne borgerne se, hvordan det område, de bor i, bliver berørt af Baltic Pipe-projektet. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • - Jeg tvivler på, at Energinet kan reetablere det, så der ikke kommer nogen gener overhovedet, sagde Bente Jørgensen fra Leestrup, som er en af de berørte lodsejere. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • - Jeg forstår simpelthen ikke, at gasledningen ikke placeres på havbunden, sagde Jakob Keller fra Ladby, som har udsigt til 400 løbende meter gasledning på sin jord og en linjeventilstation tæt på. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • - Det er vigtigt, at ledningen bliver en integreret del af det danske gassystem, og det vil koste 1,5 gang så meget at etablere gasledningen ude i vandet, sagde Søren Juul Larsen, projektleder hos Energinet. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Udvidelser af gasnettet på tværs af Sjælland. De røde punkter viser linjeventilstationer langs anlægget og kompressorstationen ved Everdrup. Foto: Kort fra Miljøkonsekvensrapport
  • Det er 80-100 cm tykke rør som disse, der skal graves ned på tværs af Sjælland i et 32 m bredt arbejdsbælte. Foto: Foto fra Miljøkonsekvensrapport
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken