Sejl mig ud der øst for Suez

Selv om Rudyard Kipling kun var i Myanmar i tre dage, så har den engelske forfatter og nobelprismodtagers beskrivelser af sine oplevelser tilbage i 1889 haft afgørende betydning for fascinationen landet derude "øst for Suez". Som englænderne omdøbte til Burma.

Det skyldes ikke mindst det fabelagtige digt "Mandalay", som Kipling udgav i 1892, og som handler om en engelsk soldat, der drømmer sig tilbage til landet og til sin store kærlighed til en lokal burmeserkvinde. Kipling nåede aldrig selv til Mandalay, men alligevel rummer digtet så stærk en indlevelse og beskrivelser, at man næsten kan både høre, se og lugte Burma i beskrivelsen af turen fra Rangoon til Mandalay.

I 1907 blev "Mandalay" sat i musik af Oley Speaks, og takket være Kaj Friis Møllers fortræffelige oversættelse til dansk, blev sangen herhjemme et hit for både Mogens Wieth og senere Four Jacks.

Heller ikke jeg nåede Mandalay i denne omgang - det må vente til en anden gang. I stedet skal det handle om hovedstaden Yangon (Rangoon). Og der er i den grad også nok at tage fat på for den nysgerrige rejsende, med sans for Østens mystik i en by, der stadig emmer af britisk four-o'clock-tea, hestepolo og gin & tonic.

Yangon kaldes med rette for "Østens Dronning". På grund af byens smukke placering med vand på tre sider, og fordi man stadig kan opleve en masse bygninger tilbage fra kolonitiden. Ikke færre end 187 bygninger, fra dengang englænderne var koloniherrer i landet helt frem til 1948, er fredet.

Ud af Myanmars 53 millioner indbyggere bor de cirka seks millioner i Yangon. Siden militæret løsnede grebet om landet i begyndelsen af dette århundrede, og indførte øget demokrati, er velstanden vokset betydeligt. Hvilket blandt andet afspejler sig i byens trafik, som til tider kan være ret så uoverskuelig. Trods brede boulevarder kræver det betydelig tålmodighed at færdes selv i taxi. Men tilsyneladende får de lokale ikke det mindste stress af den grund. Tværtimod er attituden konstant smilende og imødekommende.

Selv om Yangon er Myanmars største by, og den er landets økonomiske centrum, så har den mistet status af regeringsby. I 2005 besluttede den daværende regering nemlig at flytte hele administrationen 300 kilometer nordpå til Nay Pyi Taw. Det har dog ikke stoppet byens udvikling, hvor topmoderne kontorbygninger skyder op mellem forretningscentre, med reklameskilte for Kentucky Fried Chiken, Yves Saint Laurent, og banker i glas og stål. Men heldigvis også med respekt for de gamle kolonihuse, som overalt bliver restaureret.

Byens største turistattraktion er uden sammenligning Shwedagon pagoden. Et godt tip er at besøge det omfattende pagode-kompleks enten om morgenen, eller ved solnedgang. Her er turisttilstrømningen knapt så voldsom, og varmen til at holde ud blandt de mange gyldne templer og buddhastatuer.

Hele området består af 10 forskellige centre omkring den 99 meter høje gyldne pagode og stupa. Et ødselt bygningsværk beklædt med 13.153 guldplader, som tilsammen udgør 60 tons ægte guld. Alene guldværdien er senest opgjort til svimlende 3.194 milliarder dollar, hvilket i danske kroner udgør 21.143.002.400.000 kroner. Ydermere er pagoden og stupaen beklædt med flere tusinde diamanter og andre ædelstene.

Shwedagon pagoden stammer helt tilbage fra for cirka 2.600 år siden, hvor to købmandsbrødre besøgte Buddha i Indien, og skænkede ham gaver. Som tak gav Buddha de to brødre otte af sine hovedhår, som de bragte tilbage til Okkalapa - der hvor pagoden står i dag.

Tilrådelig er også en spadseretur i Yangons centrum, med udgangspunkt fra en af de andre pagoder - den ottekantede Sule-pagode overfor Yangons rådhus. I Yangon centrum falder især to ting i øjnene mht. til befolkningen. Langt de fleste mænd går med lange nederdele eller skørter, og mange kvinder bærer en slags "gul maling" i ansigtet.

Der er tale om Thanakha. Det består af pulver fra barken af thanakha-træer, som gror i det centrale Myanmar, rørt op med vand. Thanakha bruges både som makeup og som hudpleje, og så tjener det især som kølende solcreme. Nogle kvinder vælger at tegne mønstre i thanakhaen, som er en mere end 2000 år gammel skik. Enkelte mænd bruger også vidundermidlet, men det er mest kvinder, man ser med thanakha.

Fremme ved Strand Hotel er der tid til High tea, eller en drink, alt efter temperament. Undertegnede vælger en Singapore Sling - den raffinerede videreudvikling af gin & tonic med blandt andet cointreau, som blev opfundet på Raffles Hotel i Singapore. For Strand Hotel er, akkurat som Raffles Hotel i Singapore, bygget af brødrene Sarkis i 1901. Det skulle borge for, at opskriften er i orden.

Blandt andre seværdigheder af interesse i Yangon kan nævnes den 16 meter høje og 65 meter lange buddhastatue i Chauk Htat Gyi pagoden, som er over 100 år gammel. Og for de købelystne er et besøg i det kæmpemæssige Bogyoke marked et absolut must. Især smykker i jade, guld og sølv samt silke i alle afarter falbydes her til varierende priser. Alt efter hvor god man er til at forhandle priser ned.

Så selv om man ikke har for meget tid i Yangon, kan man nå en masse, da seværdighederne ligger indenfor overkommelig afstand. Men glem alt om stress i denne smukke by, og nyd til fulde den udstrakte gæstfrihed fra den lokale befolkning.

For som Kipling også skrev: "Det er tidløsheden, der er essensen af Burma".