Annonce
Lokal nyt

Coronakrise: Spærret inde i Spanien

Foto: Privatfoto

BILLEDSERIE: Lokalt par fra Kettinge forlod Nysted Mole og pølsebod i Nykøbing og tog til Spanien for at åbne en bagerbutik. Få dage senere måtte de lukke igen.

8. marts gik en flere år gammel drøm i opfyldelse for Christian og Anja Andersen fra Kettinge. Her kunne de endelig slå dørene op til deres egen bagerforretning i Spanien.

I januar flyttede parret fra de danske sydhavsøer til landsbyen Pinar de Campoverde cirka 60 kilometer syd for Alicante, ikke langt fra den spanske solkyst. Og forrige søndag blev drømmen om eget bageri under den spanske sol så en realitet under navnet Panaderia El Pinar – for blot mindre end en uge senere at blive lukket ned igen på ubestemt tid.

Spanien er et af de lande i Europa, der er hårdest ramt af coronakrisen. Flere tusinde er smittet, og mindst 288 har mistet livet som følge af den frygtede virus. Og det var i et forsøg på at vende den udvikling, at de spanske myndigheder besluttede at lukke alle caféer, barer, restauranter og lignende indtil videre.
Kort efter, i søndags, blev borgernes bevægelsesfrihed yderligere begrænset, da den spanske premierminister erklærede national nødretstilstand.

Det betyder helt konkret, at det i øjeblikket kun er tilladt for borgerne at forlade deres hjem, hvis de skal hente fornødenheder som mad og medicin, eller man skal på arbejde. Så nu sidder Christian og Anja Andersen og deres datter Julie spærret inde i deres lille hus.

- Det gik strygende med forretningen i starten, men allerede efter et par dage kunne man godt mærke på spanierne, at de var ved at blive bange. Og de tager det her helt anderledes alvorligt, end man gør visse andre steder. De er meget autoritetstro, fortæller Christian Andersen på en telefonforbindelse fra Pinar de Campoverde.

De spanske strande er også lukket, og det samme har flere hovedveje fra hovedstaden Madrid været. Og som nævnt er det kun tilladt at gå ud, hvis man skal hente mad eller medicin, eller man skal på arbejde eller i banken.

- Det er lidt uhyggeligt, at man ikke må gå udenfor en dør. Man må kun gå til det nærmeste supermarked, og man skal gå den korteste vej. Man må også gerne gå ud for at gå tur med sin hund, hvis man holder afstand til andre mennesker, men jeg har ikke set nogen hundeluftere. Supermarkederne fungerer, og der er varer nok til alle, men hylderne med toiletpapir, pasta og ris er godt ribbede, fortæller Christian Andersen.

Det giver til gengæld den lille familie – datteren Julie var egentlig blot på besøg – en mulighed for at være endnu mere sammen.
- Vi bor tre personer i et lille hus. Det er lidt voldsomt, men vi har computer og netadgang og kan se dansk tv. Man kommer hinanden ved på en anden måde, og vi får da snakket det igennem, vi mangler at snakke om, og slidt lidt på yatzi-blokken, forklarer Christian Andersen med et glimt i øjet.

For mange spaniere kan krisen få store økonomiske konsekvenser. Ifølge Christian Andersen er der endnu ingen økonomisk hjælp at hente fra den spanske regering.

- Det bliver dyrt nu, så det handler bare om at minimere skaderne. Området hernede lever af turister, så det vil blive virkelig hårdt ramt. Heldigvis har vi selv lidt på kistebunden at tære af, men det er der mange andre, der ikke har, fortæller han.

Som følge af nedlukningen har parret været nødt til at sende to medarbejdere hjem uden løn indtil videre.
- Men spanierne tager det pænt. De piver ikke så meget, og de er gode til at overholde anvisningerne om at holde sig indendøre, siger Christian Andersen.

Nødretstilstanden gælder foreløbig frem til næste weekend – altså halvanden uge endnu.
- Her er meget stille. Nogle af de lokale fortæller, at de aldrig har oplevet noget lignende. Det er lidt trist, og det var ikke det, vi havde i tankerne, da vi tog herned. Men der er mange andre, der er er hårdere ramt end os, og det nytter ikke noget at pive over det. Det er noget, vi skal igennem, lyder det fra Christian Andersen.

Hvis nogen blandt læserne mener at kunne genkende Christian og Anja Andersens navne, så er det ikke helt skudt ved siden af. Parret har tidligere ejet og forpagtet Nysted Mole på havnen i Nysted samt stået for forretningen Is & Pølser på Torvet i Nykøbing.
Nysted Mole er i dag forpagtet ud, men parret ejer stadig bygningen, mens de har en bestyrer til at stå for driften af forretningen i Nykøbing.

Klik på billedet herover for at se flere billeder fra Pinar de Campoverde og de mennesketomme gader.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
  • Foto: Privatfoto
  • Foto: Privatfoto
  • Spanien3
    Foto: Privatfoto
  • Spanien4
    Foto: Privatfoto
  • Spanien5
    Foto: Privatfoto
  • Foto: Privatfoto
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase