Storstrømsbro: To af tre brobyggere er ikke mafia-hvidlistet

Det viser en gennemgang af de italienske hvidlister, som Fagbladet 3F har lavet.

Det er de enkelte præfekturer i Italiens mange provinser, der administrerer hvidlisterne.

Hvidlisten er lavet som et redskab, så firmaer i den italienske bygge- og anlægsbranche, der gennem lang tid har været en yndet scene for organiserede kriminelle, kan bevise, at de ikke er infiltreret af mafiaen eller involveret i korruption, bestikkelse med mere.

Det er de italienske myndigheder, heriblandt politi, skattevæsen og domstole, der undersøger de firmaer, der ansøger om at komme på hvidlisten. En optagelse på hvidlisten gælder i et år og skal herefter fornyes.

At et firma ikke står opført på den italienske hvidliste, betyder ikke, at det er korrupt eller involveret i mafiaaktiviteter.

Fagbladet kunne tidligere på ugen fortælle, at de to Storstrømsbro-firmaer Grandi Lavori Fincosit og Condotte skal forsvare sig i en igangværende korruptionsskandale, der er ved at blive oprullet i det italienske retssystem.

Det fik i går transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at udsætte den endelige kontraktindgåelse på Storstrømsbroen, der skal bygges for 2,1 milliarder skattekroner.

Det er de samme to firmaer, der ikke er på hvidlisten i Rom, hvor de har hovedsæde.

Vejdirektoratet har - som Fagbladet 3F tidligere har fortalt - imidlertid hverken krævet af de italienske byggefirmaer, at de skal være på hvidlisten eller have antimafia-certifikat.

Netop Vejdirektoratets manglende indsats for at undersøge de italienske firmaer har vakt kritik fra politisk side.

- Når de italienske myndigheder har lavet et effektivt system, der kan skille fårene fra bukkene, så kan det ikke være rigtigt, at vi ikke bruger det redskab, når italienske firmaer skal byde på store offentlige opgaver i Danmark, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen til Fagbladet 3F.

Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kan en dansk bygherre godt stille krav om en særlig form for dokumentation af en leverandør i et offentligt udbud.

- Hvis en dansk ordregiver kræver, at tilbudsgiver ikke må have været straffet for eller involveret i mafiaforhold, så skal tilbudsgiver aflevere dokumentation herfor. Det kan man gøre gennem det europæiske informationssystem eCertis, skriver Brian Mikkelsen i et svar på mail.

Antimafia-certifikaterne er netop et af de dokumenter, som den italienske stat selv har udvalgt til at stå i eCertis. Det vil altså sige, at de er blandt de dokumenter, som italienerne anbefaler andre EU-lande at bede om at se, når de hyrer et italiensk selskab til at udføre en opgave for sig.

Erhvervsministeriet administrerer udbudsloven, som regulerer, hvem der kan byde på opgaver i det offentlige, og hvad der kræves af dem.
De to firmaer, der ikke står på den italienske hvidliste, har begge ansøgt om at komme på listen i præfekturet i Rom, hvor de har hovedsæde.
Begge firmaer er ”under undersøgelse” i hvidliste-systemet.

Det tredje firma i det italienske konsortium, Itinera, blev godkendt på listen den 5. december i år efter at have været ”under undersøgelse” i mere end tre år.

Itinera vandt tirsdag - samme dag som underskriften på Storstrømsbroen blev udskudt - kontrakten om at bygge det nye Odense Universitetshospital. De er også blandt de fire prækvalificerede totalentreprenører på det nye Universitetshospital Køge.

Fagbladet 3F har tidligere forelagt de italienske hvidlister for Vejdirektoratets projektchef for Storstrømsbroen, Niels Gottlieb.

På dette tidspunkt bekræftede Vejdirektoratet, at de ikke selv havde formået at finde hvidlisterne, selv om de er offentligt tilgængelige papirer.

Her bekræftede Niels Gottlieb også, at et italiensk firma godt kan bygge for den danske stat uden at være på hvidlisten eller have et antimafia-certifikat.

Vejdirektoratet oplyser nu, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen, da de afventer den undersøgelse, Kammeradvokaten er i gang med af Storstrøms-projektet.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra de tre italienske firmaer.