I to og et halvt år har Københavns Film & Teaterskole ejet Brydebjerg-
skolen. Men det går trægt med at realisere de mange idéer.
I januar 2017 købte Københavns Film & Teaterskole den gamle Brydebjergskolen, og administrator Ole Willer fortalte Folketidende om en plan om at lave en teaterhøjskole. Men hvad er der egentlig sket siden?
Det spørgsmål er Ole Willer ikke uvant med at få. Fra tid til anden får han nemlig henvendelser fra folk, der netop spørger til, hvad der skal ske med skolen. Og det forstår han godt.
- Det er klart, folk er nysgerrige, og jeg ved godt, folk går og håber på, der sker alt muligt. Man vil gerne fortælle om succeser, men det er i det små. Der er ikke nogen store og hæderkronede projekter i gang. Vi bruger det lidt til nogle mindre projekter i ny og næ, hvor vi tager ned og filmer noget. Men det er desværre ikke blevet til noget med nogle af de lidt større idéer, vi har haft, siger han, da Folketidende kontakter ham.
- Det har vist sig rigtig svært blandt andet på grund af infrastrukturen - man skal nærmest drive et busselskab for at få folk rundt. Det har været lidt en stopper for det, for det er ret uoverskueligt. Så skal man købe en bus og ansætte en chauffør og bygge om for nogle millioner, forklarer han.
Skal gøres hyggeligere
Et andet problem er nemlig, at skolen ikke er indrettet, så man kan overnatte på den:
- Det vil kræve tilladelse og en større ombygning, og det er et benspænd, vi ikke lige havde tænkt på. At tage fra København og retur samme dag er for langt. Men i dag er der kun nogle klasselokaler, og det er ikke så spændende at smide sin sovepose der. Folk er rimeligt vant i dag, så skal vi have et kursus i dag, vil de godt sove nogle stykker sammen på et værelse, hvis de kender hinanden. Men maks. fire og helst to, og nogle vil kun alene.
Ole Willer bemærker, at en af de opgaver, han endnu ikke har fået løst, er at gøre det hyggeligt at være på skolen, som også mangler et industrikøkken.
- Der er kun et ganske almindeligt køkken, som man kender det derhjemme fra, forklarer han.
Udfordringerne til trods har Ole Willer dog ikke fortrudt købet.
- Vi er glade for at have det. Men der har været forskellige bygninger til salg, blandt andet en efterskole - den havde måske passet bedre til vores behov. Men nu ser vi tiden an og bruger det i ny og næ, og så kan det være, der sker noget en dag, siger han og fortæller, at der er "et par ting i billedet", han dog ikke vil fortælle om.
- Det er hvis og hvis. Men vi har haft alt muligt oppe at vende for at udnytte det bedst. Men Teaterskolen har også et godt ry, og derfor skal vi passe på ikke at udvande vores brand med noget, der er alt for meget mainstream, forklarer han.
- Men om fem år skal der gerne være sket noget, for ellers er det lidt for trist.
Vinduer stjålet
Ole Willer tilføjer, at han er åben for at finde på noget, der kan involvere lokalbefolkningen.
- Måske er der nogle, der vil spille badminton eller bruge salen. Eller er der nogle ildsjæle? Men bare at fyre op og holde det kørende koster måske 300.000-400.000 kroner om året, bemærker han og fortæller, at skolen også havde en ærgerlig oplevelse for nylig.
Her blev der nemlig stjålet en hel palle med vinduer til en værdi af 15.000 kroner.
- Selv om man måske ikke kan se det udefra, sker der lidt. Når man lige kører forbi og ser, hækken er høj, og haven ikke bliver holdt, er det klart, folk tænker "hvad sker der?!". Men der bliver renoveret lidt, forsikrer han.
Ole Willer tilføjer, at man er velkommen til at kontakte ham, hvis man har en god idé.
- Positive folk, der har konkrete idéer, er altid velkomne, siger han.
Skriv til ham på ow@teaterskolen.com.