Vi kender hver et produkt fra bunden

Råvarerne skal være fra Odsherred. Det har altid været filosofien, siden Jette Aalling og Mogens Bentsen i 1986 åbnede Sidinge Gårdbutik på Egebjerg-halvøen i Odsherred.

Til at begynde med var det deres egen avl af kartofler, æbler og solbær, de solgte. Men efterhånden kom der så godt gang i salget, at de måtte fokusere mere på produktion og salg og så delvis overlade dyrkningen af råvarerne til andre landmænd. I dag er der kun sennep og æbler af egen avl.

Helst råvarer fra Odsherred
- Jordbær, solbær, ribs og hvad vi ellers bruger i vores produktion, køber vi i Odsherred. Vi vil gerne kende råvarerne og kunne komme ud i marken, hvor de gror. Nærheden betyder meget for mig. Jeg skal kunne se min leverandør i øjnene, når vi taler kvalitet. Vi går aldrig på kompromis dér, siger Mogens.

- Det er også derfor, at du kun kan købe vores produkter i delikatessebutikker. Vi leverer til 150 butikker, men ikke til dagligvarebutikkerne. Vil kunden købe vores kvalitetsprodukter, skal det være i en forretning, der kun sælger kvalitet. De skal ikke blandes med discount, når vi nu lægger al vores liv og sjæl i produkterne herfra.

Det er blevet en livsstil
Og det skal næsten tages bogstaveligt. At drive gårdbutik og produktion er mere end et fuldtidsjob for ægteparret. Kun i juleperioden er der lukket ned et par uger, så de og de to-tre medarbejdere kan få afviklet det ferie, de har til gode.

- Jeg er glad for, at jeg ikke har tendens til stress. Så var jeg nok gået ned med flaget for mange år siden, siger Mogens Bentsen, som både er med i produktion og butik, mens Jette mest er i butikken og også står for indkøb af de gaveartikler, som de også forhandler.

- Vi har da også oparbejdet en ganske god forretning, men det hænger jo i høj grad også sammen med, at vi accepterer at arbejde så mange timer, som vi gør. Det er blevet vores liv.

Mindre landbrug – mere butik
Mogens er tredje generation på gården, som hans farfar købte i 1911. For 38 år siden købte Mogens halvpart og drev gården sammen med sin far frem til 1996. En dårlig ryg fik ham oprindeligt til at vælge en uddannelse som farvehandler, men han har altid også arbejdet med landbrug. De første år var det blot efter fyraften.

Der har været både køer og svin på ejendommen, hvor der også er en lang tradition for at dyrke specialafgrøder, blandt andet tidlige kartofler plus blomsterfrø og havefrø. I 1972 plantede faderen de første solbærbuske, og da Mogens gik ind i bedriften på fuld tid i 1981, satte de endnu mere turbo på solbærrene, som blev solgt til saftindustrien. Og i 1987 plantede han 4.500 æbletræer.

- Vores frøproduktion ophørte, da Dæhnfeldt Frø blev solgt, så vi måtte finde på noget andet, fordi to familier ikke kunne leve af at dyrke korn. Så jeg tog et æblekursus, så vi kunne få gang i en højværdi produktion. Min far havde i mange år solgt nye kartofler ved landevejen. I 1986 lavede vi en lille, selvbetjent gårdbutik, hvor vi så fra 1988 også kunne sælge æbler og senere solbærsaft.

Siden kom der også gaveartikler til, og parret fik indrettet et ekstrakøkken, hvor Jette Aalling kunne lave egen marmelade til salg. Ost kom også hurtigt ind i sortimentet, ligesom vin, øl, lakrids og chokolade. Butikslokalerne er udvidet flere gange.

Produktionen kunne ikke følge med
Sideløbende med butikken har parret opbygget Sidinge Frugtplantage som produktionsdelen af deres virksomhed. Her fremstiller Mogens, sammen med en dygtig fuldtidsmedarbejder, 90 forskellige varenumre inden for saft og delikatesser.

- Det var faktisk ostens skyld, forklarer han om opstarten af egen produktion. Da vi fik ost i butikken, blev vi spurgt, om vi leverede ost ud af huset. Jeg syntes, at vi manglede noget tilbehør, men havde selv smagt ahornsirup og blåskimmelost. Jeg tænkte, at vi da kunne gøre et forsøg, så jeg købte noget sirup og nogle nødder og hældte det sammen. Det tog kegler. Et chokoladefirma begyndte at tage det med rundt til deres kunder, og så gik det ellers stærkt.

Så stærkt gik det, at Mogens indså, at han ikke kunne følge med, når alt skulle laves i hånden, og gik på udkig efter et produktionsanlæg i rustfrit stål. Selv om han fandt et god tilbud i Sverige, var det alligevel så stor en investering, at han valgte at sælge en tredjedel af sin jord for ikke at blive for belastet økonomisk.

Helst to nye varer hvert år
Siden er en række produkter kommet til, alle udviklet og afstemt af Jette og Mogens selv. Mogens har altid en stand på Formland Messen i Herning i februar og august. Og der vil han helst have et nyt produkt med hver gang.

Æblesmør er det største hit inden for marmelade, mens Lammefjordens E.P.O. – en energidrik på bl.a. rødbedesaft, æbler og ingefær – er blevet så stor en succes, at han i 2017 brugte 10 ton rødbeder til produktionen. Sennep baseret på egen avl er et andet produkt.

- Vi producerer flere hundrede tusinde enheder om året og er inde i en god vækst. Fordi vi har så mange forskellige produkter, kan vi udjævne produktionen hen over året, så vi ikke oplever lavsæsoner, men nærmere har lidt meget højsæson hele året, siger Mogens.

Han vil gerne have mere tid til at tænke nye produkter og produktionsmetoder, men bliver bremset, fordi der på opslagstavlen hænger en lang liste med produkter, der er ved at være udsolgt.

Satser på at blive CO2-neutral bedrift
Han har dog nået at tænke i bæredygtig produktion og har som led i et Rest-til-ressource-projekt fået støtte til et projekt, som skal genbruge varmen fra produktionsprocessen.

- De produkter, der skal pasteuriseres, varmer vi op til 82 grader, før de tappes på glas. Bagefter stiller vi glassene på paller ude i laden og blæser varmen af igen. Der er jo en masse varme i sådan en stabel paller med glas, og de kalorier vil jeg rigtig gerne have ind i kredsløbet igen. Jeg har en vision om en CO2-neutral produktion. Vi er faktisk ganske tæt på, for vi fyrer med korn og rapspiller og har også en vindmølle, fortæller Mogens.

Landmand igen – men kun i 2018
Gårdbutik og produktion tager al ægteparrets tid, så i en årrække har de valgt at bortforpagte deres 35 ha agerjord. I den kommende sæson har de ingen forpagter, så Mogens Bentsen har nødtvunget valgt at tage forpagtningen hjem og selv dyrke hvede.

- Men jeg skal have den forpagtet ud igen, siger han. Jeg har ikke tid nok. Skal du lave penge på hvede, skal du være der til tiden, og det kommer jeg ikke. Jeg må erkende, at produktionen tæller mere, end at jeg får sprøjtet mod svamp i rette tid.

God dialog med landboforeningen
Selv om landbruget betyder mindre i dag, er Mogens fast kunde i Odsherreds Landboforening, hvor han primært benytter økonomikontorets rådgivning og ydelser.

- Vi bruger landboforeningen til at holde styr på bogholderiet og hele bogføringen med moms og skat, lønninger og tilgodehavender hos vores kunder osv. Vi har siden begyndelsen af 1980’erne benyttet landboforeningens tilbud om ”farmsekretær”-funktion. Den samme medarbejder er siden opstarten kommet på vores kontor og laver bogføringen, så vi altid har alle bilag hjemme, og bogføringen altid er ”up to date”. Vi får nu besøg hver 14. dag og er meget glade for den faste rytme, vi har over hele året.

- Vores tanker om fremtiden bliver ligeledes lagt frem og drøftet, så vi kan få styret i den rigtige retning, selv om der er travlt i hverdagen. Markplan, gødningsplan og alle de vanvittige bureaukratiske papirbunker, vi er tvunget til at udfylde, bliver udført af planteavlskonsulenterne i Odsherreds Landboforenings hus.

Mange organisatoriske opgaver
Foruden de mange opgaver i egen forretning har Mogens Bentsen en række organisatoriske poster, der også kræver en indsats. Han har været i bestyrelsen for Dansk Erhvervsfrugtavl og i Gartneribrugets Afsætningsudvalg og har derfor et stort netværk af branchefolk.

I dag er det rollen som formand i FiO – Fødevarer i Odsherred – han bruger sine kræfter på, samt i fødevareudvalget i den nye erhvervsforening Odsherred Erhvervsforum.

Foreningen FiO er en lokal selvstændig forening af lokale fødevareproducenter (pt. 11 virksomheder). Den blev stiftet for ca. 14 år siden og har til formål at styrke hinandens virksomheder og udbrede kendskabet til de lokale kvalitetsprodukter.

FiO holder hvert år et stort og velbesøgt fødevaremarked den fjerde weekend i juli.