Annonce
Landbrug

Sydsjællandsk bambus til pandaerne

Her bliver bambus klippet af i bambusplantagen, som skal transporteres til pandaerne i Zoo. Foto: Denny Michael Jakobsen

De to nye sultne pandabjørne i Zoologisk Have i København får bambus produceret fra Bambusplanteskolen i Kastelev.

Det er næppe gået de flestes næser forbi, at Zoologisk Have i København 11. april officielt indviede det nye arkitekttegnede pandaanlæg med to pandabjørne, som Danmark har fået lov til at låne af Kina. De nuttede sort-hvide bamsebjørne har fået stor opmærksomhed.

Pandaerne er i modsætning til andre bjørne meget kræsne. De spiser stort set kun bambus. Og selv når det kommer til bambus, er de kræsne, da det kun er få typer af de cirka 1.000 arter af bambus, de gider at spise.

Zoologisk Have har forpagtet et stykke jord hos Søren Ladefoged på Bambusplanteskolen i Kastelev ved Vordingborg, hvor bambussen til de krævende pandabjørne bliver dyrket. Og det er fra start gået over al forventning.

- Vi tilbød både dansk og kinesisk bambus, og hunnen foretrak de danske den første dag, fortæller Anita Haupt Holm, der er foderansvarlig i Zoologisk Have.

Det er bambussorterne Phyllostacus Bissetii og Sasa Japonica, som produceres til pandaerne i det sydsjællandske.

- Pandaerne får cirka 50 kg bambus om dagen, siger Anita Haupt Holm.

Søren Ladefoged driver Bambusplanteskolen i Kastelev ved Vordingborg, hvor bambussen til de to nye pandaer i Zoologisk Have bliver dyrket. Foto: Privat

Pandamad fem år undervejs

Arbejdet med at producere maden til pandaerne gik i gang allerede for fem år siden, da de første bambusplanter til formålet blev sat i den sydsjællandske muld.

- Hvis ikke bambussen skulle komme herfra, hvor skulle den så komme fra, hvis pandaerne skal have frisk bambus. Jeg har alle de nødvendige faciliteter og vandingsanlæg, siger Søren Ladefoged.

Han indgik derfor en aftale med Zoo om at bambussen skulle dyrkes fra Bambusplanteskolens jord i tæt samarbejde med Zoo. De højeste Phyllostacus Bissetii i plantagen er nu 6-7 meter og har været fem år om at vokse sig så store.

Om at pandaernes mad kommer fra Bambusplanteskolen, lyder det beskedent fra Søren Ladefoged.

- Det er da meget sjovt, og det skal også helst være sjovt, men det er også lidt stressende i øjeblikket, fortæller han.

Da Landbrugsnyt er på besøg, kimer telefonen flere gange. Der er mange ting, der skal koordineres i opstartsfasen, og med kort varsel kommer en fragtmand og skal hente nye friske forsyninger med bambus til Zoo. To medarbejdere må derfor ud i plantagen og klippe nye bambusgrene ned, så pandaerne kan få stillet deres sult.

Det er bambussorterne Phyllostacus Bissetii og Sasa Japonica, som Søren Ladefoged her står ved, som pandaerne er vilde med at sætte tænderne i. Foto: Privat
Da Landbrugsnyt kiggede forbi, skulle en ny sending bambus ind til de sultne pandabjørne i Zoo. Foto: Denny Michael Jakobsen
Pandaer vil gerne have deres bambus så frisk som mulig, og det er måske en af årsagerne til, at de hellere vil spise den sydsjællandske bambus end den bambus, de har med fra Kina. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Her bliver bambus klippet af i bambusplantagen, som skal transporteres til pandaerne i Zoo. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Søren Ladefoged driver Bambusplanteskolen i Kastelev ved Vordingborg, hvor bambussen til de to nye pandaer i Zoologisk Have bliver dyrket. Foto: Privat
  • Det er bambussorterne Phyllostacus Bissetii og Sasa Japonica, som Søren Ladefoged her står ved, som pandaerne er vilde med at sætte tænderne i. Foto: Privat
  • Da Landbrugsnyt kiggede forbi, skulle en ny sending bambus ind til de sultne pandabjørne i Zoo. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Pandaer vil gerne have deres bambus så frisk som mulig, og det er måske en af årsagerne til, at de hellere vil spise den sydsjællandske bambus end den bambus, de har med fra Kina. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket