Jeg behøver ikke at rejse længere væk

DANNEMARE Til daglig bor hun i en lejlighed på Østerbro i København, og hun færdes hjemmevant på Christiansborg og i tv-studiet hos TV2 News, hvor seerne kender hende som en af "Besservisserne", der kloger sig på det seneste nye fra Folketinget.

Men journalisten Marchen Neel-Gjertsen, der for nylig steg i graderne på Jyllands-Posten og blev chefredaktør, kan også få nok af alt det københavnersmarte. Så elsker hun at finde ro i et lille, uprentiøst sommerhus ved Dannemare.

Her er hun kommet som barn, for inden hun selv overtog det for nogle år siden, var det hendes mormors. Det var hende, der fik det bygget en gang i slutningen af 70'erne, og det var hende, der tog imod i havnen i Tårs, når Marchen som barn tog med bus 800 fra Fyn.

Nu er det Marchen Neel Gjertsen og hendes mand og datter, der bruger huset - og det gør de flittigt. Under coronaen har de været her i lange perioder, og selv om Marchen i løbet af en arbejdsuge gerne kigger ind på Jyllands-Postens redaktioner i København og Aarhus, kan hun også klare en masse arbejde fra sommerhuset.

- Det har stor affektionsværdi, siger hun og forklarer, at hendes mor fik hende som 18-årig, og at mormoren derfor var som en reservemor.

I sommerhusområdet i Dannemare legede Marchen med de andre børn i området og kunne bruge dagen på at hoppe over elhegnet til fårene og gå på æblerov. Da hun blev gymnasieelev, brugte hun sommerhuset til eksamenslæsning, og siden er det blevet til mange ferier her.

- Jeg behøver ikke at rejse længere væk, for det sidder i knoglerne, at her er rart at være. Andre må lave yoga for at komme ned i gear - jeg tager bare herned. Det er meget uforstyrret. Her er vi bare os selv, siger hun og nævner, at hendes far og stedmor i sommer købte et hus i området, så de også er nær.

Men hun har nu ikke noget stort ønske om, at alle mulige andre skal finde på det samme. Tværtimod!

- Vi har ikke nogen interesse i at lokke for mange herned, siger hun og nævner, at hun derfor gled af på det, da en embedsmand i Statsministeriet nysgerrigt spurgte til, hvor det der sommerhus egentlig ligger henne. Det er jo netop det uforstyrrede, hun sætter pris på. At kunne sidde på en bænk at se på fårene og sommerfuglene og høre bierne summe.

- Jeg synes, det er et af verdens mest undervurderede steder, når man tænker på, hvad der er af natur og frisk luft.

Skal hun ud at opleve noget, tager hun gerne rundt og snuser på de lokale loppemarkeder eller tager en tur til bageren i Horslunde eller ud at købe fisk på Langø Havn - hvis ikke hun og familien bare krydser rundt på må og få.

- Man får øjnene op for, at Lolland er meget mere end alle fordommene, og det er meget sundt at blive mindet om som københavner, mener hun.

Det at komme væk fra storbyen og få Lolland under huden kan hun da også bruge i sit arbejde, og helt usædvanligt er det ikke at støde på historier fra Lolland-Falster i Jyllands-Posten.

- Jyllands-Posten har en ambition om at være en landsdækkende avis, og så er det meget godt at komme rundt, siger hun og fortæller, at hun tit får gode idéer, mens hun er på Lolland.

For eksempel bliver den megen debat om land og by håndgribelig på en anden måde, når hun kører gennem Dannemare og savner den bager, der lå der en gang. Her fik man nogle af Danmarks bedste tebirkes, mindes hun.

- Man ser bysamfund forandre sig, og diskussionen om land og by synes jeg bedre, man forstår, når man bevæger sig herned og fornemmer, hvor langt der er til København med offentlig transport. Alting bliver meget konkret, siger hun og lægger i samme åndedrag afstand til den udbredte forfalds-fortælling om Lolland.

- Den passer ikke, når man kommer ud at kigge. Selvfølgelig er der nogen, der mangler et arbejde og har svært ved at få det til at løbe rundt. Men der er også meget af det andet, siger hun og nævner sukkerfabrikkerne og Vestas - og de mennesker, der bor her.

- Vi synes, folk er helt vildt åbne og meget søde.