Annonce
Lolland

Turen går til Lollands cykelruter

Birgit Wistrup og Bjarne Jørgensen nyder at cykle, når de er på ferie, fordi man kommer så let omkring på den måde. Hunden Soffi er dog mindre begejstret for det tohjulede transportmiddel. Foto: Benedicte Lorenzen

Der bliver cyklet mange tusinde kilometer rundt omkring på Lolland i disse sommerdage.

LOLLAND Ligesom med Rom kan man bestemt ikke bygge en helstøbt oplevelse af Lolland på bare en enkelt dag. Det står klart, så snart fødderne træder indenfor i turistkontoret på Axeltorv i Nakskov, hvor de eventyrvækkende tilbud står i kø på reolen.

Det billede bekræfter turistmedarbejder Tina Fugl nærmest som det første, inden hun med stor hjælpsomhed begynder at lægge de første brikker til en god og horisontudvidende feriedag på Lolland:

- Her er så utrolig meget at opleve, og mange af vores gæster bliver overraskede over det. Bare i går hørte jeg tre gange, at folk fortalte, at de var blevet spurgt, hvad de dog ville til Lolland efter, for mange ved simpelthen ikke, hvad vi har byde på. Men uviljen mod Lolland varer som regel kun, til man kommer herned og opdager alle herlighederne. Det er noget af det fede ved det her. Vi har også rigtig mange gæster, der ender med at sige, at de vil komme tilbage hertil, fortæller hun.

Som turistmedarbejder i Nakskov Turistforening ved Tina Fugl, hvad der rør sig i sommerlandet, og det hjælper hun de mange turister med at blive klogere på dagligt. Foto: Benedicte Lorenzen

På baghjul af cykelturismen

Som vi også skrev om i spalterne i begyndelsen af denne uge, er cyklen et yndet ferievalg for mange af de gæster, der træder ind gennem døren til det gamle apotek på Axeltorv, hvor turistkontoret i dag har til huse.

Derfor er det også med de tohjulede turister for øje, at vi beder om Tina Fugls kyndige vejledning til, hvor man kan finde nogle af dem:

- Det er Naturlandet, der står bag cykelruterne, så jeg anbefaler, at man downloader deres app, som viser både cykelruter, vandreruter og sheltere rundt omkring på Lolland. Vi er dog blevet spurgt gang på gang, om ikke vi havde et kort med cykelruterne, som folk kunne have med sig, så det har vi fået lavet i år. Det er mest et oversigtskort, som vi giver gratis ud, hvis man vil have et mere detaljeret kort, kan man tilkøbe det, forklarer hun, mens brochure-stakken af anbefalinger vokser på disken.

Madoplevelser. Naturberigelser. Kulturgaver. Lolland venter bare på at servere alle sine mange herligheder, og Naturlandets cykelruter er nænsomt planlagt, så der er lidt for enhver smag.

Planen er klar, og nu går turen til nogle af de mange steder og seværdigheder, som lokker cykelturisterne til i løbet af sommeren.

Prøv appen Naturlandet
Gå på opdagelse med appen. Naturlandet Lolland-Falster byder på ture og aktiviteter i naturen. Oplev de smukke kyster, lækre badestrande, fascinerende naturområder og hyggelige lokalsamfund på tværs af øerne. Ruterne er lette at følge via GPS og kort, og du kan bruge filtrene til at se forskellige faciliteter, for eksempel overnatning, spisesteder, seværdigheder med mere.
Hent appen i App Store eller Google Play.
­
Hvor gode ben har du?
Hvis du har stærke cykelben, godt pumpede dæk og en god portion eventyrlyst, har Naturlandet også lavet den ultimative cykelrute kaldet "Naturlandet Rundt".
Her kommer du hele vejen rundt på Sydhavsøerne, og når du har gennemført den smukke tur, står der cirka 393 kilometer på tælleren, og så må man godt prale lidt i frokostpausen.
­
Læs mere på: www.naturlandet.dk

Tre ugers cykling venter på Niels, Mareo, Tim, Mike og Miril fra Holland, der onsdag cyklede de første 30 kilometer fra Svendborg til færgen ved Spodsbjerg, hvorfra de sejlede til Lolland. Forude venter den 820 kilometer lange Østersørute. Foto: Benedicte Lorenzen
Artiklen fortsætter efter annoncen

På to hjul i tre uger

Ved færgelejet i Tårs er en hollandsk familie netop ankommet til Lolland. Med tætpakkede cykler og masser af gåpåmod har de netop kastet sig ud i en cirka 820 kilometer lang cykeltur, der skal tilbagelægges over de næste tre uger:

- Vi er først lige begyndt på vores tur, hvor vi har cyklet de første 30 kilometer. Vi begyndte i Svendborg og cyklede ned til færgen, og nu er vi så kommet hertil, fortæller Mareo, der er mor i familien på fem.

Far Mike supplerer:

- Vi følger Østersøruten, men vi ved faktisk ikke, hvor vi skal hen herfra, så vi følger bare skiltene og vores cykelkort, og når vi bliver trætte, kigger vi os om efter et sted at bo. Hvis det bliver svært, har vi et telt, siger han, og det sidste er nok ret heldigt, for ifølge turistkontoret er det ganske svært at finde overnatning på Lolland lige nu.

De informative skilte i den smukke natur venter rundt omkring på Naturlandets forskellige cykelruter, så turisterne kan blive klogere på Lolland. Foto: Benedicte Lorenzen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Cykeltur på Fejø

På campingpladsen ved Kragenæs Havn har ægteparret Birgit Wistrup og Bjarne Jørgensen parkeret deres campervan, som de elsker at holde ferie i. Cyklerne er dog også her en fast bestanddel af ferien:

- Vi har cyklet rundt mange steder i Danmark, og det er en god måde at komme frem på. Jeg synes generelt, det er skønt at cykle på Lolland, men vejen ned til Kragenæs Havn er dog ikke den skønneste, for der er ikke nogen cykelsti, og der er mange biler. Når man kommer ud på de små veje, er det dog rigtig godt at cykle hernede, siger Bjarne Jørgensen og tilføjer:

- Når vi tager på ferie, plejer vi at pakke cyklerne i vores campervan, og så tager vi ud i det blå. Det skal være en aktiv ferie, for der er ikke nogen af os, der kunne drømme om at ligge på en strand uden at lave noget.

Cyklerne var også med, da ægteparret forleden tog færgen gratis til Fejø, hvor de nåede alt det gode, øen havde at byde på:

- Det er sådan en skøn måde at komme omkring på, og vi nåede både at få set øen, spist frokost og handlet lidt. Ja, vi nåede faktisk alle de steder, vi gerne ville, og det havde vi ikke kunnet, hvis vi havde været på gåben, konstaterer Birgit Wistrup.

Om et par dage går turen hjem til Odense, og ægteparrets første besøg som feriegæster på Lolland er slut. Hvordan lyder anmeldelsen af Sydhavsøerne:

- Vi synes, Lolland er et dejligt sted at holde ferie. Jeg har intet at klage over. Bortset fra de manglende cykelstier, dem vil jeg gerne have lidt flere af, siger Bjarne Jørgensen, og hermed er opfordringen givet videre.
God ferie derude.

Hos Nakskov Turistforening er de glade for, at de endelig kan give deres gæster et gratis kort over de forskellige cykelruter på Lolland. Noget, der har været efterspurgt af mange turister. Foto: Benedicte Lorenzen
Per Lund bestyrer Fri Bikeshop på Tårsvej, hvor han også får besøg af uheldige cykelturister, der eksempelvis er punkteret eller har knækket egerne. Foto: Benedicte Lorenzen
Cykelturismen er udbredt på Lolland her i sommerferien, hvor mange bliver klogere på den smukke landsdel og dens mange overraskelser som eksempelvis Dodekalitten. Foto: Benedicte Lorenzen
  • Birgit Wistrup og Bjarne Jørgensen nyder at cykle, når de er på ferie, fordi man kommer så let omkring på den måde. Hunden Soffi er dog mindre begejstret for det tohjulede transportmiddel. Foto: Benedicte Lorenzen
  • Som turistmedarbejder i Nakskov Turistforening ved Tina Fugl, hvad der rør sig i sommerlandet, og det hjælper hun de mange turister med at blive klogere på dagligt. Foto: Benedicte Lorenzen
  • Tre ugers cykling venter på Niels, Mareo, Tim, Mike og Miril fra Holland, der onsdag cyklede de første 30 kilometer fra Svendborg til færgen ved Spodsbjerg, hvorfra de sejlede til Lolland. Forude venter den 820 kilometer lange Østersørute. Foto: Benedicte Lorenzen
  • De informative skilte i den smukke natur venter rundt omkring på Naturlandets forskellige cykelruter, så turisterne kan blive klogere på Lolland. Foto: Benedicte Lorenzen
  • Hos Nakskov Turistforening er de glade for, at de endelig kan give deres gæster et gratis kort over de forskellige cykelruter på Lolland. Noget, der har været efterspurgt af mange turister. Foto: Benedicte Lorenzen
  • Per Lund bestyrer Fri Bikeshop på Tårsvej, hvor han også får besøg af uheldige cykelturister, der eksempelvis er punkteret eller har knækket egerne. Foto: Benedicte Lorenzen
  • Cykelturismen er udbredt på Lolland her i sommerferien, hvor mange bliver klogere på den smukke landsdel og dens mange overraskelser som eksempelvis Dodekalitten. Foto: Benedicte Lorenzen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen