Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
Du kan til hver en tid, trække dit samtykke tilbage, ved at slette cookies i din browser. Det gøres under indstillinger i den givne browser.
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Filmproducenten Peter Aalbæk vender snart tilbage til sit arbejde hos Zentropa. Det glæder han sig til, fortæller han.
Filmproducenten Peter Aalbæk vender snart tilbage til sit arbejde hos Zentropa. Det glæder han sig til, fortæller han.
Foto: Scanpix/Kasper Palsnov

Indland

Peter Aalbæk: Det gamle svin i Herfølge er glad i låget

Inden for nogle uger vender Peter Aalbæk tilbage til sit arbejde hos Zentropa.




09. januar 2018 kl. 09:37

Annonce

Filmproducenten Peter Aalbæk vender snart tilbage til sit arbejde hos Zentropa.

Han fortæller til Ritzau, at han endnu ikke har hørt noget fra sin arbejdsgiver. Faktisk blev han gjort opmærksom på, at han skal begynde at arbejde igen, da han læste om det i medierne.

- Tilstandsrapporten her fra det gamle svin i Herfølge er, at jeg står i det frostklare solskinsvejr og er glad i låget, siger han til Ritzau.

Han vender tilbage til sit arbejde, efter at filmselskabet har modtaget en tilbagemelding fra Arbejdstilsynet, som har undersøgt arbejdsmiljøet på Zentropa.

Her blev der ikke konstateret arbejdsmiljømæssige problemer på undersøgelsestidspunktet, og Aalbæk vender derfor tilbage inden for nogle uger, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Det er tidligere blevet oplyst, at Peter Aalbæk, der er blevet anklaget for sexchikane, ville blive væk fra arbejde, indtil rapporten fra Arbejdstilsynet var klar.

Derfor har han gået hjemme og passet grise på sin bopæl i Herfølge.

- I november og december har jeg passet mine grise, og jeg kan tilføje, at de er glade for et klask i røven, lyder det fra filmmanden.

Han har ikke lyst til at kommentere yderligere på sagen, da han siger, at kun må udtale sig om sin egen "tilstandsrapport".

Efter den store MeToo-kampagne, der startede med anklager om seksuelle overgreb af den amerikanske filmmager Harvey Weinstein, kom Peter Aalbæk og Zentropa i offentlighedens søgelys.

I den forbindelse gennemførte selskabets ledelse dialogsamtaler med alle medarbejdere. Herefter er der blevet udarbejdet nye retningslinjer.

- Vejledningen ligger i fin tråd med de retningslinjer, Zentropa udstedte efter en intern møderække mellem ledelse og medarbejdere, inden Arbejdstilsynets undersøgelse blev iværksat, lyder det tirsdag fra ledelsen i pressemeddelelsen.

- Vi har benyttet lejligheden til et 360 graders eftersyn af vores arbejdsmiljø og kultur, og det har været en meget givende intern proces.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BENT OLSEN

På tur og politiske afveje… 20. juni 2018 kl. 11.09

AF: LEIF BRANDT PEDERSEN

En ny skole med omtanke. 18. juni 2018 kl. 21.24

AF: TOREBY GRUPPEN

Kald det for GULDborgsund 17. juni 2018 kl. 23.11

AF: TOREBY GRUPPEN

Hedensted 17. juni 2018 kl. 23.09

Annonce