BILLEDSERIE: Vejret har været med de mange børn og unge, som har været samlet til PinseCup.
235 unge fodboldhold spiller PinseCup på NFCs baner i Nykøbing, og det har ifølge formand for cuppen, Leif Trane, været et næsten perfekt stævne indtil videre.
- Alt forløber fint. Stemningen er i top, og vi har ikke haft større skader, end vores samaritter har kunnet klare. Et par forstuvninger er vist det værste, vi har været udsat for, fortæller Leif Trane ved starten af stævnets tredje spilledag mandag.
Fodboldvejret lørdag og søndag får også stor ros af formanden, der har haft tørre baner og masser af sol på de cirka 3.000 unge spillere.
Drengene fortsætter med kampe på NFCs anlæg Syd frem til mandag eftermiddag, mens piger sluttede deres stævne søndag.
Se også en kæmpe billedserie fra PinseCup i artiklen:
- Vi er de bedste, os kan ingen tæske