Tempofyldt håndboldkamp i Lånlet Arena sluttede 25-25.
I en tempofyldt håndboldkamp spillede NFH og København 25-25, da de to ligahold onsdag aften mødtes ved Falster Cuppen i Lånlet Arena i Nykøbing.
NFH'erne vil givetvis være mest tilfredse med resultatet, eftersom København førte 24-20. NFHs udlignende scoring til 25-25 blev sat ind på straffekast af Kristina "Mulle" Kristiansen et minut før lukketid.
Kampens høje tempo havde også sin pris: Mange tekniske fejl.
Men kampen bød i perioder også på god håndbold - samt stærke målmandspræstationer på begge hold.
NFH spiller torsdag kl. 17 i Lånlet Arena mod Ajax den anden kamp i Falster Cuppen. Turneringens fjerde deltager er Odense, som NFH møder lørdag på udebane.
Læs mere i Folketidende torsdag