Annonce
Landbrug

Rift om at komme på bondegårdstur

De to Kunekune-grise har af børnebørnene fået navnene Prop og Berta. Foto: Denny Michael Jakobsen

Lis og Heine Tønnesen driver besøgsbondegården Solhøjgård ved Tune. De oplever stor efterspørgsel fra børnehaver og vuggestuer i byerne efter at komme på bondegårdstur.

Er man en børnehave eller vuggestue på udkig efter et sted at tage på bondegårdsbesøg, skal man være ude i god tid. For der er allerede reserveret bondegårdsture et godt stykke ude i fremtiden på Solhøjgård ved Tune, hvor Lis Tønnesen har en besøgsbondegård.

- Når institutionerne er på besøg, booker de ofte med det samme en ny tid til næste år, fortæller Lis.

På besøgsbondegården er der et bredt udvalg af dyr ligesom på en gammeldags bondegård. Der er både får, geder, grise, heste, høns, ænder, kaniner, katte og nyeste medlem af dyrefamilien på gården er en Jersey-ko, som i øvrigt er drægtig.

Derudover er der på gården masser af legeredskaber, gynger, trampolin og legehus, som det sig hører til, når man har besøg af tusindvis af børn hver sæson.

Årets sæson på bondegården går fra 1. april til midt i oktober.

- I den periode har vi mellem 20 og 80 gæster om dagen på alle hverdage. Det er både børnehaver, vuggestuer, dagplejere, SFO'er og institutioner med udviklingshæmmede, som besøger os. Den anden søndag i hver måned i løbet af sæsonen holder vi Åben Gård for familier, fortæller Lis.

Hun er 61 år, og Heine er 65 år, og de købte gården på Tune Hede i 2002. Solhøjgård er en gammel firelænget gård fra 1888, som de har renoveret. Parret flyttede til gården fra et parcelhus i Greve.

- Da vi købte gården, havde vi ingen planer om en besøgsgård. I 2003 fik vi to får, og så fik vi lidt geder. Der kom hurtigt lam og kid, og så havde vi pludselig en hel flok, forklarer Lis.

De besluttede derfor i 2008, at Solhøjgård skulle være besøgsbondegård, og siden er der kommet flere og flere dyr til på de 3,5 ha, som hører til gården.

Lis og Heine Tønnesen bor på Solhøjgård på Tune Hede, hvor Lis siden 2008 har haft besøgsbondegård. Foto: Denny Michael Jakobsen

Flere vil på gårdbesøg

- Det tager fem-seks år at opbygge en kundekreds, men derefter er det bare gået opad med besøgene, fortæller Lis, som ikke markedsfører sig andre steder end via Solhøjgårds hjemmeside og Facebook-side.

Det er Lis, som står for bondegårdsbesøgene. Hun har tidligere arbejdet på bl.a. plejehjem og stået for regnskaberne i familiens elektrikerfirma C.I. Tønnesen, der er gået i generation i familien gennem 100 år.

Heine overdrog for fem år siden firmaet til deres søn Brian og er i dag på efterløn. Derudover har parret to andre voksne børn; Allan og Rikke samt syv børnebørn.

Lis, som her giver gederne en godbid, kan fortælle, at det er meget populært blandt institutioner som børnehaver og vuggestuer i byerne at tage på bondegårdsbesøg. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Bager boller til børnene

Når institutioner skal på besøg, kan de vælge at få enten hjemmebagte boller eller kage, som Lis står tidligt op for at bage hver morgen.

- Vuggestuer kommer som regel ved 9-tiden og starter med at spise boller, mens jeg fortæller, hvad der skal ske. Derefter går vi rundt og hilser på dyrene, og børnene kan få en ridetur på en pony, hvis de vil. Hvis de skal sove til middag, har de mulighed for at sove i vores shelter eller i halmballerne, hvor vi lægger vattæpper ud, som de kan sove på, forklarer Lis.

- Børnehaverne kommer som regel ved 10-tiden og spiser først boller om eftermiddagen, ellers er det lidt det samme, hvor vi går rundt til dyrene og fortæller lidt om, fx hvad man kan bruge fårets uld til, hvor flæskestegen kommer fra og samler æg hos hønsene. Mange børn er ikke klar over, at det er hønsene, som lægger æg, fortsætter hun.

Gårdens høns lægger æg i forskellige farver alt efter race, og de grønne æg har de færreste børn set før, fortæller Lis. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Læring for alle

De fleste institutioner kommer fra København og omegnskommunerne, og det er ikke kun børnene, som lærer noget under gårdbesøget.

- Både børn og voksne får en god oplevelse, og de voksne lærer også lidt, fx at et hanfår hedder en vædder, at et får går drægtig i fem måneder og kan få op til fire lam osv. Der kommer mange gode spørgsmål, det er hyggeligt og rart, at man kan lære noget fra sig, siger Lis.

- Det giver også børnene noget, at de kan få lov til at røre ved dyrene og fodre dem. De får lov til at fodre geder og får med pastaskruer. Hestene får gulerødder og grisene æbler. Mange tør ikke til at starte med, men vil så gerne alligevel til sidst, tilføjer Heine.

Hegn rundt om legepladsen giver pædagogerne ro i maven, da de små poder ikke kan stikke af. Foto: Denny Michael Jakobsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Navne er vigtige

Solhøjgårds grise er af racen Kunekune, fårene er Gotlændere og blandinger med Spælsau, gederne er Nubiske geder og Boergeder, mens der er en islandsk hest og to shetlandsponyer samt et lille føl, som har fået navnet Krymle af børnebørnene.

Det er Lis og Heines børnebørn, som giver dyrene navne. Den nye Jersey-ko har fået navnet Dagmar, mens gedebukken har fået navnet Herman, og Kunekune-grisene hedder Prop og Berta. Og det med navnene på dyrene noget, som de besøgende børn går meget op i.

På Solhøjgård holder de også indimellem børnefødselsdage og sågar polterabender.

- Det er altid polterabender for bruden, hvor hun bliver iført overall, kasket og gummistøvler, og så skal hun ellers ud og fodre dyr. Nogle selskaber har frokost og champagne med, andre har haft fotosession i halmballerne, fortæller Lis.

Hun regner med at blive ved med at have besøgsgård, så længe helbredet er til det.

- Så længe jeg har det godt, vil jeg gerne blive ved, siger hun.

Du kan læse mere om gården på http://www.solhoejgaard.dk eller på Facebook ved at søge på Besøgsbondegården Solhøjgård.

Hver dag er der mellem 20 og 80 gæster på besøgsbondegården Solhøjgård. Foto: Privat
Solhøjgård har lige nu fire heste, en islænder og tre shetlandsponyer, hvoraf den ene er føllet Krymle. Foto: Denny Michael Jakobsen
Dyreungerne er altid populære blandt børnene på besøgsbondegården. Her er det shetlandspony-føllet Krymle. Foto: Denny Michael Jakobsen
Hvis børnene tør, må de håndfodre får og geder med pastaskruer. Foto: Denny Michael Jakobsen
På legepladsen har børnene glæde af ænder, høns, kaniner og de kælne, nysgerrige gårdkatte. Foto: Denny Michael Jakobsen
Der er masser af kaniner at kæle med på Solhøjgård. Foto: Denny Michael Jakobsen
I dette shelter kan vuggestue- og dagplejebørn sove til middag. Foto: Denny Michael Jakobsen
Den drægtige Jersey-ko Dagmar er nyeste medlem i den efterhånden store dyrefamilie på Solhøjgård. Foto: Denny Michael Jakobsen
Solhøjgård er en gammel firelænget gård fra 1888, som Lis og Heine har renoveret. Den ene stald er indrettet med borde og bænke, hvor madpakkerne kan spises i tilfælde af regnvejr. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • De to Kunekune-grise har af børnebørnene fået navnene Prop og Berta. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Lis og Heine Tønnesen bor på Solhøjgård på Tune Hede, hvor Lis siden 2008 har haft besøgsbondegård. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Lis, som her giver gederne en godbid, kan fortælle, at det er meget populært blandt institutioner som børnehaver og vuggestuer i byerne at tage på bondegårdsbesøg. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Gårdens høns lægger æg i forskellige farver alt efter race, og de grønne æg har de færreste børn set før, fortæller Lis. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Hegn rundt om legepladsen giver pædagogerne ro i maven, da de små poder ikke kan stikke af. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Hver dag er der mellem 20 og 80 gæster på besøgsbondegården Solhøjgård. Foto: Privat
  • Solhøjgård har lige nu fire heste, en islænder og tre shetlandsponyer, hvoraf den ene er føllet Krymle. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Dyreungerne er altid populære blandt børnene på besøgsbondegården. Her er det shetlandspony-føllet Krymle. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Hvis børnene tør, må de håndfodre får og geder med pastaskruer. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • På legepladsen har børnene glæde af ænder, høns, kaniner og de kælne, nysgerrige gårdkatte. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Der er masser af kaniner at kæle med på Solhøjgård. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • I dette shelter kan vuggestue- og dagplejebørn sove til middag. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Den drægtige Jersey-ko Dagmar er nyeste medlem i den efterhånden store dyrefamilie på Solhøjgård. Foto: Denny Michael Jakobsen
  • Solhøjgård er en gammel firelænget gård fra 1888, som Lis og Heine har renoveret. Den ene stald er indrettet med borde og bænke, hvor madpakkerne kan spises i tilfælde af regnvejr. Foto: Denny Michael Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken