Annonce
Lokal nyt

Kærlighedens kraft flytter mennesker på tværs af kontinenter

Billeder fra indsættelsen af Juan Dalinger. Foto: Iglesia Dinamarquesa

I en række danske kirker i Argentina mødes efterkommere af danske udvandrere, heraf mange fra Lolland og Falster. Trods sparsomme danskkundskaber værner de om deres danske identitet og mindes deres forfædres historie. Biskop Marianne Gaarden er på besøg hos de danske kirker i Argentina og skriver hjem om sine indtryk fra rejsen.

Af Marianne Gaarden,
biskop

Det myldrede med mennesker fra alle dele af verden i Buenos Aires' lufthavn fredag morgen, da min mand og jeg landede. Midt i folkehavet kunne vi skimte danske flag, der blev flaget ivrigt med af en etårig pige og hendes forældre.

Den lille pige var Dana, der sammen med sin mor Maggie og hendes mand Danny tog hjerteligt imod os i Argentina. Maggie og Danny er medlemmer af kirkerådet, svarende til menighedsrådet, i den danske kirke i millionbyen Buenos Aires på Argentinas østkyst. Deres datter har fået navnet Dana, fordi det betyder "det, der kommer fra Danmark", og det gør hendes aner.

Efter næsten et døgns rejse fra Nykøbing Falster til Argentina var det dejligt at blive modtaget med åbne arme. Samme rejse har mange andre før os foretaget - dog uden en hjertelig velkomstkomité og med meget længere rejsetid. Sidst i 1800-tallet flyttede en større gruppe danskere fra Sydhavsøerne til Argentina. Dengang tog turen måneder og foregik med skib.

De nåede sikkert frem til deres mål, og resten er historie. Allerede i bilen ind til Buenos Aires fik vi de første to fascinerede historier om, hvorfor mennesker fra Lolland-Falster er flyttet til Argentina.

Her ses Keth Fornitz fra Stokkemarke (yderst til højre). Ved siden af hende står hendes søn Danny og hans bror. Marianne Gaarden (til venstre) holder etårige Dana, som er Danny og Maggies datter og Keths barnebarn. I midten står Keths andet barnebarn, der holder bogen "Folkekirkerne på Lolland-Falster - set fra luften". Foto: Michael Schelde

Drømmen om Amerika

Maggie, der rigtigt hedder Margrethe Tolderlund, fortalte om sine danske rødder. Det er en familiehistorie, der lige så godt kunne være plottet i en god film eller en skæbneroman.

Maggies oldefar kom fra Moseby på Falster, hvor han var den ældste søn af en mejerist. Da han var 17 år, så han en plakat i bedste Toulouse-Lautrec-stil med et billede af smukke danserinder fra en amerikansk kabaret, der gæstede København. Han fik lov til at tage til København og se showet, hvor han forelskede sig pladask i en af danserinderne.

Hans kærlighed var åbenbart ikke helt ugengældt, for danserinden gav ham sin adresse og sagde, han skulle være meget velkommen til at besøge hende, hvis han kom til New York.

Keth Fornitz foran væggen med billeder af den danske kongefamilie. Foto: Michael Schelde
Artiklen fortsætter efter annoncen

Søn blev snydt

Hjemme i Moseby plagede den unge fyr sin far om at få lov til at komme til Amerika, hvilket faren på ingen måde ville høre tale om. Han skulle blive hjemme og overtage gården. Da der var gået et år, blev faren så træt af at høre på drengens fantasier og plagen om at komme til Amerika, at han til sidst købte en billet til et skib, der skulle til det store land på den anden side af Atlanterhavet.

Hvad faren ikke fortalte sønnen var, at skibet ikke lagde til kaj i New York i Nordamerika, men i Buenos Aires i Argentina, Sydamerika. Faren fulgte sin søn til skibet og afleverede billetten for ham ved indgangen, så sønnen aldrig selv så, hvor skibet skulle hen.

Maggie fortalte, at hendes oldefar var gået i land i Buenos Aires i 1898 efter et par måneders sejlads. Han havde vist nogle lokale sedlen med adressen på danserinden i New York for at spørge om vej, og først på det tidspunkt gik det op for ham, at hans far havde snydt ham. Faren havde regnet med, at drengen ville give op og slukøret vende om og komme hjem igen - men deri tog han fejl. I stedet blev sønnen rasende og skrev et brev til faren, hvori han skrev:

"Jeg accepterer din straf, men du har ikke længere en søn."

Maggie og Marianne Gaarden foran den danske klub og den danske ambassade i Buenos Aires. Foto: Michael Schelde
Artiklen fortsætter efter annoncen

Blev i Argentina

I stedet blev sønnen i Argentina, der er verdens ottendestørste land. Her fik han arbejde i et stort britisk mejeriselskab, og han arbejdede sig hurtigt op. Efter 10 år blev han direktør i firmaet. Han var nu en velhavende mand med kone og tre sønner, hvoraf den ene altså var Maggies farfar.

Hjemme i Moseby hørte familien ikke fra sønnen i Argentina i mere end 30 år. Da forældrene skulle fejre guldbryllup, skrev moren imidlertid et brev til sønnen og bad ham så mindeligt om at komme hjem til festen. Han tog for første gang den lange sejltur tilbage over Atlanterhavet. Han glædede sig over gensynet med sine søskende og sin mor, men han hverken hilste på eller talte med sin far.

Maggie har efterfølgende talt med en faster, der var til stede under guldbrylluppet i Moseby i 1931. Hun kan bekræfte, at sønnen end ikke havde værdiget faren et blik. Og faren havde heller ikke anerkendt sønnens karriere som direktør, der så langt overgik det liv som mejerist på Falster, hans far havde insisteret på, at han skulle leve.

På mit spørgsmål om, hvorfor Maggie var så aktiv i den danske kirke i Buenos Aires, forklarede hun, det var for at hele familiens sår. Det kristne budskab om at tilgive andre, og troen på, at Helligånden genopretter brudte relationer, er vigtig for at hele familiens sår.

Den danske kirke i Buenos Aires set fra gaden. Foto: Michael Schelde
Artiklen fortsætter efter annoncen

Argentinsk kærlighed

Maggie er gift med Danny, hvis officielle navn er Daniel. Han har også danske aner, for hans mor, Keth Fornitz, kommer fra Stokkemarke på Lolland. Hendes fascinerende livshistorie fik vi også på turen fra lufthavnen og ind til byen.

Som ung kvinde havde Keth Fornitz en vinterdag i 1967 mødt en ung argentiner i Maribo. Han var på en rejse rundt i Europa og skulle videre næste dag. Om natten blev der imidlertid et så voldsomt snevejr, at han og rejsekammeraten ikke kunne komme videre, men måtte blive i Maribo en hel uge. Det viste sig at være længe nok til at ændre Keths liv radikalt. En måned efter besøget af den unge argentiner kunne hun konstatere, at hun var gravid.

Da den unge argentinske mand fik besked herom, sagde han, at det ansvar tog han selvfølgelig på sig, men han skulle først hjem til Argentina og skaffe et hjem og et job, så han kunne forsørge familien. Det tog imidlertid et par år, inden Keth endelig i 1970 stod med deres toårige søn i hånden i Argentina. Det kom der et lykkeligt ægteskab ud af samt yderligere et par sønner.

Da manden døde, giftede Keth sig igen, denne gang med en mand med italienske rødder. De flyttede sammen til Argentinas vigtigste vindistrikt Mendoza, hvor de etablerede en vingård sammen. Også denne mand er nu død, men Keth er fortsat vingårdsejer.

Således havde vi allerede, inden vi ankom til kirken, fået de første fascinerede livshistorier. De gav os et indblik i, hvordan kærligheden kan flytte mennesker fra et kontinent til et andet.

Da vi søndag formiddag holde skulle gudstjeneste i den danske kirke i Buenos Aires, nåede vi forinden at blive præsenteret for endnu flere livshistorier om danskere, der er flyttet til Argentina. Det er historier om mennesker, der bærer to kulturer i deres hjerte. Ikke som kultursammenstød, men som en sammenfletning af hverdagens liv i det store sydamerikanske land, men med traditioner og historier, der vidner om en stærk og nærværende dansk kulturforståelse.

Skilt "Iglesia Dinamarquesa", den danske kirke på spansk, og maleri af en dansk landsbykirke. Foto: Michael Schelde
Artiklen fortsætter efter annoncen

Gudstjeneste på dansk

De mange historier fik vi lejlighed til at høre, da vi mødtes med kirkerådet, og da vi besøgte byens danske plejehjem, som ejes og drives af den danske kirke.

Søndag formiddag fejrede vi gudstjeneste, fuldstændig som var det i en dansk kirke, blot med den forskel, at dele af gudstjenesten var på spansk. Her fik jeg fornøjelsen af at indsætte en ny præst, Juan Dalinger, i embedet i den danske kirke. Han er argentiner og har ingen danske forfædre, men han er teologisk uddannet og ordineret som evangelisk-luthersk præst i den tyske kirke. Han er ansat på 25 procent og arbejder resten af tiden i den tyske kirke. Trods mine begrænsede spanskkundskaber var der ingen tvivl om, at den danske menighed i Juan har fået en dygtig og beleven prædikant.

Kirken er mere eller mindre selvfinansierende og overlever takket være de mange frivillige hænder og donationer. Lejeindtægter fra et par lejligheder i byen, som kirken ejer, dækker lønnen til præsten. Ligesom i en almindelig dansk kirke er der livligt og fyldt med aktiviteter hver måned: filmaftener, danskundervisning, et stort dansk bibliotek, hvor man kan låne dansk litteratur, folkedans, fællesspisning, og en gang om ugen er det også muligt at få en samtale med præsten. To gange om måneden er der søndagsgudstjeneste i kirken, og en gang om måneden er der gudstjeneste på det danske plejehjem.

Indsættelsen af den nye præst blev en festlig gudstjeneste afholdt på en skøn blanding af dansk og spansk, og hvor alle sang med på "Gud være lovet for sit glædelige budskab" - uanset om man forstod indholdet af ordene eller ej. Normalt synger menigheden altid tre af gudstjenestens salmer på dansk, mens der altid bliver prædiket på spansk. Der blev forsigtigt sunget med på "Den signede dag" og de øvrige danske salmer, mens sangen løftede sig, da der blev sunget på spansk. Der var ingen tvivl om, hvilket sprog menigheden følte sig mest hjemme i.

Skilt "Iglesia Dinamarquesa", den danske kirke på spansk, og maleri af en dansk landsbykirke. Foto: Michael Schelde
Artiklen fortsætter efter annoncen

Frikadeller og rødgrød

Efter indsættelsen af Juan Dalinger var der fællesspisning i kirkens kælder, der var indrettet som et stort festlokale. Her blev der serveret frikadeller med kartoffelmos, brun sovs og rødkål - og selvfølgelig rødgrød til dessert. Her som andre steder ved de danske kirker i udlandet er maden, som vor mormor lavede den. Min mand Michael Schelde holdt efterfølgende et foredrag om NFS. Grundtvig for udenlandsdanskerne, der var nysgerrige efter at høre mere om deres danske rødder. Nok er deres danske rustent, men folkesjælen og følelsen af tilhørsforhold er stadig intakt.

Med mig i bagagen havde jeg forskellige gaver til menigheden, blandt andet den bog, som Lolland-Falsters Stift har udgivet i samarbejde med Folketidende: "Folkekirkerne på Lolland-Falster set fra luften". Keth Fornitz skulle selvfølgelig have et eksemplar af bogen, og stor var begejstringen, da hun kunne vise sine sønner og børnebørn billeder af Stokkemarke Kirke, hvor hun er døbt og konfirmeret. Hun udpegede også skolen, hvor hun havde gået, og andre steder i byen, hvor hun som barn havde trådt sine barnesko.

På den måde blev fortællingen om, hvor de kommer fra, båret videre. Det er en vigtig del af deres identitet at forstå familiens ophav. Og mon ikke både Keth og mange af de andre havde tanker, der gik tilbage til det land, de enten selv eller deres forfædre var udvandret fra.

  • Billeder fra indsættelsen af Juan Dalinger. Foto: Iglesia Dinamarquesa
  • Her ses Keth Fornitz fra Stokkemarke (yderst til højre). Ved siden af hende står hendes søn Danny og hans bror. Marianne Gaarden (til venstre) holder etårige Dana, som er Danny og Maggies datter og Keths barnebarn. I midten står Keths andet barnebarn, der holder bogen "Folkekirkerne på Lolland-Falster - set fra luften". Foto: Michael Schelde
  • Keth Fornitz foran væggen med billeder af den danske kongefamilie. Foto: Michael Schelde
  • Maggie og Marianne Gaarden foran den danske klub og den danske ambassade i Buenos Aires. Foto: Michael Schelde
  • Den danske kirke i Buenos Aires set fra gaden. Foto: Michael Schelde
  • Skilt "Iglesia Dinamarquesa", den danske kirke på spansk, og maleri af en dansk landsbykirke. Foto: Michael Schelde
  • Skilt "Iglesia Dinamarquesa", den danske kirke på spansk, og maleri af en dansk landsbykirke. Foto: Michael Schelde
Annonce
Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen