- Du SKAL indse, at du er perfektionist

NAKSKOV Ditte Hansen har et budskab til de unge på hendes egen alder om at droppe perfektionismen.

Det vil sige opgive forestillingen om, at de ikke må begå fejl, at de altid skal være den allerbedste udgave af sig selv, have 12 i karakter for alt i skolen, være den perfekte kæreste og veninde, se top-godt ud og have ros og anerkendelse for at føle sig gode nok.

- Vi unge skal give slip på den forestilling, siger Ditte Hansen.

Det budskab forsøger hun at trænge igennem med som en indre stemme i sit eget liv, og som en stemme i andres.

Det begyndte med en stil, som hun tidligere på året skrev i faget dansk på anden hf på Nakskov Gymnasium og HF. I stilen skrev hun - efter at have remset de mange, uopnåelige krav op, som de unge stiller til sig selv:

"Men hov, hvad er det egentlig, du SKAL? Jo, ser du, du SKAL passe bedre på dig selv, og det du SKAL er at finde glæden".

"For perfektionismen sluger dig og formår at stille krav til dig, som du slet ikke SKAL opfylde, du SKAL bare være dig."

"Tænk en ekstra gang over, hvad det egentlig er du skal. SKAL du føle dig glad og tilfreds eller SKAL du føle dig mislykket og ikke god nok."

Stilen sluttede med ordene og budskabet, at: du SKAL indse, at du er perfektionist, så du kan begynde at arbejde med dig selv.

Stilen udløste en erkendelse for hende selv - og hendes klassekammerater. For på opfordring fra læreren læste hun den højt for klassen - med raslende stemme, dunkende hjerte og svedige håndflader - og bagefter var der stille, og der blev ved med at være stille i et stykke tid.

- Jeg tror, at den ramte noget, som vi alle kæmper med, men ikke rigtig snakker om.

Siden er livet vendt op og ned for den 18-årige hf-studerende, ligesom livet også er det for os andre på grund af kampen mod coronavirussen.

- Jeg bor hjemme hos min kæreste og hans familie, fordi min mor er i risikogruppen på grund af svækket helbred, fortæller hun.

Studierne foregår på computeren. I fritiden er al aktivitet lagt ned. Ikke mindst den sociale.

- Det er ekstremt hårdt, og jeg savner min hverdag, som den var med skole og venner og fester. Nu er jeg kun sammen med min kæreste og hans familie, altså dem, jeg bor under tag med. Vi går nogle ture, men ellers laver vi ikke rigtig noget, fortæller hun.

Men livets venden op og ned gør ikke hendes budskab til de unge på hendes egen alder mindre presserende, mener hun.

- Jeg har altid lavet mine ting i skolen og været god til at passe mine ting, men nu her for tiden har jeg mærket i mig selv, at jeg har svært ved at sige stop og lægge skolearbejdet fra mig. Når jeg sidder hjemme, kan jeg blive ved, til jeg får prikker for øjnene, siger hun.

Ditte har dermed igen kunnet iagttage, at hun har så pokkers svært ved at finde ud af, hvornår noget er nok, det er tid til at sige stop, give slip, holde fri, sige pyt.

- Jeg er nået dertil, hvor jeg kan se det, men jeg mangler redskaber til at komme ud over det, siger hun.

Ditte har derfor takket ja til den nye mulighed i Lolland Kommune for at komme gratis til psykolog. Et tilbud, der trådte i kraft 1. marts. Ikke mindst fordi hun igennem sine teenageår har været igennem nogle svære og forvirrende perioder med dyk i selvfølelsen, hvor hun oplevede at gå i stå, ikke at kunne komme op og ud ad døren, hvor hun isolerede sig og opbyggede alt for meget fravær.

Det skyldtes en blanding af familiære forhold og en grim oplevelse i hendes fritid, hvor en mand forfulgte hende en aften på Blegen i Nakskov, i kombination med de mange krav, indre og ydre, som hun oplever, at hun og andre unge skal håndtere i livet.

- Jeg gav bare op, det blev for meget for mig, fortæller hun.

En lærer greb ud, hjalp hende og gjorde hende opmærksom på muligheden for psykologhjælp.

- Det var rart at blive lagt mærke til, siger hun og betoner, hvor taknemmelig hun er for, at læreren så hende og forstod, at hun ikke bare var en skulker.

Men det er ikke blot et spørgsmål om, at de unge skal gøre op med egne forestillinger. For noget af presset kommer udefra, påpeger Ditte. Fra en skolegang fyldt med karaktergivning, nationale test, fraværsregler og uddannelsesparathedsvurderinger, og fra et socialt liv på sociale medier, hvor andres liv altid ser federe og bedre ud.

- Det er et ekstremt pres.