Annonce
Motor

Suzuki Jimny er klar til kultstatus

Suzuki har ramt plet med et design, der er tilpas råt, kantet og kitsch til, at bilen bliver revet væk. Og det bedste er, at den ikke bare ligner en firehjulstrækker, men er en fuldblodsoffroader.

Suzuki Jimny er nok verdens eneste mini, der kan kalde sig for en rendyrket offroader. Det er en position, som bilen har haft siden 1970, hvor den første generation så dagens lys. Gennem årtierne er modellen blevet fornyet blot tre gange. Senest i 1998 og nu altså i år, hvor det er fjerde Jimny-generation, der sendes på gaden sidst i april.

Og hvilken version. Billederne tegnede godt, og den ser faktisk også godt ud i den virkelige verden. Med sit kantede udseende ligner den en mellemting mellem en Jeep fra 60'erne og en Geländewagen, der er krøbet i vask, og med.

Det samme det udvendige reservehjul på den sidehængslede bagklap bliver den speciel at se på. Heldigvis gemmer der sig også en rendyrket offroader med potente færdigheder i terrænet, bedre komfort på asfalten og med moderne sikkerhedsudstyr som standard.

Mere offroad

Bilsektionen var med til den danske præsentation ved Ledreborg uden for Lejre. Da vi prøvede bilen var der koldt og vådt, og på smattede, smalle og stejle skovveje bød vi bil op til dans. Modsat biler som Range Rover m.fl. er bilen ikke baseret på ekstremt avanceret teknik.

Bilen her fungerer på en mekanisk solid baggrund med godt gammeldags reduktionsgear, og så er der tilsat en elektronisk nedkørselsassistent, som bruger bilens ESP-system. En relativt kort akselafstand og god frihøjde spiller også en stor rolle. I den nye Jimny er frihøjden øget fra 200 til 210 mm, og det betyder større rampevinkel til folk som for alvor vil udfordre bilens klatreegenskaber.

Og vi skal hilse og sige, at det virker. Selv på en 45 graders nedkørsel var det eneste vi skulle gøre at slå systemet til og slippe alle pedaler, selv om al logik påbyder føreren at klampe bremsepedalen i bund.

Med sin relativt lave vægt på 1.200 kilo er der langtfra lige så meget vægt at flytte på som hos de tungere konkurrenter, og det gør det til en noget lettere opgave for bilen at æde sig gennem det uvejsomme terræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Surf's up

Suzuki siger selv, at den typiske køber kommer til at være jægerne eller arbejdere, som er på store byggepladser uden veje. Bilen er da også bygget til professionel brug og skal til dels betragtes som et arbejdsredskab. Men med sit kantede og ganske appellerende udseende kan bilen også blive kitsch og cool blandt fx. surfertyper - det var næppe et tilfælde, at den danske pressechef fortalte, at man kan lægge samtlige sæder ned i bilen, så man rent teknisk kan sove i den.

Alt det har fået folk til at kaste sig over bilen. Den er 100 pct. udsolgt i Tyskland, og man kan ikke underskrive en bestillingsseddel resten af året - for Suzuki ved simpelthen ikke, hvornår der er nye biler klar til tyskerne.

I Japan er den også populær. Der er to års ventetid. I Danmark kommer der 250 eksemplarer, og i et drømmescenarium havde Suzuki fået 800 biler hjem - de tror, at salget kommer til at gå stærkt, og det giver mening til priser fra 229.990 kroner.

Det er ikke svært at forstå. Bilen er nærmest født kult, og den er klar til at erobre verden - også selv om det er i lille format, og at bilen bestemt ikke er til alle. Brændstoføkonomien siger blot 12,7 km/l, og der er ikke plads til bagage, hvis der er fire personer i bilen. Til gengæld er der masser af standardudstyr som bluetooth og DAB-radio, skiltegenkendelse, fartpilot og diverse nødbremser og køreassistenter som standard. Det er slet ikke dumt.

Vi vender tilbage med en fuld test af bilen i maj måned.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene