En af verdens bedste ginner producers på Møn. Den laves udelukkende på lokale urter.
"Only local botanicals". Sådan står der på etiketterne på Isle of Møn-gin, der på fem år har markeret sig som en af verdens bedste.
Med udtræk af enebær, angelikarod, hybenrose, hyldeblomst, strand-trehaje, gråbynke, sødskærm, rejnfan, hvidkløverhonning, citronmelisse og kridt fra Møns Klint har Sara Skaaning og Uffe Skaaning Lind skabt en gin, der er helt igennem mønsk.
Men det begyndte på en ferie i Spanien i en ikke så fjern fortid. Her bed de mærke i, at alle barerne og caféerne havde lange drinkskort udelukkende med variationer over gin & tonic. Hvis den drik var så populær i Spanien, så ville den nok også før eller siden blive det i Danmark, tænkte de. Og da de fandt ud af, at der gror enebær på Møn, opstod tanken om at lave en dansk gin med udelukkende lokale urter.
Den idé blev starten på et sandt gin-eventyr, der blev alvor, da de to iværksættere bag firmaet Isle of Møn Spirits i juni 2016 fik tilladelsen til at producere alkohol og senere samme år kunne lancere deres første gin. Siden er den kommet i en 2017-, 2018- og 2019-udgave, og 25. september lancerer de 2020-versionen ved en begivenhed på restaurant Huno i Klintholm.
Har skudt sig i foden
Forud for hver lancering er gået næsten et års arbejde, og i de forgangne weekender blev et cigtigt skridt mod 2021-versionen taget. Her blev der nemlig plukket de enebær, der er så afgørende for en god gin.
- Vi har skudt os selv lidt i foden ved at insistere på selv at plukke dem. Det er vanvittigt besværligt! Mange andre ginproducenter får dem vakuumpakket fra Østeuropa til 100 kroner kiloet. Men det her giver rigtig god mening. Det er mere bæredygtigt og skaber en naturoplevelse, fortæller Uffe Skaaning Lind, mens han går i spidsen for en gruppe frivillige på en skovvej ved Ulvshale på det nordvestligste Møn
Da der er brug for flere bær, end han og Sara Skaaning kan nå at plukke selv, har de nemlig bedt om hjælp, og det er blevet lidt af et tilløbsstykke at få lov at være med. Måske fordi man som plukker kan se frem til at modtage en flaske af den gin, man bidrager til. Måske fordi det er hyggeligt. Måske fordi man holder sammen på Møn og hjælper, hvor man kan.
Under alle omstændigheder kommer folk også langvejs fra for at være med - blandt de trofaste deltagere er to par fra Helsingør - og man skal ikke tøve for længe, når invitationen kommer på Facebook, for der er kun plads til 30 deltagere per gang.
Edderkopper, biller og nåle
Vel fremme ved plukkestedet står Sara Skaaning klar med bakker, kurve og handsker. Bærrene skal nemlig nulres fri fra buskenes grene, men der er nåle, som kan stikke.
- Der er edderkopper og biller og nåle, som kommer med, og det gør ikke noget, siger hun og forklarer, at bærrene skal sorteres efter plukningen.
De instruktioner behøver Poul og Hanne Hagemann egentlig ikke. De bor på Møn og er med for tredje gang, så de er rutinerede plukkere.
- Der kan godt være langt mellem de buske, der er godt med bær på, men man skal finde dem, hvor der er en rimelig koncentration af de sorte, bemærker Poul Hagemann og tilføjer, at mange af buskene er over 100 år gamle.
Imens er Hanne Hagemann i gang ved en anden busk lidt derfra og forklarer, hvad der får dem til at stille op.
- Vi er jo vilde med gin og synes, det er et kanongodt initiativ, forklarer hun, mens de modne, sorte bær - og nogle enkelte grønne - triller ned i hendes kurv.
Et pillearbejde
Sorteringen foregår ved en lille base, hvor plukkerne kan tanke op med kaffe og æble- og blommekage, som Sara Skaaning har bagt. Hun sidder også klar og tager imod, efterhånden som plukkerne kommer tilbage, og hun kender dem alle ved navn.
- Nå, hvordan gik det? Var der noget på dem? spørger hun, mens hun piller edderkopper og umodne bær fra den portion, hun er ved at sortere.
Det kan kun gøres med håndkraft og er et rigtigt pillearbejde. Men mens fingrene rutineret får skilt godt fra skidt, fortæller hun om, hvordan hun og Uffe har brugt sociale medier til at engagere folk i projektet lige fra den dag, hvor de fik tilladelsen.
- Jeg tror, det nærmest var samme dag, vi var ude at hente de første ting og lancere på Facebook, at nu kommer der en Møn-gin. Vi havde ikke en dråbe. Vi havde ikke en urt. Men det kunne være sjovt at involvere folk. Så vi lavede opslag: "Nu har vi plukket det og det", mindes hun.
Hurtigt blev folk også inviteret til at deltage i indsamlingen af enebær, ligesom de blev bedt om at bidrage på anden vis. "Vi giver drinks hvis du giver citronmelisse", lød et opslag. Og siden blev folk også inviteret til at komme at smage på resultatet.
- Da vi lancerede den første, troede vi, der ville komme 50, men der kom 200-300, for alle var spændte på, om den blev god. Og den blev vildt god! Vi havde slet ikke forestillet os, det kunne blive så godt.
26 kilo enebær
En efter en finder plukkerne vej til basen, får kaffe og kage og sætter sig i græsset og begynder at sortere. Solen skinner, humøret er højt, og det er tydeligt, at Regitze og Morten von Benzen fra København nyder at være med
- Vi kører hele vejen herned og har gjort det i nogle år, fortæller Regitze von Benzen, mens Morten nikker.
- Vi mødte Uffe og Sara på et julemarked, og de er bare søde mennesker. Og det koncept, de har, kan man kun støtte op omkring: Man kan yde et stykke arbejde og få en flaske gin for det! bemærker han med et grin og skæver op til kagebordet.
Der er Uffe Skaaning Lind ved at finde tonic og gin frem. Det er 2020-versionen. Den skal ellers først lanceres 25. september, men dagens plukkere får en forpremiere. Så inden indsamlingen og sorteringen er slut, bliver der smagt på ginnen.
Og mens folk skåler og siger farvel, vejer Sara Skaaning dagens høst. 11,4 kilo lyder resultatet. Ikke helt så meget som forrige søndag, hvor vægten viste 14,6 kilo.
Men nu skal de 26 kilo enebær så kvases og lægges i sprit indtil juni næste år, hvorefter væsken skal destilleres.
Fundamentet er lagt til Isle og Møns 2021-gin.