Annonce
Lolland

Bambi går på blomsterrov

Banden af rådyr har været forbi både gravsteder og urnegravstederne for at spise. Her ses det tydeligt, at tulipaner og roser står øverst på menuen, mens påskeliljer ikke røres. Foto: Claus Hansen

Kirkegård plaget af en blomsterædende bande rådyr.

MARIBO Der er tradition for, at man til bisættelser sender en bårebuket, en krans, en pude eller en opsats. Og på gravstedet kan familie og venner mindes den afdøde med en smuk buket blomster.

Men på det seneste har disse smukke hilsner været ødelagt i løbet af kort tid på Maribo Kirkegård - især dem, der er bundet med tulipaner og roser.

- Vi har en gruppe rådyr, der går ind og spiser dem. Det er et problem, siger Susan Rasmussen, der netop er blevet formand for menighedsrådets kirkegårdsudvalg i Maribo Domsogn.

- Man kan sagtens sætte sig ind i de pårørendes situation, når de kommer og ser, at det hele er ødelagt på den måde, supplerer menighedsrådsformand Susanne Hviid.

Det er dog svært at dæmme op for de grådige rådyr, der nu har fundet ud af, at der er delikatesser at finde på kirkegården ... og de er villige til at springe højt over hegn og hæk for at få stillet sulten.

- Nogle har set dem springe over hækken ud mod stien, andre har set dem gå direkte gennem porten ved kirken. De er frække nok, siger Susanne Hviid.

De besøgende og ansatte, Folketidende møder på kirkegården mandag, bekræfter, at de har set de firbenede hærværksudøvere. Der skulle være tale om en bande på tre rådyr, der vender tilbage til gerningsstedet igen og igen. Der går ikke mange timer, fra blomsterne er lagt pænt ud, til blomsterhovederne er gumlet af.

- Det er kloge dyr, og de er sultne lige nu. Roser, liljer, nelliker og tulipaner er det bedste, de ved. Det er for dem, som fastelavnsboller er for os andre, siger Susan Rasmussen.

Hun opfordrer til, at man tænker over, hvilke blomster man køber til gravstederne på denne årstid. Og menighedsrådet vil lave en folder med gode råd, hvis man gerne vil have blomsterne i fred.

Kirkegården er også ved at indkøbe forskellige remedier - som blodmel og fårefedt, man kan strø ud på gravsteder. Det skulle få slikmundene til at vende snuden den anden vej.

Og så er håbet, at hækken vokser mere op, og at alle vil være behjælpelige med at lukke porte og låger. Skyde dyrene, som man gjorde ved en lignende situation for 20 år siden, vil menighedsrådet helst ikke.

- Det synes vi jo også er så drastisk. Så det håber vi at kunne undgå.

Menighedsrådets kirkegårdsudvalg med Susan Rasmussen i spidsen opfordrer nu til, at alle porte og låger ind til kirkegården holdes lukket, så bambi et, to og tre holdes ude. Foto: Claus Hansen
Rådyrene kan bedst lide blomsterne, så stilkene ligger splittet ad, når de har været i gang ved et gravsted. Foto: Claus Hansen
Menighedsrådet har nu sat skilte op på de fleste låger ind til kirkegården. Foto: Claus Hansen
Susan Rasmussen og menighedsrådsformand Susanne Hviid beser den hæk, der nu kan klares i et nemt rådyrhop. Foto: Claus Hansen
Grandekorationerne fra jul pynter endnu flot på urnekirkegården. Men alle tulipaner og roser bliver ædt. Foto: Claus Hansen
. Foto: Claus Hansen
  • Banden af rådyr har været forbi både gravsteder og urnegravstederne for at spise. Her ses det tydeligt, at tulipaner og roser står øverst på menuen, mens påskeliljer ikke røres. Foto: Claus Hansen
  • Menighedsrådets kirkegårdsudvalg med Susan Rasmussen i spidsen opfordrer nu til, at alle porte og låger ind til kirkegården holdes lukket, så bambi et, to og tre holdes ude. Foto: Claus Hansen
  • Rådyrene kan bedst lide blomsterne, så stilkene ligger splittet ad, når de har været i gang ved et gravsted. Foto: Claus Hansen
  • Menighedsrådet har nu sat skilte op på de fleste låger ind til kirkegården. Foto: Claus Hansen
  • Susan Rasmussen og menighedsrådsformand Susanne Hviid beser den hæk, der nu kan klares i et nemt rådyrhop. Foto: Claus Hansen
  • Grandekorationerne fra jul pynter endnu flot på urnekirkegården. Men alle tulipaner og roser bliver ædt. Foto: Claus Hansen
  • . Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken